Danica

Danica: Investorerne flokkes mod denne europæiske sektor i en urolig tid

Del

Investeringschef fra Danica peger på, at især europæiske banker har været en særligt god investering i 2025, hvor geopolitisk usikkerhed har drevet afkastet for danskernes pensionsopsparinger op og ned.

De danske pensionsopspareres afkast har i 2025 været under pres fra en række geopolitiske begivenheder. De kommer i en tid, hvor der ellers er en række stærke, økonomiske nøgletal, der ellers burde sende afkastet i et pænt plus:

Danicas investeringschef Andreas Stang forklarer:

”Der en kamp på markederne imellem, om det er de hårde, økonomiske nøgletal eller mere volatile, geopolitiske usikkerheder, der skal dominere retningen på markederne. Og indtil videre i 2025 må vi bare konstatere, at markederne ikke får meget ud af lavere inflationstal og gode amerikanske jobtal, når der er eskalerende angreb mellem Israel og Iran i Mellemøsten og toldkrig mellem USA og resten af verden.”

Andreas Stang forklarer, at man fra Danicas side analyserer på, hvordan den geopolitiske usikkerhed rykker på de større investeringsflader:   

”Den vedvarende krig i Ukraine, handelskrig mellem USA og resten af verden, og senest en optrappet militær spænding i Mellemøsten er alle begivenheder, der giver usikkerhed på markederne. I tidligere år ville investorerne se på USA det mest trygge tilflugtssted, men vi ser måske et retningsskifte i år, hvor Europa har været en mere sikker havn i et usikkert verdensmarked.”

Som et udtryk for den store investeringsvillighed i Europa nævner Andreas Stang den europæiske banksektor, der ligger i den absolutte top i forhold til afkast i 2025:

”I år har én af de bedste investeringer været europæiske bankaktier, der over en bred kam er steget med knap 30 procent. Stor investeringslyst i Europa på tunge områder som forsvar og infrastruktur giver højere finansiel aktivitet og bliver belønnet af markedet,” siger han.

Andreas Stang understreger dog, at USA fortsat vil være det vigtigste marked for Danica i den kommende tid:

”USA er stadig med længder det største finansielle marked, hvor der er en lang historik med enestående, teknologisk innovation, og det har kommet danske pensionsopsparere til gode i en lang årrække. Derfor er vi selvfølgelig også eksponeret mod USA, og over lang tid har vi også en stærk tro på, at amerikanske virksomheder vil klare sig godt.”

Kontakter

Om Danica

Danica har mere end 750.000 kunder i Danmark. Vi har specialiseret os i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer, og vi forvalter en samlet pensionsformue på mere end 400 mia. kr. med cirka 37 mia. kr. i årlige indbetalinger. Selskabet er ledet af adm. direktør Mads Kaagaard. Danica er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen.

Følg pressemeddelelser fra Danica

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danica

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye