Lederne

Effektiviseringer i staten er nødvendige – men kræver mod og teknologi

Del
Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne.
Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne.

Regeringens planer om at afbureaukratisere, effektivisere og reducere antallet af statslige stillinger møder forståelse hos Lederne.

”Antallet af statslige ansatte er steget betydeligt de senere år. Det er fornuftigt, at regeringen nu stopper op og ser på, om ressourcerne kan anvendes bedre, siger Bodil Nordestgaard Ismiris,” adm. direktør i Lederne.

Hun understreger, at presset på arbejdsmarkedet gør det nødvendigt, at både offentlige og private aktører gentænker, hvordan opgaver løses – og hvilke værktøjer, der tages i brug.

”I en tid med mangel på arbejdskraft er det afgørende, at alle sektorer ser på, hvor der kan arbejdes smartere og mere effektivt, herunder gennem kunstig intelligens. Digitalisering og kunstig intelligens er vigtige redskaber til at frigøre ressourcer fra medarbejdere, som så kan løse opgaver andre steder, og til at bidrage til at forebygge stress og begrænse nedslidning hos medarbejdere. Det gælder også i staten,” siger hun.

Bodil Nordestgaard Ismiris hilser det velkomment, at regeringen vil nedsætte en digital taskforce, men understreger behovet for, at arbejdet ikke forsinkes af lange procesforløb.

”Kunstig intelligens rummer både mange muligheder og dilemmaer. Men sikkert er det, at ny teknologi og smarte løsninger er centrale for, at vi kan fremtidssikre det velfærdssamfund, vi kender. Vi er allerede bagud på point i forhold til andre dele af verden – derfor er det positivt, at regeringen vil nedsætte en digital taskforce. Så længe den er hurtigtarbejdende,” siger hun.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye