LB Forsikring

En million kroner til 15 indsatser der styrker demokratiet i Region Midtjylland

Del

Med en bevilling på en mio. kr. til 15 forskellige projekter i Region Midtjylland sætter LB Foreningen fokus på at styrke det demokratiske engagement i regionen. Den største donation er på 130.000 kr. og den mindste på 5.000 kr.

13 projekter med fokus på demokrati får del i en mio. kr. fra LB Foreningen i Region Midtjylland
13 projekter med fokus på demokrati får del i en mio. kr. fra LB Foreningen i Region Midtjylland PR Foto LB Foreningen

Der var stor begejstring hos 15 forskellige organisationer, som netop har fået at vide, at de har fået del i LB Foreningens uddelinger til indsatser, der sætter fokus at øge det demokratiske engagement i Region Midtjylland.

”Med regions- og kommunalvalget senere på året er der oplagte muligheder for at gøre det lokale og regionale demokrati meget relevant. Men demokratisk engagement er ikke kun relevant hvert fjerde år i en stemmeboks. Det er noget vi skal arbejde med hele tiden. Derfor er vi også meget glad for, at mange af de ansøgninger vi har modtaget, sætter fokus på demokratiet i dagligdagen, og der hvor livet leves. Det er tegn på, at vi har et stærkt og levende foreningsliv her i regionen, der virkelig vil det demokratiske engagement,” siger Kenneth Lindbirk Thomassen fra LB Foreningens uddelingsråd i Region Midtjylland.

I alt modtog LB Foreningen 55 ansøgninger til en samlet værdi på godt 6 mio. kr. og uddelte altså til 15 indsatser. Den største donation på 130.000 kr. går til Scleroseforeningen, som vil engagere unge med alvorlig sygdom til at gøre en forskel i demokratiske sammenhænge med fokus på de kommende kommune- og regionsvalg. Den mindste donation på 5.000 kr. går elevrådet på Skave Skole, der arrangerer en gallafest for hele skolen i anledning af Grundlovsdag.

Udover de nævnte var der bl.a. også midler til demokrati via teater, til bydelsmødre og til Ombold, der vil lave demokratistævner i fodbold kombineret med valgdeltagelse.

Sammen med pengene modtager organisationerne også et unikt kunstværk af HuskMitNavn, nummeret og signeret af kunstneren selv.

Modtager

Aktivitet

Beløb

SCLEROSEFORENINGEN

Styrkelse af demokratisk selvtillid og engagement hos unge med alvorlig kronisk sygdom. I Scleroseforeningen vil man styrke den demokratiske selvtillid hos unge med alvorlig kronisk sygdom og fremme deres engagement i den demokratiske samtale i deres nærdemokrati og lokale fællesskaber. Med indsatsen vil man afholde workshops i demokratisk deltagelse samt et afsluttende valgmøde i Region Midtjylland.

130.000

Fonden for Socialt Ansvar

Din stemme tæller. Projektet styrker demokratisk deltagelse hos borgere i udsatte positioner ved at opkvalificere frivillige fra Baba og Bydelsmødre, så de kan involvere flere og sammen planlægge aktiviteter og dermed styrke hverdagsdemokratiet. Op til kommunal- og regionalvalget gennemføres valgaktiviteter for at øge valgdeltagelsen. Efterfølgende bygges der videre og gennem opsøgende arbejde involveres flere til at deltage i fællesskaber.

111.200

OMBOLD

Øget valgdeltagelse for mennesker i udsatte positioner. Gennem fodboldstævner med mobile valgsteder styrkes målgruppens mulighed for demokratiske deltagelse ved kommunal- og regionsvalget. Projektet skaber fællesskaber, hvor deltagelse i sport og demokrati kombineres, og fremmer inklusion og social sammenhængskraft Projektet gør demokratisk deltagelse mere tilgængelig for en målgruppe, med lav valgdeltagelse – og lærer deltagerne, at deres stemme har værdi.

100.600

Boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden

Unge og Demokrati – Fra ord til handling. Midlerne går til at gennemføre gruppeforløb for unge fra de almene boligområder i Randers, som er en del af den boligsociale helhedsplan, og hvor valgdeltagelsen er lav. Formålet er at styrke de unges forståelse af deres demokratiske stemme gennem aktiviteter og samtaler. Forløbet kulminerer i et arrangement, som de unge selv planlægger og afholder, hvilket giver dem praktisk erfaring med demokratiske processer.

100.000

HumanLab

Demokratiets Kulisser - Demokrati i aktion på scenen - er udviklet i forbindelse med EU-formandskabet i Horsens og tilbyder seks teaterforestillinger om demokrati til seks lokale folkeskoler i uge 43. Gennem interaktiv scenekunst og workshops engageres elever i demokratiets kerneværdier som medbestemmelse, rettigheder og fællesskab. Projektet styrker den demokratiske dannelse og skaber inkluderende fællesskaber mellem børn, skoler og kulturinstitutioner i Horsens Kommune. Samarbejdet mellem lokale og midtjyske aktører gør "Demokratiets Kulisser" til en væsentlig oplevelse med stort fokus på regionalt demokrati.

100.000

Center for Digital Pædagogik S/I

Unge styrker fællesskab og demokratisk samtale i Region Midtjylland. Indsatsen understøtter elevers demokratiske dannelse og selvtillid ved at understøtte deres refleksion om egne og andres grænser, kendskab til rettigheder, analytiske øje for fordomme og hadtale, og mod til at ytre sig samt handle, hvis man møder intolerance. Indsatsen er målrettet alle unge i regionen, men har et særligt fokus på fordomme rettet mod minoriteter, hvilket bidrager med at fremme ellers marginaliserede stemmer. Unge mellem 18 og 25 år afholder workshoppene.

85.000

Oplysningsforbundet Demokrati i Europa

10 gratis arrangementer om EU, demokrati og frivillighed på skoler i Region Midtjylland - Projektet har til formål at styrke den demokratiske selvtillid hos unge samt deres viden om EU og EU’s betydning for regionen. Det gøres via en række rollespil faciliteret af unge frivillige fra Demokrati i Europa. Projektet er målrettet elever og undervisere i udskolingen samt på ungdomsuddannelser i hele regionen.

75.000

Skanderborg kommune

Demokratiets Dag i Skoler og Dagtilbud – Midlerne går til at etablere og koordinere Demokratiets Dag, en fælles, men lokalt forankret fejring af Grundlovsdag i kommunens skoler og dagtilbud. Formålet er at styrke børns og unges demokratiske dannelse gennem engagerende aktiviteter, der understøtter forståelsen af demokrati, dialog og medbestemmelse. Dagen vil samle elever, lærere, politikere og lokalsamfundet i en fælles oplevelse, der både er meningsfuld og inkluderende.

65.000

Aarhus Jazz Tømmerflåde

Grundlovsfest på Ingerslevs Boulevard. Der gives støtte til oplæg, workshops, fællesspisning, teknik og frivilligkoordinering til Grundlovsfesten på Ingerslevs Boulevard. Festivalen fremmer demokrati og medborgerskab gennem lavtærskelaktiviteter som samtaler, skilteværksteder og “tal din sag”-formater. Her henvender man sig særligt til unge, ældre og borgere, som ikke normalt deltager i den offentlige samtale. Her er plads til at lytte, deltage og høre til, uanset erfaring, alder eller baggrund. Alt er gratis og åben for alle.

61.000

TankeStrøm

Illusioner og Indsigt: Et samtaleværksted om vores demokratiske virkelighed TankeStrøms Illusioner og Indsigt er et pop-up samtaleværksted med cirkus-tema, der rejser rundt i Region Midtjylland. I en pavillon, inspireret af gamle markedspladser og speaker’s corners, inviterer man borgere – særligt unge – til at deltage i samtaler og interaktive øvelser om illusioner i vores demokratiske virkelighed.

50.000

Horsens Byskoles elevråd

Fællesskabsfremmende aktiviteter, der styrker elevernes engagement i skolens demokratiske processer og fællesskab. Elevrådet spiller en vigtig rolle i at fremme demokratisk forståelse og elevinddragelse på skolen – bl.a. ved at engagere flere elever i demokratisk deltagelse – fx gennem workshops, debatter eller temadage om elevinddragelse og øge forståelsen for demokrati – ved at give eleverne konkrete erfaringer med beslutnings-processer og samarbejde.

40.000

Brobyggerne

Nydanske stemmer i Aarhus. I løbet af oktober og november vil Brobyggerne med Özlem Cekic i front, afholde en række dialogkaffe-arrangementer og workshops i områder i Aarhus med en stor andel af indvandrere og efterkommere med det formål at opfordre dem til at bruge deres stemme og på den måde være med til at bestemme det lokale demokrati.

38.600

KFUK'S SOCIALE ARBEJDE – Reden i Aarhus

Brugerdemokrati via brugermøder Reden i Aarhus vil gerne øge de udsatte grupper i deres målgruppes stemme i deres værestedstilbud, ved at arbejde aktivt med brugermøder, brugerdeltagelse og øget medbestemmelse. Konkret vil man strukturere og kombinere brugermøder med f.eks. et fællesmåltid efterfølgende (lavet af frivillige ressourcer) samt ved at udvikle brugerdemokratiet i tilbuddet, så flest mulige i målgruppen bliver hørt og inddraget.

28.600

Hadsten Hawks

Oprettelse af Børne og Ungeudvalg I Hadsten Hawks - Hadsten Hawks ønsker at styrke børn og unges demokratiske forståelse gennem oprettelsen af et børne- og ungeudvalg. Projektet vil engagere unge i alderen 12-18 år i beslutningsprocesser og give dem praktisk erfaring med demokrati. Gennem workshops, møder og samarbejde med klubbens ledelse vil de unge udvikle evner som dialog, ansvar og samarbejde. Initiativet skaber et inkluderende fællesskab, hvor de unge får en stemme og føler ejerskab over klubbens aktiviteter, hvilket understøtter demokrati og uddannelse i praksis.

10.000

Elevrådet på Skave Skole

Elevrådet på Skave Skole, som består af 10 elever fra 3. -7. kl. arrangerer en gallafest i anledning af Grundlovsdag. Det sker efter en fagdag i skoletiden, med fokus på hvad Grundloven betyder for samtiden og for børn og unge. Der er zoomet ind på fællesskab, medskabelse og ansvar, i en tid hvor individet fristes til at tænke 'mig' først, og hvor grundloven tages for givet.

5.000

Kontakter

Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen

Tlf:24282110mikl@lb.dk

Billeder

Kenneth Lindbirk Thomassen
Kenneth Lindbirk Thomassen
PR Foto LB Foreningen
Download
Sammen med donationen fra LB Foreningen får modtagerne også et værk skabt til lejligheden af kunstneren HuskMitNavn
Sammen med donationen fra LB Foreningen får modtagerne også et værk skabt til lejligheden af kunstneren HuskMitNavn
PR Foto
Download

OM LB FORENINGEN

LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 450.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 70 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.

OM LB FORENINGEN I REGION MIDTJYLLAND

LB Foreningen i Region Midtjylland repræsenteres af 12 delegerede, der er valgt blandt de ca. 130.000 medlemmer i regionen. De uddeler bl.a. 1 mio. kr. til velgørende formål i regionen hvert år. Se mere om delegerede i Region Midtjylland på lbforeningen.dk.

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye