Finans Danmark

Høringssvar - lovforslag om national digital identitetstegnebog

Del

Finans Danmark har afgivet høringssvar til Digitaliseringsstyrelsens udkast til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog.

Finans Danmark hilser udviklingen af en digital identitetstegnebog velkommen og ser introduktionen af tegnebogen som et betydeligt skridt i den fortsatte digitalisering af det danske samfund. Der er flere forskellige potentialer ved en digital identitetstegnebog, og eIDAS2-forordningen stiller tillige mange krav til løsningen samt til modtagelsen af den. Herunder også krav som endnu ikke er fuldt klarlagte. Det er afgørende, at disse krav ikke forhindrer en bred anvendelse af løsningen, hvor den på nyttige og udvalgte områder supplerer de digitale løsninger, som allerede er udviklet, og som præger vores samfund i dag.  

Finans Danmark støtter derfor også Digitaliseringsministeriets strategi om at fokusere udviklingen af den første udgave mod aktiviteter i det danske samfund, hvor en digital identitetstegnebog for alvor vil kunne gøre en forskel. Det vedrører eksempelvis aldersverifikation i forbindelse med køb af alkohol og tobak, hvor en digital identitetstegnebog kan gøre købs- og kontrolsituationen lettere for alle involverede parter. 

Finans Danmark vil følge det fortsatte arbejde på EU-niveau med udvikling af implementeringsretsakter og øvrige aktiviteter, hvor koblingen mellem de forskellige forpligtigelser under eIDAS2-forordningen forhåbentlig klarlægges. Det vurderes dog, at der er tale om ikke uvæsentlige konsekvenser og implementeringskrav, som endnu ikke er kendte, hvilket risikerer at udfordre ibrugtagningen af den endelige udgave af en europæisk digitale identitetstegnebog. 

Læs høringssvar (finansdanmark.dk)

Nøgleord

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

SU rækker sjældent til bolig i studiebyerne26.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hver sommer begynder tusindvis af unge på en ny uddannelse – og med det følger jagten på en bolig tæt på studiet. I nogle studiebyer vest for Storebælt er gennemsnitslejen for en mindre lejebolig stadig til at betale med en SU, men ventelisterne kan ofte være lange. Samtidig er det stadig svært for den enkelte studerende, som ønsker at købe en bolig: Priserne er steget, og udbuddet af små ejerboliger til salg er faldet. Det fremgår af en ny analyse fra Finans Danmark.

Første halvår 2025: Fonde med europæiske og nordiske aktier fører an – mens globale og amerikanske halter efter15.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Investorer med fokus på europæiske og nordiske aktier kunne glæde sig over positive afkast i første halvår af 2025, men vejen dertil var ganske ujævn. Aktiefonde, der investerer i Norden og Europa endte begge perioden med afkast på over 9 procent, hvilket placerer dem i toppen blandt de større aktiefondskategorier i Finans Danmarks afkaststatistik.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye