Dansk Design Center

Her er finalisterne til Danish Design Award 2025

Del

Farvepigment fra den jyske undergrund og et arbejdsfællesskab, der aktivt former fremtiden, er blandt de 17 designløsninger, som er nomineret til Danish Design Award 2025 – Danmarks mest anerkendte designpris

Farvepigmenter udvundet fra en gammel okkergrav i Løvskal, Jylland. Billedet er fra Løvskal Ochre – en designløsning, der udspringer af et kandidatspeciale på KADK, og som er nomineret til Young Ideas-prisen.

Danish Design Award hylder den positive forskel, design skaber. Blandt sidste års vindere finder vi Visibuilt, der har udviklet asfalt baseret på svampe, og Mary Elizabeths Hospital, som gentænker fremtidens børnehospital. Det er projekter, der allerede skaber en mærkbar forskel – og som understreger, at design er relevant langt ud over designbranchen.

En designløsning, der også skubber til forestillingen om, hvad design kan, er Løvskal Ochre, som i år er nomineret til Young Ideas-prisen. Projektet, der udsprang af et kandidatspeciale på Det Kongelige Akademi, introducerer et nyt farveskema til industrien baseret på naturens egne råmaterialer – et bæredygtigt alternativ til syntetiske farvepigmenter og et opgør med digitale farvekoder og flygtige trends. Pigmentet kommer fra en gammel okkergrav i Løvskal i Jylland, som nu tages i brug igen efter 60 år – og afslører et skatkammer af naturlige farver i gyldne, orange og brune nuancer.

“Jeg håber, at Løvskal Ochre kan genskabe forbindelsen mellem farve og materiale – en forbindelse, hvor farver opleves i et udvidet perspektiv. Ikke blot som et lysspektrum, men som et naturligt materiale, et sted, en kultur og en historie. Heri ligger potentialet for et mere ansvarligt og bevidst forbrug af jordens ressourcer,” fortæller Thomas Woltman, designeren bag Løvskal Ochre.

På Thoravej 29 finder man et unikt fællesskab, der arbejder aktivt for at skabe en bedre fremtid. Thoravej 29 er initieret af Bikubenfonden og er blandt de 17 nominerede til Danish Design Award 2025.

Sammen med de øvrige finalister viser de, at design handler om langt mere end æstetik – det er et redskab til at skabe forandring og finde nye løsninger på tidens komplekse udfordringer.

Blandt årets finalister finder vi også Thoravej 29 – et fællesskab udover det sædvanlige. Her mødes en bred vifte af forskellige fagligheder med formålet: At skabe radikal forandring i samfundet. Medlemmerne arbejder bl.a. inden for kunst, politik, bæredygtighed, digital innovation og meget mere. De har alle tilsluttet sig et manifest, som forpligter dem til at udfordre vanetænkning og hierarkier. Fællesskabet huser bl.a. fremtidsværkstedet "Snart", der er åbent for alle. Her er formålet at træne vores forestillingsevne og handlekraft, så vi kan skabe en bedre fremtid. Det er blot ét af flere initiativer, der har hjemme på Thoravej 29 – et sted initieret af Bikubenfonden.

“Vores ambition med Thoravej 29 er radikal transformation. Det er et community for dem, der vil og kan ændre vores samfund til det bedre. Vi skal skabe et rum, hvor flest muligt mødes på kryds og tværs af fagligheder og magtpositioner, så de går ud i verden med et nyt syn på og evner til at skabe forandring til glæde for nuværende og kommende generationer,” fortæller Søren Kaare-Andersen, adm. direktør for Bikubenfonden.

Kaave Pour er juryformand ved Danish Design Award 2025. Foto: Kasper Kristoffersen

Danish Design Award er med til at synliggøre, hvorfor Danmark er en af verdens førende design-nationer. Vores stærke felt af designere og designvirksomheder bliver ved med at skubbe til grænserne for, hvad design er, og hvad det kan bidrage med.

Som juryformand Kaave Pour udtrykker det: “I en tid præget af kriser og kompleksitet ser vi, hvordan design træder tydeligere frem og bliver brugt på nye måder. Årets finalister viser, hvordan design i dag ikke kun former produkter, men også de rum vi lever i, og de systemer, vi er en del af. Det er et stærkt billede på, hvor relevant design er blevet – både for den danske hverdag og vores fælles fremtid.”

Læs mere om de 17 finalister her: https://danishdesignaward.com/the-finalists-2025/

Vi glæder os til at fejre designløsningerne og den positive forskel, design skaber hver dag, når Danish Design Award 2025 kulminerer i en anderledes og festlig prisuddeling den 21. november i Industriens Hus i København. Her uddeles syv priser, herunder hovedprisen Best of the Best og Young Ideas, hvor sidstnævnte sætter fokus på lovende projekter fra nye designtalenter.

Danish Design Award er et samarbejde mellem DDC – Danish Design Center og Design denmark, med Creative Denmark som brandingpartner.

Kontakter

Billeder

Kaave Pour er juryformand ved Danish Design Award 2025.
Kaave Pour er juryformand ved Danish Design Award 2025.
Foto: Kasper Kristoffersen
Download
På Thoravej 29 finder man et unikt fællesskab, der arbejder aktivt for at skabe en bedre fremtid. Thoravej 29 er initieret af Bikubenfonden og er blandt de 17 nominerede til Danish Design Award 2025.
På Thoravej 29 finder man et unikt fællesskab, der arbejder aktivt for at skabe en bedre fremtid. Thoravej 29 er initieret af Bikubenfonden og er blandt de 17 nominerede til Danish Design Award 2025.
Download
Farvepigmenter udvundet fra en gammel okkergrav i Løvskal, Jylland. Billedet er fra Løvskal Ochre – en designløsning, der udspringer af et kandidatspeciale på KADK, og som er nomineret til Young Ideas-prisen.
Farvepigmenter udvundet fra en gammel okkergrav i Løvskal, Jylland. Billedet er fra Løvskal Ochre – en designløsning, der udspringer af et kandidatspeciale på KADK, og som er nomineret til Young Ideas-prisen.
Download

Følg pressemeddelelser fra Dansk Design Center

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Design Center

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye