Nordfyns Bank

Nordfyns Bank indleder dialog med Fynske Bank om fusionen

Del

Nordfyns Bank har generelt oplevet bred opbakning til fusionen, men aflyser sin ekstraordinære generalforsamling d. 18. juni i erkendelsen af, at gennemførelsen af fusionen næppe opnår tilstrækkelig majoritet blandt den del af aktiekapitalen, der vil være repræsenteret på generalforsamlingen. Banken indleder derfor nu en dialog om fusionen med Fynske Bank. Det strategiske match er stadigvæk oplagt, lyder det fra bestyrelsesformand Per Maegaard.

Den ekstraordinære generalforsamling i Nordfyns Bank onsdag d. 18. juni gennemføres ikke som planlagt. Dermed skal bankens aktionærer alligevel ikke tage stilling til den påtænkte fusion med Fynske Bank, som parterne offentliggjorde i begyndelsen af maj.

Ifølge bestyrelsesformand i Nordfyns Bank, Per Maegaard, ville fusionen forventeligt blive vedtaget, hvis afstemningen om fusionen alene tog højde for de stemmer, som aktionærerne ville afgive på generalforsamlingen, da Nordfyns Bank i den sammenhæng oplever bred opbakning. Aflysningen af den ekstraordinære generalforsamling sker imidlertid, fordi fusionen med høj sandsynlighed ikke opnår den nødvendige majoritet blandt den forventede tilstedeværende aktiekapital, der – uanset et flertal blandt de afgivne stemmer – er nødvendig for at opfylde den særlige dobbelte vedtagelsesmajoritet.

”Vi mener fortsat, at vi har fremlagt et flot bud til vores aktionærer baseret på et stærkt, strategisk match, et attraktivt ombytningsforhold og del i den fremtidige værdiskabelse i den fortsættende bank. Når vi kigger på de indkomne brevstemmer og fuldmagter, ser vi, at et stort flertal af vores aktionærer ønsker og støtter den ligeværdige fusion. Men vi må også konstatere og have respekt for, at der med høj sandsynlighed ikke kan opnås den tilstrækkelige majoritet fra den påkrævede andel af aktiekapitalen, hvor vores større aktionærer hurtigt kommer til at fylde meget. Derfor har vi valgt at aflyse generalforsamlingen” siger Per Maegaard.

Klar til at indgå i dialog
Administrerende direktør, Holger Bruun, oplyser, at Nordfyns Bank nu vil indlede en dialog med Fynske Bank om fusionen.

”Vi er klar til at indlede en dialog om fusionen med Fynske Bank. Vi er af den klare overbevisning, at vi sammen står langt stærkere og kan skabe Fyns mest attraktive bank med henblik på at skabe langsigtet værdiskabelse for vores aktionærer. Vi styrker vores udbyttepotentiale, og her har det attraktive strategiske match stor betydning,” siger Holger Bruun.


Fakta: Fusionens gennemførelse kræver følgende på den ekstraordinære generalforsamling

Hvis halvdelen af aktiekapitalen er til stede på den ekstraordinære generalforsamling, kræver gennemførelsen af fusionen, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer og 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital stemmer for forslaget. Hvis halvdelen af aktiekapitalen ikke er til stede (men forslaget ellers er vedtaget som beskrevet ovenfor), kan gennemførelsen af fusionen vedtages på en supplerende ekstraordinær generalforsamling med 2/3 af de stemmer, der afgives på den supplerende ekstraordinære generalforsamling.

Kontakter

Anders Damgaard, pressekontakt, mobil: 53 68 20 38

Følg pressemeddelelser fra Nordfyns Bank

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordfyns Bank

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye