Børnehave giver udearealer en overhaling
Sammen med Center for Børnenes Hovedstad har børnene i Hejnsvig Børnehave arbejdet på at forvandle deres udearealer fra snublefare til slaraffenland for leg.

Fantasimonstre med øjne på stilke. Heste, der prutter og fliser dekoreret som stole.
Farverige motiver tegner sig over alt på den før så golde stentrappe, der nu ikke er til at overse.
I et samarbejde med Center for Børnenes Hovedstad har børnehavebørn fra Hejnsvig Børnehave udsmykket den trappe, der forbinder udearealerne og hoveddøren. De før så golde trin udgjorde en sikkerhedsrisiko for de mange børn og voksne, der færdes på trappen.
”Flere havde oplevet at snuble eller komme til skade på trappen. Den udgjorde et reelt problem, som vi nu har løst sammen med børnene. Det har været en fornøjelse at være med i endnu en samskabelsesproces,” fortæller Anette Hald, leder af Hejnsvig Børnehave.
Samskabende proces med fokus på leg
På baggrund af forældrehenvendelser rakte børnehaven i efteråret ud til Center for Børnenes Hovedstad for at høre, om de havde mulighed for at komme med løsningsforslag, der sikrede en legende involvering af børnene.
Børnene har undersøgt trappen og mærket af med kridt, hvor den bruges til leg, og hvor man skal være opmærksom, når man går på den. De har talt om forbedringsmulighederne og tegnet de motiver, som trappen er udsmukket med i dag.
“Jeg har tegnet en raket, så man kan vise vej,” fortæller et af børnene. Ella peger på et hus med blåt tag, som hun står bag.
Fra idé til virkelighed
Fagkonsulent i Center for Børnenes Hovedstad, Matilde Gry Ilsøe, har været med til at facilitere workshoppene med børnene og fortolke deres inputs til motiver.
“Det har været vigtigt for os, at børnene kan genkende deres tegninger i det endelige resultat. De skal kunne se, at deres inputs er blevet lyttet til, og at de har sat et præg på deres fælles arealer," siger Matilde Gru Ilsøe, fagkonsulent i Center for Børnenes Hovedstad.
13 børn fra Hejnsvig Børnehave har været en del af projektet, der er forløbet over 3 workshops. Børnenes inputs og tegninger fortolket og til sidst påmalet trappen af en professionel maler. Trappen blev indviet den 6. maj 2025.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikationskonsulent
Tlf:+45 28 10 32 82cdh@cocplayfulminds.orgBilleder



Center for Børnenes Hovedstad
I Børnenes Hovedstad tror vi på legens kraft. Leg er en nøgle til nytænkning og hænger uløseligt sammen med læring, dannelse og trivsel. Derfor arbejder vi i fællesskab på at inddrage børn og voksne i legen, så vi kan forløse nysgerrigheden, kreativiteten og sammenholdet.
I Center for Børnenes Hovedstad sker forandring og nyskabelse sammen med vores børn - ikke bare for vores børn. Det er sådan vi leger os til en bedre fremtid i Børnenes Hovedstad.
Følg med i vores aktiviteter på vores hjemmeside www.cocplayfulminds.org
Følg pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad
Lokale skolepatruljer fejres i en sur tid26.1.2026 09:41:24 CET | Pressemeddelelse
138 børn står skolepatrulje i Billund Kommune. Nu går de en uge i møde med fejring i Børnenes Hovedstad.
Trafikprogram med børneinddragelse får opmærksomhed21.11.2025 10:41:22 CET | Pressemeddelelse
De gode erfaringer fra trafikprogrammet mellem Billund Kommune og Center for Børnenes Hovedstad blev delt til Rådet for Sikker Trafiks årlige konference.
Lanternefest for børns rettigheder12.11.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
For få børn kender til en af verdens vigtigste konventioner; Børnekonventionen. I Børnenes Hovedstad bruger vi mærkedagen til at invitere børn og voksne til lanternefest den 20. november i Billund Centret.
International videnskabskonkurrence indledes i Børnenes Hovedstad29.10.2025 13:51:03 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 1. november er Center for Børnenes Hovedstad vært for den første indledende runde i FIRST LEGO League (FLL).
Elevmedbestemmelse er ikke hokus pokus!8.10.2025 16:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Elevers indflydelse på egen undervisning er både til gavn for indlæring og motivation. Desuden kan elevmedbestemmelse relativt let implementeres i undervisningen. I dag var Center for Børnenes Hovedstad vært for et seminar om elevmedbestemmelse, hvor omdrejningspunktet var at skabe øget elevinddragelse helt lavpraktisk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum