Det eksklusive selskab: Med til Danske Spils ’Millionærfrokost’

Man kan ikke umiddelbart se på mennesker, at de har vundet den store gevinst i Lotto.

Det er en af de første ting, man bemærker, når man er med til en af de tre årlige ’Millionærfrokoster’ hos Danske Spil.

Ved den seneste Millionærfrokost var der omkring 65 gæster - og de ser overraskende almindelige ud:

Nogle er unge, nogle er ældre. Nogle har hverdagstøj på, nogle selskabstøj. De fleste er et sted midt imellem. Til at starte med er folk lidt forsigtige, nærmest generte.

Det eneste sikre tegn på, at nogle af dagens gæster i auditoriet hos Danske Spil har vundet mere end gennemsnittet er, at der ved omkring 30 af tallerkenerne ligger en lille, blanksort æske. Den indeholder en kuglepen med den gyldne tekst ’Millionær nr.’ efterfulgt af et firecifret tal. Den viser, at der her er dækket op til en af Danske Spils efterhånden rigtigt mange millionærer.

”Velkommen til Drømmefabrikken, som vi selv ynder at kalde os herude hos Danske Spil,” siger marketingdirektør Martin Dalsgaard, som har rejst sig og slået på sit glas.

Noget af det allerførste, han siger er, at Millionærfrokosten er et lukket og fortroligt rum, hvor gæsterne roligt kan dele deres erfaringer med hinanden.

Det er tydeligt med til at forløse stemningen – og snart går talen lystigt i lokalet.

Oplevelsen giver mere til fælles
Martin Dalsgaard spørger om der er nogen, der har lyst til at fortælle om deres oplevelser – og det er der. På skift fortæller folk om den dag, de blev ringet af en medarbejder fra Danske Spil, som kunne fortælle dem, at de havde vundet, og det er hurtigt tydeligt, at de har mere til fælles end bare den store gevinst.

De fleste deler nemlig også fornemmelsen af at brænde inde med en brandgod historie, som de har lyst til at råbe ud over hustagene – men som de føler, at de helst skal holde helt tæt til kroppen. Til millionærfrokosten kan de råbe det højt, hvis de vil, og det bliver hurtigt tydeligt, at de tilstedeværende også deler dilemmaer omkring forbrug, investering, pensionsopsparinger og så videre – og om, hvorvidt de vil fortælle til venner og bekendte, at de er blevet millionærer.

Stort ønske om at dele
Det er netop den fælles erfaring, der gør, at Danske Spil siden 2018 har afholdt Millionærfrokosterne. De to ’almindelige’ frokoster, hvor de seneste vindere bliver inviteret, og så den særlige og store julefrokost, hvor vinderne er velkomne til at komme tilbage år efter år.

”Det er utroligt vigtigt for os, at vi tager os godt af alle vores kunder. Vi ved af erfaring, at det kan være en livsomvæltende begivenhed at vinde en stor gevinst, og vi oplever ofte et stort ønske hos vinderne om at dele deres oplevelse med andre, der har stået i samme situation,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag både Eurojackpot og Lotto. Hun har selv være med til Millionærfrokost, og hun er ikke i tvivl om, at arrangementet har en berettigelse.

”Uanset om man har vundet en af de ’små’ gevinster på 1.000.000 kroner, eller om beløbet måske er fem, 10 eller mange flere gange større, så må jeg bare sige, at det er ret fantastisk at se graden af genkendelse i ansigterne på folk, når de lytter til hinandens ellers helt private oplevelser. Vi har kunder, der har været med til Millionærjulefrokosten mange år i træk, og som har knyttet bånd og venskaber til de andre vindere. Det kan være lige så meget værd som en stor gevinst i Lotto eller Eurojackpot,” siger hun.

I lokalet i dag har mange vundet 1.000.000 kroner, men nogle har vundet mere, og nogle har vundet meget mere. Ved et af bordene sidder en mand, der i slutningen af 2024 vandt næsten 23 millioner kroner på en andenpræmie i Eurojackpot.

Men det kan man ikke umiddelbart se på ham.

Efter desserten kan man til gengæld godt se på en af de andre gæster, at han har haft en god dag:

”Det har været befriende. Det er som om, der er lettet en byrde herinde fra,” siger han og lægger hånden på brystet.

Han vandt først på året 1.000.000 kroner i Lotto, og selv om han havde lyst til at fortælle nyheden, så følte han, at han blev nødt til at holde den glade nyhed for sig selv.

”Jeg har kun fortalt om gevinsten til min bror, så bare det at være i et rum, hvor andre fortæller den samme historie, og hvor jeg selv kan fortælle min. Det har været rart. Næsten… næsten som at gå til psykolog,” fortæller han og griner lidt af sammenligningen.