Fra flop til folkefest: Arrangørerne håbede på et mirakel for deres festival, og det skete!
Temaet for festivalen var 'håb', men med kun 250 solgte billetter var der ikke meget håb for Sommersus i Bakkerne. Men én drastisk beslutning ændrede alt. I dag er over 4.000 gæster klar til folkefest i Hobros bakker!

Det, der begyndte som et “jammerligt” billetsalg, er nu blevet forvandlet til en regulær folkefest i Bramslev Bakker ved Hobro. Festivalen Sommersus i Bakkerne gik fra blot 250 solgte billetter til over 4.000 gæster, efter arrangørerne tog en modig beslutning: at gøre festivalen gratis for alle.
– Årets tema for Sommersus er håb, og det må man i sandhed sige, at vi havde brug for, da vi i fredags besluttede at gøre Sommersus gratis for alle. Vi håbede på et mirakel – og det kom, siger Mads Hedegaard, direktør i Adventure Denmark og festivalens arrangør.
Presseomtale og publikumstryk vendte stemningen
Efter den gratis adgang blev annonceret, tog det fart. Artikler i bl.a. DR, TV2 og Ekstra Bladet satte gang i en mediestorm, og interessen eksploderede. Sociale medier glødede, og i løbet af 24 timer blev der booket tusindvis af billetter.
– Det er næsten uvirkeligt. Vi gik fra at overveje aflysning til at stå med en festival, der emmer af liv, smil og fællesskab, siger Mads Hedegaard og fortsætter:
– Vi vidste, vi havde lavet en fantastisk festival, og det ville være en skam, hvis folk ikke kom. Derfor valgte vi at droppe billetprisen og invitere hele Danmark med til en uforglemmelig weekend.
Store navne og stærkt program
Festivalen, der løber af stablen fra 20. til 22. juni, byder på musikalske navne som Lis Sørensen, Ida Corr, L.I.G.A, Skinz, Freja Kirk og Emmelie de Forest. Derudover opføres Skammerens Datter som friluftsteater i samarbejde med Bellevue Teatret og Mariagerfjord Kommune.
Talks med profiler som Simi Jan, Marie Bjerre og Jim Lyngvild, børneunderholdning med Flying Superkids Junior, kunstoplevelser og lokale madboder sikrer, at der er noget for alle generationer. Lørdag morgen starter med fælles morgenmad og fællessang med Lynge Korsgaard, forstander på Eriksminde Efterskole.
En gave til lokalområdet
Bag festivalen står den non-profit forening Bramslev Bakkers Venner, og eventuelle overskud går til aktiviteter for udsatte børn og unge i lokalområdet. Publikum kan derfor stadig vælge at donere et beløb, når de henter deres gratis billet.
– Vi gør det her for at samle folk – ikke for at tjene penge. Og når tusindvis af mennesker møder op, bakker op og spreder god energi, så er det hele indsatsen værd, afslutter Mads Hedegaard.
Det kan du opleve:
Musik fra Fjordscenen
Oplev både etablerede og nye danske navne i et magisk musikprogram, der fylder bakkerne med sommerstemning:
Skinz, Freja Kirk, Liga, Ida Corr, Nicoline Toft, Lis Sørensen – og Piskeringen i selskab med Kaka & Pharfar.
Talks på Blomstermandens Terrasse
Dyk ned i store samtaler om klima, fællesskab og håb med kendte og lokale profiler. Se blandt andet frem til Simi Jan i samtale med Europaminister Marie Bjerre og unge fra Hobro – og til Johnny Haugaard, Blomstermanden, der fortæller om sin skabertrang og det monumentale kunstværk Midgårdsormens ham.
Midgårdsormens ham – et kunstværk i verdensklasse
Johnny Haugaards 450 meter lange skulptur snor sig gennem Bramslev Bakker og forbinder området med hans installationer i Hobro og ved Fyrkat.
Der vil også være underholdning og aktiviteter for børn. Blandt andet kommer Flying Superkids Junior.
Alt er gratis – men hent en billet
Selvom festivalen er gratis, vil vi gerne have et overblik over antallet af gæster. Derfor beder vi dig hente en gratis billet via hjemmesiden www.sommersus.dk
Alle, der henter billet, deltager automatisk i lodtrækningen om fire billetter til Johnny Haugaards udstilling i Hobro.
Allerede købt billet?
Du har to muligheder:
-
Få pengene retur via: https://billet.unitedtickets.dk/CustomerService
-
Modtag det dobbelte beløb i bar-drikkebilletter (1:2-værdi)
Sommersus i Bakkerne handler om mere end musik – det handler om at være sammen i øjenhøjde og under åben himmel. Så tag familien med, hop i sommerhatten og mærk suset i kroppen.
Vi glæder os til at se jer til en uforglemmelig festival i hjertet af Bramslev Bakker.
Med håb, varme og store smil
Team Bramslev Bakker – Sommersus
Om Sommersus i Bakkerne
Festivalen afholdes af foreningen Bramslev Bakkers Venner, og overskuddet går til udsatte børn i lokalområdet. Sommersus i Bakkerne er en ny festival i Bramslev Bakker, hvor de naturskønne omgivelser danner rammen om et eventyrligt musik- og kulturunivers. Festivalen forener det bedste fra musik, kunst og historie og byder på en helt særlig oplevelse.
Støt lokalt – bliv sponsor
Virksomheder har stadig mulighed for at købe en sponsorpakke og forkæle medarbejdere eller kunder med mad og drikke. Et eventuelt overskud går ubeskåret til udsatte børn og unge i Mariagerfjord Kommune. Kontakt os på: ssp@adventuredenmark.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads Hedegaard
Adm. Direktør
Adventure Danmark & Edora.
Tlf: +45 21 26 05 50
Mail: mhe@edora.dk
------------------------------------------------------
Søren Spliid
Adm. Direktør
Adventure Danmark
Mail: ssp@adventuredenmark.dk
------------------------------------------------------
Thomas Sciavitsky Bentsen
Direktør presse & public affairs,
Adventure Danmark & Edora
Tlf: +45 48 80 35 09
Mail: thb@edora.dk
Billeder











Links
Følg pressemeddelelser fra Adventure Danmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.