Snart træder lavere promillegrænse for nye bilister i kraft
17.6.2025 11:30:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder ny lovgivning i kraft, som betyder, at nye bilister reelt ikke kan drikke alkohol og køre bil. Ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik skal oplyse de nye bilister om regelændringen.

En ny og lavere promillegrænse på 0,2 for nye bilister træder i kraft 1. juli 2025. Den nye grænse gælder for alle nye bilister med kategori B kørekort i de første tre år. Den nye promillegrænse gælder også for nye bilister, der har erhvervet kørekort før lovens ikrafttræden 1. juli.
Når man er ny bilist, er der mange ting at forholde sig til og lære. Fra den 1. juli strammer vi promille-reglerne for førstegangserhververe til bil, således at én genstand er én for meget. Derved er der en ting mindre at forholde sig til som ny bilist. Nultolerancen gælder de første tre år efter erhvervelsen af kørekortet uanset alder, siger Transportminister Thomas Danielsen.
De nye regler betyder altså, at man ikke kan drikke alkohol og køre bil bagefter. Man skal som ny bilist derfor sige nej tak til alkohol, hvis man skal køre bil
Alkohol og trafik er en farlig cocktail – ikke mindst når man er ny i trafikken og mangler erfaring og rutine. Desværre kan vi se, at flere unge end tidligere kører bil med for meget alkohol i blodet. Derfor er det også positivt, at nye bilister nu praktisk talt møder nultolerance ift. alkohol. Det kan være med til at forebygge ulykker og sikre, at man som ny bilist tidligt får gode trafikvaner i forhold til alkohol, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafik er nu ude med en kampagne, der skal informere om de nye regler. Se ny kampagnefilm om 0,2-promille med Vlado
Nye regler: 0,2 promille for nye bilister
- Gælder for kategori B kørekort (fx person- og varebil) fra 1. juli 2025 i de første tre år efter førstegangserhvervelse af kørekort.
- Promillegrænsen på 0,2 gælder også for bilister, som har taget kørekort før 1. juli 2025, og som endnu ikke har haft kørekort i tre år.
- Promillegrænsen gælder for forseelser foretaget fra 1. juli 2025 eller senere.
- Bliver en ny bilist sigtet for at køre med en promille på over 0,2 udløser det kørselsforbud og en bøde: Læs mere om de nye regler med 0,2 promille for nye bilister.
Fakta:
Fra 2019 til 2024 er der sket en stigning i antallet af unge bilister (17-24-årige), der siger, at de har kørt spritkørsel inden for de sidste tre år viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. I 2019 var der 9 % af de unge bilister, der sagde, at de havde kørt spritkørsel inden for de sidste tre år. I 2024 var tallet steget til 17 %.
De seneste fem år (2020-2024) er 21 blevet dræbt og 171 kommet alvorligt til skade i trafikulykker, hvor en 17-24-årig spirituspåvirket fører af en person- eller varebil sad bag rattet, viser tal fra Vejdirektoratet.
Kontakt:
Rådet for Sikker Trafik, pressetelefon: 3916 3969
Transportministeriets presseafdeling: 4185 1483
Billeder


Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Mange motorcyklister vrider gashåndtaget for hårdt (Regionale ulykkestal)24.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny undersøgelse svarer motorcyklister selv, at de kører for stærkt. Det er medvirkende årsag til, at de er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension kommer med anbefaling.
Høje brændstofpriser får flere bilister til at lette foden fra speederen15.4.2026 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte bilist har sænket farten siden sidste år, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Øget fokus på farten, sikkerheden og risiko for bøder samt de aktuelt høje brændstofpriser har betydning for trykket på speederen, viser tallene (OBS: regionale tal).
Kronborg og Christian 5. går forrest i kampen for cykelhjelme8.4.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådet for Sikker Trafik tager igen danskerne med tilbage i tiden for at få flere voksne cyklister til at bruge cykelhjelm. Denne gang er Kronborg Slot udvalgt som omdrejningspunktet for en ny, landsdækkende satsning.
Cykelhjelmen: Fra kikset og nørdet til folkeeje8.4.2026 06:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange danskere spændt cykelhjelmen som nu, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Ny kampagne vil have endnu flere til at ride med på bølgen, da 16.000 cyklister hvert år kommer på skadestuen efter et cykeluheld (OBS: regionale ulykkestal).
Gode råd til at køre sikkert i storm og orkan4.4.2026 16:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Hold øje med vejrudsigten, hvis du skal ud at køre i de kommende dage, opfordrer Rådet for Sikker Trafik. Vejrudsigten lover kuling samt vindstød af stormstyrke - lokalt måske orkanstyrke - i visse dele af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum