Kø-kaos i Tyskland: Sådan kommer du godt gennem sommertrafikken
18.6.2025 12:00:23 CEST | OK | Pressemeddelelse
Der er både godt og dårligt nyt for de mange danskere, som kører på ferie gennem Tyskland i år. Især de jysk-fynske feriebilister skal være forberedte på udfordringer sydpå, men elbilisterne står bedre stillet end nogensinde.

Danske feriebilister skal indstille sig på køkørsel, hvis ferien byder på en tur gennem Tyskland her til sommer. Sådan lyder meldingen fra den tyske bilistorganisation ADAC, som igen i år opfordrer bilisterne til at undgå de store ud- og hjemrejsedage i sommerferien.
”Der vil være massive kødannelser på mange tyske motorvejsstrækninger her til sommer, især på de dele af Autobahn, som benyttes til feriekørsel. Derfor anbefaler vi, at man undgår fredage i myldretidstrafikken, ganske enkelt fordi der vil være lange køer mange steder,” lyder det fra Melanie Mikulla, talsperson for ADAC.
Myldretidstrafikken er værst mellem 6-10 om formiddagen og 15-19 senere på dagen.
Udfordringer flere steder
Et blik på det køkort, som ADAC hvert år udgiver i forbindelse med sommerferien, afslører, at udfordringerne allerede starter ved den dansk/tyske grænse ved Flensborg. Derefter bliver det for alvor udfordrende ved Kielerkanalen, som er ved at blive udvidet med yderligere ét brofag.
”Der er flere steder ned gennem Tyskland, hvor der, ud over den sædvanlige trængsel, ser ud til at være høj risiko for kødannelse. Det er Kielerkanalen, ved Elbentunnelen og for dem, som skal gennem Brennerpasset på vej mod Italien. Derudover er der vejarbejde på Lueg-broen ved grænsen til Italien, og her kan man forvente kø gennem hele sommeren,” siger Jens Bomholt, kommunikationschef hos energiselskabet OK.
Hold dig orienteret undervejs
Autobahn-strækningen A7 fra Flensborg til Füssen ved indgangen til Østrig er den motorvej, som flest danskere benytter i sommerferien, og igen i år er hele A7 markeret som særligt udsat for køkørsel. Der er til gengæld mere optimistiske kø-prognoser for den vestlige hovedfærdselsåre A9, som især sjællænderne kører på. Bilister på A9 skal dog være opmærksomme på området ved Nürnberg, hvor sammenfletningen af flere større motorveje ofte skaber køkørsel om sommeren.
”Man kan ikke undgå kødannelser på ferieturen gennem Tyskland i år, medmindre man kører om natten, men man kan minimere kø-tiden. Det er en god idé at holde sig fra at køre afsted de dage, hvor mange af de tyske delstater starter og slutter deres sommerferie. Det er også en god idé at holde sig orienteret undervejs via de store tyske radiostationer, der leverer trafikmeldinger flere gange i timen. Og så er Google Maps et af de bedste værktøjer til at holde sig opdateret om rejsetiden,” siger Jens Bomholt fra OK.
For at få en god og sikker tur, har ADAC endnu et par tips til danskerne.
”Bilister bør undgå at planlægge at køre for lange afstande på én dag. Vi anbefaler et maksimum på 500-700 kilometer om dagen for at sikre en høj trafiksikkerhed og gøre turen behagelig for alle i bilen. Og ADAC anbefaler kraftigt at planlægge regelmæssige pauser under lange køreture – ideelt set hver anden time,” siger Melanie Mikulla.
Turen i elbil bliver ikke et problem
Selvom der generelt kan være lidt bøvl i vente, er der også gode nyheder. Den tyske bilistorganisation ADAC forventer ikke store udfordringer for elbilisterne i år. Årsagen er, at der er kommet mange flere ladepunkter langs det tyske motorvejsnet, og da der fortsat er få elbiler i Tyskland, er der rigeligt med kapacitet ved opladestationerne.
Der er også sket en positiv udvikling i antallet af ladestandere i Østrig og Frankrig, især langs med motorvejene, men der er fortsat udfordringer i Italien. Det gælder langs motorvejsnettet, og bliver værre jo længere sydpå, man kører, ligesom destinationsladning i de mindre byer også er udfordret med få lademuligheder - det sidste gælder for hele Italien.
Overordnet er turen i elbil dog blevet væsentligt nemmere de seneste år.
FAKTA: GODE RÅD TIL KØR-SELV-FERIEN
- Planlæg i god tid og forsøg at undgå trafikknudepunkterne i myldretiden
- Forvent en gennemsnitshastighed på 90-100 km/t. i dagtimerne
- Hold pause hver tredje time og indregn en overnatning, hvis kørslen er længere end 700 kilometer
- Hold dig løbende orienteret via trafikmeldinger på de store radiokanaler, men vær opmærksom på, at de ofte kun nævner køer over tre kilometer
- Brug Google Maps, men overvej altid nøje, hvis ruterådgivningen anbefaler markante ændringer af ruten i forbindelse med kødannelser ved vejarbejder og uheld
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01kommunikation@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Coop, Kamstrup, EnergiData og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 690 tankstationer, mere end 270 vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum