Bavarian Nordic A/S
Bavarian Nordic sælger Priority Review Voucher for USD 160 mio.
Bavarian Nordic sælger Priority Review Voucher for USD 160 mio.
KØBENHAVN, Danmark, 18. juni 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har indgået aftale om salg af sin Priority Review Voucher (PRV) for USD 160 mio. kontant.
Bavarian Nordic blev tildelt voucheren i februar 2025 i forbindelse med de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse af chikungunyavaccinen VIMKUNYA™ til forebyggelse af sygdom forårsaget af chikungunyavirus hos personer på 12 år og ældre.
I henhold til en licensaftale, der blev overdraget til Bavarian Nordic i forbindelse med opkøbet af chikungunyavaccinen i 2023, vil National Institutes of Health (NIH) modtage 20% af bruttoprovenuet fra salget af voucheren.
Provenuet vil blive indregnet som andre driftsindtægter og vil derfor ikke påvirke den forventede omsætning for 2025. EBITDA vil dog blive positivt påvirket, og enhver påvirkning af den forventede EBITDA-margin på 26-30% for 2025 vil blive opdateret ved transaktionens afslutning.
Salgsaftalen er betinget af sædvanlige vilkår for closing, herunder konkurrencemyndighedernes godkendelse, hvilket forventes at ske i løbet af tredje kvartal 2025.
Jefferies LLC har været eksklusiv finansiel rådgiver for Bavarian Nordic i forbindelse med transaktionen.
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et globalt vaccineselskab med en mission om at forbedre sundheden og redde liv gennem innovative vacciner. Vi er en foretrukken leverandør af mpox- og koppevacciner til regeringer med hensyn til at forbedre det offentlige sundhedsberedskab og har en førende produktportefølje af rejsevacciner. For mere information, besøg www.bavarian-nordic.com.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.
Kontakt investorer:
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, rss@bavarian-nordic.com, Tlf. +45 61 77 47 43
Kontakt presse:
Nicole Seroff, Vice President Corporate Communications, nise@bavarian-nordic.com, Tlf. +45 53 88 06 03
Selskabsmeddelelse nr. 18 / 2025
Denne meddelelse er oversat fra den originale engelske version. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version, der er gældende.
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Investeringsforeningen IA Invest19.6.2025 11:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Investeringsforeningen IA Invest – Ophævelse af suspension i afdeling Advice Capital Global
Organizing Committee of the "Hinggan in Mountains · Arxan in Fairy Tales" Event19.6.2025 10:26:56 CEST | Press release
Hinggan League of China: Merging Culture and Tourism to Compose a New Chapter of Rural Revitalization
The Organizing Committee of 2025 Liaoning Culture, Sports, and Tourism High-Quality Integration Conference19.6.2025 10:07:52 CEST | Press release
Global and Domestic Delegates Gather in Liaoning to Explore Business Opportunities in Cultural, Sports, and Tourism Integration
Deutsche Aircraft Gmbh19.6.2025 10:00:00 CEST | Press release
Deutsche Aircraft Selects Aernnova as Empennage Supplier, Completing the Primary Structure Lineup for the D328eco® Programme
Safe Software19.6.2025 10:00:00 CEST | Press release
Safe Software Expands International Footprint with Operations in the UK and Ireland
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum