Vigtig sejr for vandmiljøet
16.6.2025 09:41:28 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Skelsættende afgørelse fra Miljø og Fødevareklagenævnet om spildevand skal få myndighederne til at stille skrappere krav til forurenende virksomheder, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Det er en god dag for Kolding Fjord. Miljø og Fødevareklagenævnet har nemlig givet Danmarks Naturfredningsforening ret i, at Miljøstyrelsens tilladelse til at udlede miljøfarlige stoffer fra kraftvarmeværket Skærbækværket i Syddanmark skal trækkes tilbage. Nævnet vurderer blandt andet, at brugen af blandingszoner og brugen af bagatelgrænser ikke skåner vandmiljøet fra miljøfarlige stoffer.
- Afgørelsen er vigtig fordi, nævnet slår fast, at man naturligvis ikke kan fortynde sig til en tilladelse til at udlede miljøfarlige stoffer som fx cadmium, bly og kviksølv uden, at man har sikret sig, at udledningen ikke vil medføre en forringelse af vandmiljøet, siger Susanne Svenné, miljøpolitisk rådgiver I Danmarks Naturfredningsforening.
Farlige stoffer kan ikke fortyndes bort
Det har ellers været praksis i flere år, at fortynde sig ud af miljøproblemerne. Hvis en udledning af stoffer belaster vandmiljøet der, hvor de udledes, udpeger myndighederne en såkaldt blandingszone, så belastningen måles i et større område i stedet for direkte ved udledningen. Danmarks Naturfredningsforening har gennem flere år påpeget det problematiske i, at virksomheder får myndighedernes blåstempling til at fortynde sig ud af forurening.
Med Miljøstyrelsens tilladelse har blandt andre kemikalievirksomheden Cheminova gjort flittigt brug af blandingszoner for fortsat at kunne udlede forhøjede koncentrationer af en række miljøfarlige stoffer til havet ved Harboøre Tange. Det samme gælder Industrial Water Solutions (tidligere RGS Nordic) ved Skælskør og altså Skærbækværket. Men nu siger Miljø og Fødevareklagenævnet altså stop.
Selvopfundne "bagatelgrænser"
Konkret har Danmarks Naturfredningsforening i sin klage også kritiseret de ”bagatelgrænser” Danmark har opfundet for at gøre vejen til en miljøgodkendelse lettere for virksomhederne.
Det er en ren dansk opfindelse, som ikke har støtte i hverken vandrammedirektivet, vejledninger fra EU eller EU-Domstolens praksis. Det er Klagenævnet enige i, og nævnet understreger, at der altid skal laves en konkret vurdering for hvert stof, som overskrider grænseværdierne.
Nu skal Miljøstyrelsen rette ind
Afgørelsen fra Miljø og Fødevareklagenævnets om spildevand fra Skærbækværket er skelsættende og skal have betydning for kommende miljøtilladelser, mener Danmarks Naturfredningsforening. Danmark har nemlig ikke gjort sit arbejde godt nok, når det gælder om at sikre vandmiljøet mod farlige stoffer og det strider mod EU's krav.
- Vi vil bruge afgørelsen aktivt til at få stoppet udledninger af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet. Vores havmiljø er ekstremt belastet af næringsstoffer fra særligt landbruget, men det skubber yderligere til det skrøbelige havnatur, at vi så topper med stoffer som arsen, kobber og bly. Det kan man ikke fortynde sig ud, lyder det fra Susanne Svenné.
Kontakter
Tine GjerløvChefrådgiver, journalist
Tlf:22852208Tlf:22852208tgj@dn.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Industrielt fiskeopdræt skal betale for deres spildevand, som andre gør18.3.2026 14:46:13 CET | Pressemeddelelse
Hav- og dambrug bør ikke kunne fortsætte med at forurene vores danske vandmiljø uden at betale spildevandsafgift, ligesom andre gør. Det mener miljøorganisationerne Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
21 grønne organisationer kræver natur- og biodiversitetslov11.3.2026 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
Naturen bør have en lov, der - ligesom klimaloven - sætter mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skulle være beskyttet og strengt beskyttet natur, lyder det i fælles opråb fra 21 grønne organisationer.
DN: En sejr for dansk havnatur med aftalen om Marine Naturnationalparker2.3.2026 18:56:37 CET | Pressemeddelelse
Det er historisk og en rigtig god nyhed for livet i havet, at Danmark nu får sine to første marine naturnationalparker med en stærkere beskyttelse af havnaturen og et forbud mod de mest ødelæggende aktiviteter, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om hurtig plan B for klimaindsatsen26.2.2026 11:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det er usikkert om Danmark kan nå sit klimamål for 2030, vurderer Klimarådet i ny rapport. Det er dybt bekymrende og kræver politisk handling med en hurtig og reel plan B for klimaindsatsen, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Ny politisk aftale lukker huller for jordsvindel – men udskyder beskyttelsen af drikkevandet28.1.2026 15:41:41 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale er et skridt i den rigtige retning, mener Danmarks Naturfredningsforening, der dog savner bedre miljøkontrol og drikkevandsbeskyttelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum