Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen
17.6.2025 06:45:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.

Efter fire år som vært for Skole OL-finalen er stafetten givet videre til Københavns Kommune, der nu skal huse finalerne de næste fire år. Men i Billund Kommune lever ånden fra Skole OL videre i bedste velgående.
11 klasser fra skoler rundt om i kommunen har kvalificeret sig til dette års finale, og de flere end 200 elever drager snart mod hovedstaden. Billund Kommune har via Økonomiudvalget bevilget 75.000 kroner og sammen med støtte fra Ole Kirk’s Fond, er der sørget for både buskørsel og t-shirts, så eleverne kan rejse afsted i samlet flok og vise, hvor de kommer fra.
”Skole OL har betydet rigtig meget for os som værtskommune, og derfor er det også vigtigt for os at fastholde opbakningen til, at skolerne kan deltage. Børnene får nogle helt unikke oplevelser med i rygsækken, og det er fantastisk, at både elever, lærere og frivillige stadig har lyst til at være en del af det fællesskab – også selvom finalen nu foregår i København,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Lokale frivillige med til København
Selvom finalen i år ikke foregår i Billund Kommune, er der stadig stor opbakning fra de lokale frivillige. Fem frivillige fra bueskydningsklubben Hinnum Hut i Grindsted tager turen til København for at hjælpe med afviklingen af finalerne i bueskydning. Klubben har i flere år været en fast og engageret samarbejdspartner i Skole OL-værtskabet til både finale og lokalstævner og har stor erfaring med at afvikle Skole OL-discipliner.
Derfor har DIF Skole OL specifikt bedt dem om hjælp og dækker både transport og ophold, så deltagerne får den bedst mulige oplevelse, og bueskydningsfinalen gennemføres med høj kvalitet.
Finalepladserne er blevet kæmpet hjem ved lokale stævner tidligere på året, som har været arrangeret af lokale frivillige i foreningslivet. Her har børnene konkurreret med både energi og fairplay for at sikre deres klasse en plads til Skole OL-finalen.
Hos DIF Skole er man enormt glade for det aftryk som finalen har givet i Billund.
”DIF Skole OL er et godt eksempel på, hvordan sport og fællesskab kan gå hånd i hånd og give børnene oplevelser, de kan tage med sig resten af livet. Skole OL har sat et stærkt aftryk i Billund Kommune, og det er derfor utrolig glædeligt at se, hvordan engagementet fortsætter både blandt skoler, elever og de mange seje frivillige – uanset hvor finalen afholdes,” siger Janni Thrane, projektleder i DIF Skole OL.
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkJens BaisgaardKommunikationskonsulent
Tlf:+45 20 37 81 48jbai@billund.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum