Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg
18.6.2025 12:05:15 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.

Kulturværftet: Billedskole, brætspil, Pokemon-byttedag og blærede biler
Hen over sommeren byder Billedskolen på et tætpakket program med bl.a. Hyg & Byg og Sommertegning i Kulturhavnen. Er man til spil og strategi, kan man tjekke ind i vores hyggelige brætspilscafé. Pokemon Byttedagen vender stærkt tilbage hele to gange hen over sommeren. Og er det mere flotte, fjernstyrede biler, der dur, er der ingen vej uden om RC Grandprix, som også i år byder på festligt moleræs.
Børnebiblioteket: Bøger og bæredygtighed
Med læsekampagnen Sommerbogen kan skolebørn hele sommeren fordybe sig i tre bøger efter eget valg. Samtidig inviteres børn og deres voksne til at blive Havmiljøvogtere: hent en havfaldspose på biblioteket og hjælp med at holde strandene rene. Hele sommerferien er der også gang i det kreative gør-det-selv værksted, hvor børn kan slippe fantasien løs: Først med fiskefarvelægning og senere med deres helt egen foldefiskebog – begge med temaet HAV.
Helsingør Teater: Passage Festival
Oplev hele 40 forskellige forestillinger af internationale og danske kunstnere, der forvandler Helsingør til en legende, vild og levende scene. Programmet præsenterer spektakulært samtidscirkus, klassisk gadeteater, klovneforestillinger og alt muligt andet på gader og pladser, i skoven og på stranden, i baggårde og klosterhaver. Festivalen er både for familier, for de garvede teatergængere og for dem, der tilfældigt kommer forbi på vej til Brostrædeisen.
Museum Helsingør: Leg, læring og levende historie
Leg, læring og feriestemning mødes i museets sommeraktiviteter: Gå på opdagelse med Historiejagten og løs sjove opgaver rundt i byen – poser med snacks og clues hentes på Kulturværftet. Slip fantasien løs i Værftsmuseets kreative værksted FUSK, og tag på en historisk vandretur for børn og voksne i Helsingør, hvor Musen Malte guider jer via mobilen.
FAKTA
Hvad: FUSK på værftet
Tid: Uge 28-32
Entré: Gratis
Alder: Fra 5 og op
Hvad: Musen Malte
Tid: Altid
Entré: Gratis, online
Alder: Fra 5-10 år, gerne i selskab med en voksen
Hvad: Historiejagten
Tid: Altid
Entré: Halv pris i uge 27-32, 50kr
Alder: Fra 7-13 år
Hvad: Sommertegning i Kulturhavnen
Tid: Mandag 14. juli – onsdag 16. juli, kl. 12.00-15.00
Pris: 430 kr. for alle 3 dage
Alder: For børn 7-12 år
Hvad: Hyg og Byg
Tid: Uge 27 - 29
Entré: Gratis
Alder: Fra 5 år til 100 år
Hvad: Pokemon Byttedag
Tid: 6. juli og 31. august
Entré: Gratis
Alder: Børn, unge og voksne
Hvad: Passage Festival
Tid: 28/7 – 2/8 2025
Entre: Både gratis og entré
Alder: Børn, unge og voksne
Hvad: RC Grandprix
Tid:
30: mandag til fredag kl. 12.00-17.00
Uge 31: mandag til fredag kl. 12.00-17.00
Entré: Gratis
Alder: Børn, unge og voksne
Hvad: Pop up-Brætspilcafe
Tid: 3.- 5. juli
Entre: Gratis
Alder: Børn, unge og voksne
Hvad: Sommerbogen
Tid:13. juni – 16. august
Entre: Gratis
Alder For skolebørn i alderen 6-15 år
Hvad: Bliv Havmiljøvogter
Tid: 28. juni – 10. august
Entre: Gratis
Alder: For børn og deres voksne
Hvad: Kreative værksteder
Tid:
28. juni – 22 juli: HAV tema – Farvelæg flotte fisk
23. juli – 10. august: HAV tema - Lav din egen foldefiskebog
Entre:
Alder: For børn og deres voksne
Læs mere på kuto.dk/sommer
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Unge åbner ny ’lejlighed’ i byens gamle kulturhus20.4.2026 15:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. maj åbner Kulturværftet i Helsingør dørene til Lejligheden – et nyt rum på Toldkammeret til unge skabt af unge. Her er målet at give unge endnu større ejerskab og indflydelse på Kulturværftets lokaler, indhold og retning. Åbningen markeres med en housewarming og snoreklip, men Lejligheden er mere end en enkelt begivenhed. Den er kulminationen på flere års arbejde med at invitere unge helt ind i maskinrummet og lade dem være aktive medskabere i kulturhuset.
Silke. Sukker. Sand - Nyt musikdramatisk værk om råstoffer, kolonihistorie og global handel får premiere i Helsingør9.4.2026 09:14:06 CEST | Pressemeddelelse
Silke. Sukker. Sand får premiere i Helsingør den 30. juli. Forestillingen er skabt og instrueret af Marie Dahl og er den første forestilling fra det nye kompagni Marie Dahl Assembly, etableret efter hendes mangeårige samarbejde med Kirsten Dehlholm som medskaber og instruktør på Hotel Pro Forma. Marie Dahl Assembly viderefører erfaringer fra Hotel Pro Formas nyskabende, tværæstetiske scenekunst af høj kvalitet, og bringer det i nye retninger. Silke. Sukker. Sand tager udgangspunkt i de tre materialers rolle gennem historien i verdenshandel, kolonihistorie og nutidens globale økonomi og geopolitik.
Spisekammeret i Toldkammeret søger sin næste kaptajn – er det dig?8.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftet åbner nu for muligheden for at blive ny forpagter af Spisekammeret – caféen i Toldkammeret og varmt samlingspunkt for både gæster, kreative miljøer og byens mange fællesskaber. Efter tre år med Mads Hjalager ved roret er tiden kommet til at give nøglerne videre til den næste, der vil være med til at forme caféens fremtid.
Silke. Sukker. Sand - Nyt vokalværk med global puls og historisk efterklang får premiere i Helsingør7.4.2026 12:51:40 CEST | Pressemeddelelse
Silke. Sukker. Sand har premiere på Kulturværftet i Helsingør den 30. juli 2026. Det nye musikdramatiske værk dykker ned i de råstoffer, der har formet både verdenshistorien og vores vaner. Forestillingen er skabt af Marie Dahl Assembly og præsenteres i samarbejde med Kulturværftet og Helsingør Teater som en del af Passage Festival i forbindelse med Helsingørs 600-års købstadsjubilæum.
Punkfans fra hele verden mødes i Helsingør25.3.2026 11:39:53 CET | Pressemeddelelse
Øresund farves denim, når Turbojugend Öresund – Happy Ports den 17.–18. april igen folder sig ud på begge sider af sundet. Og det er ikke kun de karakteristiske denimjakker, der vender tilbage. Det gør også en særlig stemning, hvor Helsingør og Helsingborg i fællesskab fungerer som et lille kulturelt kredsløb: to byer, én weekend, samme puls, der banker for punkrock.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum










