Snart træder lavere promillegrænse for nye bilister i kraft
17.6.2025 11:30:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder ny lovgivning i kraft, som betyder, at nye bilister reelt ikke kan drikke alkohol og køre bil. Ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik skal oplyse de nye bilister om regelændringen.

En ny og lavere promillegrænse på 0,2 for nye bilister træder i kraft 1. juli 2025. Den nye grænse gælder for alle nye bilister med kategori B kørekort i de første tre år. Den nye promillegrænse gælder også for nye bilister, der har erhvervet kørekort før lovens ikrafttræden 1. juli.
Når man er ny bilist, er der mange ting at forholde sig til og lære. Fra den 1. juli strammer vi promille-reglerne for førstegangserhververe til bil, således at én genstand er én for meget. Derved er der en ting mindre at forholde sig til som ny bilist. Nultolerancen gælder de første tre år efter erhvervelsen af kørekortet uanset alder, siger Transportminister Thomas Danielsen.
De nye regler betyder altså, at man ikke kan drikke alkohol og køre bil bagefter. Man skal som ny bilist derfor sige nej tak til alkohol, hvis man skal køre bil
Alkohol og trafik er en farlig cocktail – ikke mindst når man er ny i trafikken og mangler erfaring og rutine. Desværre kan vi se, at flere unge end tidligere kører bil med for meget alkohol i blodet. Derfor er det også positivt, at nye bilister nu praktisk talt møder nultolerance ift. alkohol. Det kan være med til at forebygge ulykker og sikre, at man som ny bilist tidligt får gode trafikvaner i forhold til alkohol, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafik er nu ude med en kampagne, der skal informere om de nye regler. Se ny kampagnefilm om 0,2-promille med Vlado
Nye regler: 0,2 promille for nye bilister
- Gælder for kategori B kørekort (fx person- og varebil) fra 1. juli 2025 i de første tre år efter førstegangserhvervelse af kørekort.
- Promillegrænsen på 0,2 gælder også for bilister, som har taget kørekort før 1. juli 2025, og som endnu ikke har haft kørekort i tre år.
- Promillegrænsen gælder for forseelser foretaget fra 1. juli 2025 eller senere.
- Bliver en ny bilist sigtet for at køre med en promille på over 0,2 udløser det kørselsforbud og en bøde: Læs mere om de nye regler med 0,2 promille for nye bilister.
Fakta:
Fra 2019 til 2024 er der sket en stigning i antallet af unge bilister (17-24-årige), der siger, at de har kørt spritkørsel inden for de sidste tre år viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. I 2019 var der 9 % af de unge bilister, der sagde, at de havde kørt spritkørsel inden for de sidste tre år. I 2024 var tallet steget til 17 %.
De seneste fem år (2020-2024) er 21 blevet dræbt og 171 kommet alvorligt til skade i trafikulykker, hvor en 17-24-årig spirituspåvirket fører af en person- eller varebil sad bag rattet, viser tal fra Vejdirektoratet.
Kontakt:
Rådet for Sikker Trafik, pressetelefon: 3916 3969
Transportministeriets presseafdeling: 4185 1483
Billeder


Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Kørsel med trailer: Styr på reglerne? Ellers kan det blive dyrt31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I foråret stiger aktiviteterne i haver og sommerhuse, og mange kører med trailer fx til og fra genbrugspladserne. Husk at tjekke trailerreglerne, før du kører, for ellers kan det blive dyrt, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.
Unge er stadig overrepræsenteret i trafikulykker – det skal en stor trafikdag være med til at ændre30.3.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle skoleelever i Frederikssund Kommune kan efter påske se frem til en meget anderledes skoledag, når kommunen sætter trafiksikkerhed på skoleskemaet for en dag. Blandt andet skal 8. klasserne møde personer fra virkelige trafikulykker.
Hver tredje motorcyklist glemmer livsvigtigt sikkerhedsudstyr26.3.2026 05:58:00 CET | Pressemeddelelse
For mange motorcyklister lader jævnligt livsvigtigt sikkerhedsudstyr blive hjemme, viser ny undersøgelse. Nyt sikkerhedsudstyr til motorcyklister kan reducere ulykker.
6 gode råd: Sådan kører du sikkert i tåge10.3.2026 10:31:45 CET | Pressemeddelelse
De sidste dage har blandt andre politiet advaret om tæt tåge og risiko for ulykker. Det får nu Rådet for Sikker Trafik til at opfordre bilisterne til at sænke farten, når det er tåget. Det er også en god ide at få styr på tågelygterne, før man kører.
Denne ene ting har reddet tusindvis af liv på de danske veje1.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I januar er det 50 år siden, at det blev lovpligtigt at bruge sikkerhedssele på forsæderne i bilerne. Beslutningen blev i sin tid mødt af heftig modstand, men har over årene reddet tusindvis af liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum