DIF roser arbejdet med at fjerne bureaukratisk bøvl for frivillige
17.6.2025 09:45:31 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Et stort partnerskab har i dag afleveret anbefalinger til en afbureaukratisering til gavn for landets mange frivillige. Som én af aktørerne i partnerskabet roser DIF Jakob Engel-Schmidt og Morten Bødskov for at tage initiativ til det omfattende arbejde, selvom der også har været bump på vejen.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) nedsatte i august 2024 et bredt partnerskab med foreningslivet for at gøre livet lettere for frivillige og foreninger. Partnerskabet fik til opgave at komme med anbefalinger til regler og byrder, der skal fjernes fra det frivillige idræts- og foreningsliv, samt at foreslå nye tiltag, som understøtter foreningslivet og frivilligheden i bred forstand.
DIF har som den største idrætsorganisation med flere end 2 mio. medlemmer siddet med i partnerskabet og roser initiativet:
”De frivillige er hjertet i vores civilsamfund. Vi vil derfor gerne sige en stor tak til ministrene for at stå i spidsen for den både vigtige og omfattende opgave. Det har ikke været nemt med et så stort partnerskab med så mange organisationer og med en direkte inddragelse af de frivillige i Kulturministeriet. Vi ser flere gode anbefalinger, som kan bidrage til at reducere bureaukratiet og forenkle arbejdet for de frivillige i vores idrætsforeninger. Både lempelserne af regler ved større arrangementer og stævner samt det mere enkle samspil med bankerne vil gøre en markant forskel,” siger Morten Mølholm Hansen, der er adm. direktør i DIF.
Enkelte knaster
Mens man i DIF er enig i langt hovedparten af anbefalingerne, så er der enkelte steder, hvor man har savnet en tydelighed i processen.
”Vi anerkender, at der er forskellige ønsker i så stort et partnerskab. Det er et demokratisk grundvilkår. Vi ærgrer os dog over, at nogle af anbefalinger, der har splittet partnerskabet mest, har fundet vej til det endelige notat,” siger Morten Mølholm Hansen.
Regeringen har som udgangspunkt forpligtet sig til at følge anbefalingerne eller forklare, hvis det ikke er muligt.
Anbefalingerne lyder blandt andet:
-
Anbefaling 13: Lempelser for overnatning på skoler og lignende til stævner
-
Anbefaling 5: Samlet og øget sats for skattefri og udokumenteret godtgørelse af frivilliges udgifter
-
Anbefaling 22: Lettere afvikling af aktiviteter i naturen
-
Anbefaling 23: Én digital indgang i kommunerne ved ansøgninger til arrangementer
-
Anbefaling 1: Enklere risikovurdering af foreninger bl.a. i forhold til sikring mod hvidvaskning
-
Anbefaling 30: Styrket vejledning om GDPR-regler til foreninger
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: TAK TIL EN AF DE STØRSTE15.4.2026 10:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Med Viktor Axelsens karrierestop er det farvel til et af de største danske idrætsnavne gennem tiderne.
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum