Hele syv nye millionærer i sidste uge
16.6.2025 09:48:43 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Hele syv heldige danskere blev millionærer på Lotto, Eurojackpot og i Klasselotteriet i sidste uge – et par af dem ved det måske stadig ikke.

Der er altid millionpræmier på spil, når der uge efter uge bliver trukket lod i Lotto og Eurojackpot – og en gang om måneden deltager også Klasselotteriet i løjerne: Det gav tilsammen hele syv nye millionærer i sidste uge.
Klasselotteriets mange vindere findes altid den 15. i måneden. De fire største præmier var på over en million kroner:
En heldig vinder fra Valby vandt 1.770.000 kroner.
En heldig vinder fra Nordjylland vandt 1.180.000 kroner.
En heldig vinder fra Kolding vandt 1.180.000 kroner.
En heldig vinder fra Nordsjælland vandt 1.180.000 kroner.
Der er hver måned 15 million-gevinster på spil i Klasselotteriet, men da man også kan vælge at spille med på både halve og kvarte lodder, så sker det ofte, at gevinsterne bliver delt op i mindre bidder.
I Lotto og Eurojackpot var der ikke nogen, der vandt førstepræmierne, men der var som sædvanligt nogle, som fik et par helt ok ’trøstepræmier’.
Den første millionær, som formentlig godt ved, at pengene er hjemme, er en heldig fynbo, der har spillet med via sin mobil. Vedkommende får automatisk pengene inde på sin konto.
Det gør den anden millionær ikke:
Vedkommende har spillet Lotto via en kupon købt hos OK Plus i Frederikshavn. Udover gevinsten på en million var der en række med fire rigtige til en værdi af 70 kroner på kuponen.
Og tirsdag aften var der en særdeles heldig dansker, som ramte fem rigtige vindertal og et enkelt stjernetal i Eurojackpot – det udløste en kontant gevinst på 1.650.921 kroner. Vinderen havde spillet med på en kupon købt i Føtex i Ølbycentret ved Køge.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.
Danske Spil mangler stadig at komme i kontakt med de to sidstnævnte, så tjek lige din kupon en ekstra gang for en sikkerheds skyld.
Da der ikke var nogen, der vandt førstepræmierne er puljerne steget betragteligt. Det betyder, at der i Eurojackpot er 247 millioner kroner på spil i førstepræmiepuljen, når der bliver trukket nye tal i morgen, mens der på lørdag er 12 millioner kroner på spil i førstepræmiepuljen i Lotto.
Vindertal, Lotto, 14. juni
1, 3, 8, 12, 20, 27, 33
Tillægstal, Lotto, 14. juni 13
2
Vindertal, Eurojackpot, 10. juni
1, 17, 20, 28, 42
Stjernetal, Eurojackpot, 10. juni
2, 12.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum