5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.

Med etableringen af Grænselandets Have som ankomstpunkt og en opgradering af Told- og Grænsemuseet som formidlingscentrum, styrkes Padborg markant som det naturlige startsted for turister på en af Danmarks mest ikoniske vandre- og cykelruter.
Med støtten fra Nordea-fonden kan Aabenraa Kommune nu føre det ambitiøse projekt “Hærvejen Syd – hvor ruter og grænser mødes, og rejsen begynder” ud i livet. Projektet skal gøre området til et levende og formidlende udgangspunkt for oplevelser i grænselandet – til gavn for både lokale borgere og besøgende fra nær og fjern.
– Med støtten fra Nordea-fonden kan vi nu realisere vores vision om at gøre Padborg til en levende port ind i Danmark – hvor historie, natur og mennesker mødes. Det er en markant styrkelse af vores identitet som grænsekommune og en gave til både lokale borgere og de mange tusinde, der årligt begiver sig ud på Hærvejen og Gendarmstien, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
Projektet indebærer blandt andet etablering af Grænselandets Have som ankomststed for turister til Hærvejen og Gendarmstien, opgraderede ruter og vejvisning samt transformation af Told- og Grænsemuseet til et formidlingscenter for Hærvejens og grænseregionens historie.
Udover støtten fra Nordea-fonden har Aabenraa Kommune afsat omkring 5,6 millioner kroner til projektet, hvilket bringer det samlede budget op på cirka 11,1 millioner kroner.
– Vi får nu mulighed for at løfte infrastrukturen i Padborg markant – både for turister og for dem, der bor her til daglig. Projektet forbedrer ikke bare forbindelserne mellem ruter og byrum, men binder vores historiske og kulturelle landskab bedre sammen, udtaler Dorte Soll, formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter.
Et vigtigt element i projektet er, at historien om grænselandet bliver levende og tilgængelig for både lokale og besøgende – særligt gennem museet.
- Told- og Grænsemuseet bliver med projektet en stemme, der vækker grænselandets fortællinger til live. Her kan både lokale og besøgende spejle sig i historien og mærke, at vores fælles kulturarv ikke bare ligger bag os – den lever videre og binder os sammen i dag, siger Signe Bekker Dhiman, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Alene i Aabenraa Kommune består Hærvejen af omkring 50 sammenhængende kilometer vandre- og cykelruter, der strækker sig fra syd til nord gennem kommunen og videre op gennem Jylland. Den unikke rute forbinder byer og landskaber, historie og kultur – og skaber et stærkt netværk for både turister og lokale.
Flere besøgende til Padborg og de øvrige byer langs Hærvejen vil ikke blot gavne de enkelte lokalområder, men også styrke handelsliv, overnatningstilbud og oplevelsesmuligheder på tværs af hele kommunen.
– Hærvejen Syd viser, hvordan vi kan skabe stærk lokal forankring i turismen. Ved at formidle stedets fortællinger og forbedre tilgængeligheden gør vi området mere attraktivt – både for borgere og besøgende. Flere gæster betyder mere aktivitet, til glæde for både butikker, restauranter og lokalsamfund, siger Erik Uldall Hansen, formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling.
Projektet gennemføres i perioden 2025–2027 og bygger på flere års tæt samarbejde med lokale aktører og udviklingspartnere på begge sider af grænsen.
Fakta om Hærvejen
Hærvejen har siden bronzealderen og frem til den moderne tids begyndelse været Jyllands vigtigste færdselsåre for handlende, pilgrimme og rejsende. I dag udgør Hærvejens mere end 1.000 sammenhængende kilometer fra nord til syd fortsat rammen om en helt særlig natur- og kulturoplevelse.
15 kommuner langs ruten samarbejder om en fælles indsats inden for natur, kultur og turisme, der skal få flere mennesker, også fra udlandet, ud på ruten.
Nordea-fonden støtter udviklingen af Hærvejen gennem projekter, der forbedrer kvaliteten af ruten og styrker oplevelserne for brugerne. Indtil videre har fonden støttet Hærvejen med mere end 200 millioner kroner på tværs af de 15 kommuner.
Kontakter
Jan Riber Jakobsen
Borgmester, Aabenraa Kommune
Tlf.: 29 32 25 30
E-mail: jrj@aabenraa.dk
Dorte Soll
Formand, Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Aabenraa Kommune
Tlf.: 40 85 11 52
E-mail: dbso@aabenraa.dk
Signe Bekker Dhiman
Formand, Kultur og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Tlf.: 41 66 44 49
E-mail sbekk@aabenraa.dk
Erik Uldall Hansen
Formand, Udvalget for Bæredygtig Udvikling
Tlf.: 23344453
E-mail: euh@aabenraa.dk
Sune Blicher
Kommunikationskonsulent, Nordea-fonden
Tlf.: 40 70 37 67
E-mail: sub@nordeafonden.dk
Helle Malene Kjølsen Olsen
Afdelingschef, Erhverv & Bæredygtighed, Aabenraa Kommune
Tlf.: 26 19 78 13
E-mail: jfie@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Det unikke Sønderjylland har en stærk kulturprofil10.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har de fire sønderjyske kommuner, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa fået kortlagt borgernes kulturforbrug på én gang. Kulturens Analyseinstitut har foretaget en undersøgelse, som borgere fra alle fire kommuner har deltaget i.
Aabenraa Kommune har generelt høj tilfredshed hos brugere af hjemmehjælp5.9.2025 08:31:09 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Ældreministeriet placerer Aabenraa Kommune på en 17. plads, når det kommer til tilfredsheden blandt brugere af hjemmeplejen. I Aabenraa Kommune ses undersøgelsen som et godt fundament at fortsætte implementeringen af ældrereformen på.
Aabenraa Kommune igen blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 08:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa springer 17 pladser frem til en 19. plads i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse drevet af topresultater inden for byggesagsbehandling, kommunal administration og grøn energi.
Bo- og Jobmessen i Aabenraa tiltrækker kandidater fra begge sider af grænsen2.9.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 85 virksomheder har meldt sig til den fælles sønderjyske Bo- og Jobmesse 19. september, og mere end 300 tyskere har registreret sig som deltagere.
Budget 2026: Investeringer i velfærd2.9.2025 12:02:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 2. september blev budgetforliget for 2026 præsenteret i byrådssalen på rådhuset i Aabenraa, hvor repræsentanter fra alle partier i Byrådet underskrev aftalen. Overskriften er Investeringer i Velfærd, og budgetforliget understøtter fortsat ambitionerne i Byrådets Udviklingsstrategi – Det Gode Liv 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum