Bravida Danmark A/S

Bravida skal frakoble Nationalbanken inden gennemgribende renovering

Del

Bravida Danmark har netop underskrevet en entreprisekontrakt med Nationalbanken, som skal sikre, at bygningens VVS- og ventilationssystemer bliver frakoblet korrekt, inden bygningen skal gennemgå en omfattende renovering de næste fem år.

Louise Elling Hansen, projektchef hos Nationalbanken og Jan Borre, afdelingschef i Bravida
Louise Elling Hansen, projektchef hos Nationalbanken og Jan Borre, afdelingschef i Bravida

Når man træder ind i Nationalbanken i Havnegade 5 i indre København, fornemmer man hurtigt, at det ikke er en hvilken som helst bygning. Udover den åbenlyse nostalgiske historie, der summer på alle gangene dér, hvor der engang stod guldbarrer, pengetrykkerier og sedler i stakkevis, er der også noget helt særligt over bygningen og dens konstruktion.

Netop derfor er Nationalbanken også glade for, det ikke er hvem som helst, der skal pille ved bygningens inderste installationer.

”Det er virkelig rart for os at vide, at Bravida kender husets små kringelkroge og sjove detaljer, som de kun kender, fordi de har haft deres gang her i en længere periode,” siger Louise Elling Hansen, der er projektchef hos Nationalbanken.

Bravida Danmark, der er Nordens førende teknikentreprenører, har stået for VVS-service og drift af Nationalbanken ad flere omgange siden 2015, og derfor kender Bravidas teknikere bygningen fra inderst til yderst.

”Man fornemmer virkelig noget Danmarkshistorie”
Helt konkret skal Bravida frem til september stå for at frakoble henholdsvis de vandbårne anlæg, trykluftsanlæg, ventilationsanlæg og afløbsinstallationer, så resten af nedrivningen kan foregå uden risiko for ulykker med installationerne.

Renoveringen af bygningen, der i øvrigt er tegnet af Arne Jacobsen og stod færdig i 1978, forventes afsluttet i 2030 og er af omfattende karakter, da bygningen har været fredet siden 2009.

Alt skal derfor ske med nænsomhed, teknisk viden og respekt for bygningen.

”Det er noget helt særligt at arbejde med de her bygninger – man fornemmer virkelig noget Danmarkshistorie, når man træder ind ad døren. Derfor er jeg også enormt stolt over, at vi er udvalgt som samarbejdspartner i en del af denne her nedrivningsproces,” siger Jan Borre, der er afdelingschef i Bravida.

Kontakter

Billeder

Louise Elling Hansen, projektchef hos Nationalbanken og Jan Borre, afdelingschef i Bravida
Louise Elling Hansen, projektchef hos Nationalbanken og Jan Borre, afdelingschef i Bravida
Download

Om Bravida Danmark A/S

Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper sine kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Bravida har 14.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark. Bravida opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på www.bravida.dk

Følg pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S

Bravida accelererer: Bestiller 300 nye elektriske varebiler24.3.2025 09:57:41 CET | Pressemeddelelse

Bravida styrker sin elektriske bilflåde markant. Således annoncerer teknikentreprenøren en bestilling på 300 nye elektriske varebiler hos Ford med levering i løbet af 2025. Bestillingen er et led i Bravidas investering i den grønne omstilling og modernisering af bilflåden. ”Forventer, at vi fortsætter transitionen til elbiler i høj fart fremadrettet,” siger Christian Alsø, administrerende direktør i Bravida Danmark.

Bravida bidrager til at styrke den grønne omstilling gennem ny aftale med Energinet17.2.2025 09:52:31 CET | Pressemeddelelse

Bravida kan løfte sløret for ny en stor aftale om vedligeholdelse og eftersyn af grøn infrastruktur på Energinets otte offshoreanlæg, der er placeret over hele landet. Aftalen har en værdi af 94 millioner kroner og løber op til de næste otte år. Arbejdet har en særlig kompleksitet, da det foregår på vandet og derfor kræver høj detaljegrad og grundig planlægning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye