Millioner til nye busløsninger
18.6.2025 07:02:37 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Fem kommuner har fået i alt 20 millioner kroner til forsøg med fleksible busløsninger.
”Midibusser”, der kan bruges til både skolekørsel, sommerbus og bus på bestilling på Samsø. Det er et af de fem projekter, der nu får midler til at afprøve nye og mere fleksible busløsninger til gavn for balancen mellem land og by og borgerne i de områder, der i dag savner kollektiv transport.
Pengene kommer fra regeringens landdistriktsudspil, hvor der er afsat i alt 50 millioner kroner til støtte af behovsstyrede busser i landdistrikterne.
- Behovsstyrede busser har stort potentiale til at styrke mobiliteten i landdistrikterne, og vi ved, at også ekspertudvalget for kollektiv transport anbefaler de behovsstyrede busser. Det er meget positivt, at kommunerne byder ind med gode ideer, som vi nu kan prøve af. Vi skal gøre noget nyt for at få en velfungerende kollektiv trafik uden for de store byer, og her er mindre og langt mere fleksible busser en del af løsningen, siger transportminister Thomas Danielsen.
Der har været fem ansøgninger til de 20 millioner i 2025. Ansøgningerne er blevet imødekommet – de fire fuldt ud og den femte delvist.
- Nordjyllands Trafikselskab, 2.2 millioner til Implementering af behovsstyret transport på afgange som supplement til den eksisterende kollektive trafik i Frederikshavn Kommune.
- Trafikselskabet Movia, 5,8 millioner til test af nærbusservice på Vestmøn, Vordingborg Kommune som supplement til den nuværende busdrift.
- Samsø Kommune, 4,2 millioner til forbedringer i den behovsstyrede transport på Samsø. Ny bustype, der skal give mulighed for at tage flere rejsende med ved skolekørsel, hvilket skal frigive kapacitet til telebussen
- Sydtrafik, 2,7 millioner til flexstop, mulighed for at rejse mellem to stoppesteder med anvendelse af den allerede eksisterende flextrafik. Produktet skal være en del af Rejseplanen.
- Fynbus, 5,1 millioner (delvist tilsagn) til pilotforsøg med bus på bestilling i erhvervsområder i Odense og Langeskov Syd i kombination med den øvrige flextrafik.
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Puljemidler skal gøre stationer mere trygge og attraktive21.9.2026 07:12:38 CEST | Pressemeddelelse
Der udmøntes 51,5 millioner kroner fra puljen til mere trygge og attraktive stationer, som går til seks stationer.
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum