Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft

Der kan være håbefulde nyheder på vej til familier, hvor bryst- og æggestokkræft fylder i slægtshistorien.

Forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har nemlig udviklet og afprøvet en ny metode, der kan afgøre, om en patient bærer en arvelig genfejl, der i mange tilfælde fører til de udbredte kræftformer. 

“Hvis vi ved, en patient har en patogen genfejl, kan vi gribe ind, før kræften får lov at udvikle sig. Hos dem, som allerede er ramt af sygdommen, kan vi behandle dem hurtigere og mere præcist. Det vil redde liv på sigt,” fortæller Maria Rossing, der er klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og cheflæge på Rigshospitalet.

I nogle tilfælde skal årsagen til kræften findes i vores gener. Vi er alle født med genmutationer, og selvom det lyder alvorligt, er de fleste mutationer heldigvis uden betydning.

Problemet for patienterne er, at mens forskerne både kender til genmutationer, der er harmløse, og andre, der fører til sygdom, så er der en stor gruppe af genvarianter, vi endnu ikke kender betydningen af. 

”Det er ubetrådt land. Hidtil har vi blot kunne informere patienterne om, at de har en genmutation af ukendt betydning, ligesom de behandlende læger ikke har kunnet bruge informationen i behandlingen,” siger Maria Rossing. 

Hun er en af forskerne bag et nyt studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Clinical Investigation. I studiet konkluderer de, at metoden, der er udviklet på Biotech Research and Innovation Center, BRIC, på Københavns Universitet, er egnet til at blive brugt på hospitaler. Læs studiet her.

Præcis diagnosticering giver bedre behandling

Det er genet med det mundrette navn BRCA2, forskerne blandt andet interesserer sig for. Mutationer i genet har stor betydning for flere kræftformer, herunder brystkræft, der er blandt de mest udbredte kræftformer i Danmark, men også andre kræftformer som æggestok-, bugspytkirtel- og prostatakræft.

Med den nye metode har forskerne analyseret 54 varianter af genmutationer i BRCA2-genet og ved nu, om de fører til sygdom eller ej. Indtil for nyligt kendte de ikke effekten af mutationerne, og det har stor betydning for patienternes muligheder for behandling.

”Når vi kan give en præcis diagnose, kan vi behandle målrettet. For kvinder, som er bærere af en sygdomsdisponerende variant, kan vi behandle dem forebyggende i form af tidlig opsporing og forebyggende kirurgiske indgreb. Det kan vi ikke, så længe man ikke med sikkerhed ved, om en mutation fører til sygdom,” siger Maria Rossing. 

Hun har sammen med sin forskningsgruppe på Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet samarbejdet med BRIC om at afprøve metoden i et hospitalsmiljø, og hun vurderer, at metoden vil være med til at redde liv, hvis den bliver fast implementeret. 

Betydning for patienter i hele verden

I dag bliver mange patienter allerede undersøgt for mutationer i BRCA2, men i mange tilfælde vil svaret være, at de har en variant af ukendt betydning. 

Forskerne på Rigshospitalet og Københavns Universitet har i studiet undersøgt genmutationer hos patienter fra hele verden, der har en variant af ukendt betydning. Svaret på om en mutation fører til sygdom eller ej bliver nu delt i internationale databaser.

”Når forskere eller læger, uanset hvorfra i verden, fremover søger på de 54 varianter i databaserne, kan de se vores klarificering. Det her har betydning langt udover de danske patienter,” siger Maria Rossing.

Hendes håb er, at metoden fremadrettet bliver implementeret i stor skala, så forskere internationalt kan klassificere de varianter, vi endnu ikke kender betydningen af. 

_____________________________

Om metoden

Metoden, som forskerne har testet på Rigshospitalet, bygger på en ny teknologi, CRISPR-Select, der er udviklet på BRIC. Det er en genteknologi, der gør forskerne i stand til at teste effekten af en genmutation. 

Det gør de via funktionelle laboratorietest, hvor de blandt andet tilføjer en særlig kemoterapi til en cellemodel med den genvariant, de vil undersøge. 

Resultatet fra den test kombinerer de med de nyeste internationale retningslinjer indenfor variantklassifikation. 

Samlet giver metoderne et præcist billede af, om en genvariant af ukendt betydning er sygdomsfremkaldende eller ej. 

Metoden er ikke fast implementeret, men på grund af et samarbejde mellem Biotech Resarch and Innovation Center på Københavns Universitet og Rigshospitalet har forskere på Afdeling for Genomisk Medicin testet metoden i et hospitalsmiljø.