Nu er programmet klar: Tag familien med til togfestival i Varde
Den vestjyske længdebane fylder 150 år, og det fejres lørdag den 23. august med en stor togfestival i Varde. Programmet byder på musik, oplæg og sjove aktiviteter for alle.

BEGIVENHEDER
Lørdag den 23. august står i togets tegn. Her løber en ny togfestival af stablen for at fejre de vestjyske togskinners 150-års jubilæum. Festivalen foregår primært i Varde, men der vil også være lokale aktiviteter i flere stationsbyer.
Program for togfestivalen i Varde
Jubilæet fejres på Banegårdspladsen, Stationsvej 3 i Varde med følgende program:
- Kl. 12.00: Varde Garden går fra Skansen over Torvet til Banegårdspladsen
- Kl. 12.45: Musik, oplæg og sjove aktiviteter for hele familien
- Kl. 18.30: Festivalen slutter med en eksklusiv solnedgangstur og stor teltfest (entré påkrævet)
I løbet af dagen vil der være musik og oplæg for både store og små togentusiaster.
Musikprogram:
- Kl. 13.00: Spillebillen
- Kl. 14.30: Esbjerg Jernbane Orkester
- Kl. 16.00: Mads Jørgensens Jazzkapel
Oplæg:
- Kl. 13.00: Opkomsten af jernbanens betydning for lokalsamfundet v/ Holger Grumme, historiker
- Kl. 14.00: Militære tog gennem Danmark – Oksbøl som strategisk knudepunkt v/ Ulrik Jensen, undervisningsansvarlig ved Dansk Jernbanemuseum
- Kl. 15.00: Spor af historie – Jernbanens aftryk på Varde By v/ Ole Nørskov, historiker og medarbejder på Varde Lokalhistoriske Arkiv
- Kl. 16.00: Poesi og plakater – Jernbanen og kulturhistorien v/ John Jensen
Under festivalen er der mulighed for at køre med veterantog. Der vil også være flere forskellige tog, der gennem tiden har kørt på Den vestjyske længdebane.
Derudover kan man tegne med kridt på Posthusvej, spille piano, køre med elektrisk tog mellem Torvet og Banegårdspladsen og nyde mad fra forskellige madboder.
Fakta:
- Find information om festivalen, lokale aktiviteter og meget mere på: www.vardekommune.dk/togfestival. Siden opdateres løbende frem mod festivalen.
- Festivalen afholdes af Varde Kommune i samarbejde med de lokale udviklingsråd.
Kontakter
Rikke BernhardKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 83 71 89ribe@varde.dkBilleder

Om Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Kom til valgdebat med Clement Kjersgaard21.10.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget er på trapperne, men hvor skal krydset sættes? Det kan borgerne i Varde Kommune blive klogere på, når der tirsdag den 11. november afholdes valgdebat på Varde Rådhus med Clement Kjersgaard som moderator.
Kommunalvalg: Her er kandidaterne i Varde Kommune6.10.2025 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. november går borgerne i Varde Kommune mod stemmeurnerne for at beslutte, hvem der skal sidde i det kommende byråd. 74 kandidater har meldt deres kandidatur.
Kommune-banko og fællesspisning: Bliv klar til valget30.9.2025 09:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Der spilles om fuld plade den 22. oktober, når Varde Kommune og Det Boligsociale Team inviterer til banko og fællesspisning på Rådhuset. Formålet er at klæde deltagerne godt på til det kommende valg.
Budgetaftale: Millioner til velfærd og stærkere lokalsamfund12.9.2025 11:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Varde Kommune får velfærd for 100 millioner mere frem mod 2029. Samtidig afsættes midler til at styrke kommunens mange lokalsamfund.
Stort kickoff: Varde Kommune står sammen om de unge9.9.2025 13:04:20 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi flere unge i uddannelse eller arbejde? Det er hovedspørgsmålet, når Varde Kommune sammen med økonomiminister Stephanie Lose den 15. september inviterer lokale virksomheder, foreninger og organisationer til kickoff-arrangement for Ungeløftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum