home a/s

Store investeringer: Her er de mest populære boligforbedringer

Del

Top 5 ’bolig-upgrade’: Se her, hvad køberne kaster sig over i deres nye hjem. I snit bruger de over 250.000 kr.

Køkken-alrummet - omdrejningspunktet for det gode familieliv.
Køkken-alrummet - omdrejningspunktet for det gode familieliv. Foto: Colourbox

Lysten til at opgradere boligen efter overtagelsen er stor blandt boligkøberne. En spørgeundersøgelse fra analysevirksomheden YouGov og ejendomsmæglerkæden Home viser, at køberne i snit bruger næsten 267.000 kr.

Men hvilke forbedringer i det nye hjem er så de mest populære?
Det har YouGov også undersøgt for Home.

Bortset fra frisk maling, som 30 % af køberne ofrer på vægge og lofter, så er det de store investeringer, der er mest populære.

De ’dyre rum’ er de vigtigste
Nyt køkken og nyt bad – eller en renovering af de to rum – kommer ind på en delt 2. plads med 20 %.

”Køkkenet er et ekstremt vigtigt rum – måske det vigtigste - for de fleste købere. Eller måske skulle vi sige køkken-alrummet, fordi det i dag er et vigtigt omdrejningspunkt for familielivet, står øverst på rigtig mange køberes ønskeliste,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Homes ejendomsmæglere oplever ofte, at købere til huse, der har separat køkken og spisestue, gransker mulighederne for at rive vægge ned og lave et stort køkken-alrum.

”Kan det ikke lade sig gøre, kan det faktisk få køberne til at fravælge et hus, de ellers godt kan lide,” slår Homes analytiker fast.

Badeværelset er dog lige så vigtigt for de nye ejere at få frisket op eller renoveret, viser undersøgelsen.
”Det er et intimt og personligt rum, som betyder meget for mange købere, så her laves også ofte forbedringer,” fortæller han og uddyber:

”Det kan måske bare være nyt wc, håndvask og armaturer, men det kan også være den helt store tur med nye klinker på gulve og vægge, karbad, gulvvarme osv.,”

Haven er en vigtig del af boligdrømmen
Haven er også en af de ting, som mange nye ejere investerer i, viser undersøgelsen.

14 % fortæller, at de har brugt krudt på oprydning og anlægsarbejde omkring deres nye hjem.

”Haven er vigtig – ikke mindst for nye husejere, der måske kommer fra en lejlighed og lige netop flytter i hus for at få frisk luft og en have, som børnene kan boltre sig i. Så haven afspejler også i høj grad den boligdrøm, mange flytter for at opfylde,” siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Homes ejendomsmæglere oplever også, at energiforbedringer er højt på dagsordenen, når boligen skal forbedres, selv om de enkelte indsatsområder ikke scorer helt i top i undersøgelsen.

Men der er ofte en energimæssig synergi i de forbedringer, boligejerne foretager, påpeger Homes analytiker og uddyber:

”Hvis man fx investerer i nye vinduer og døre eller nyt tag, sker der en visuel opgradering men også en energimæssig gevinst."

Bruger flere penge – stigning på ca. 50.000 kr.
Spørgeundersøgelsen, som er gennemført blandt familier, der har købt bolig inden for de seneste 12 måneder, viser også, at de nye ejere bruger flere penge på at forbedre deres nye bolig sammenlignet med sidste år. I gennemsnit spenderer de næsten 50.000 kr. mere på opgraderinger af deres nye hjem.

I juli sidste år brugte boligkøberne i snit ca. 219.000 kr. på forbedringer af deres nye hjem. Næsten et år senere er beløbet steget til ca. 267.000 kr., viser undersøgelsen.

Det svarer altså til en stigning på ca. 48.000 kr. i snit eller næsten 22 %, oplyser home.

Samtidig er der færre, som nøjes med mindre investeringer i deres nyerhvervede bolig, hvilket I dette tilfælde forstås som op til 50.000 kr. Det er kun 17 % mod 27 % i målingen sidste år.

Endelig er der markant flere boligkøbere, der bruger mellem 100.000 til 250.000 kr. på deres nye hjem. Det er ca. 20 % mod blot 13 % sidste år.

Læs mere: https://home.dk/bolignyt/boligkoebere-bruger-flere-penge-paa-deres-nye-hjem/

FAKTA:
Hvilke forbedringer eller renoveringer har du lavet eller forventer at lave på den bolig, du har købt inden for de seneste 12 måneder? (vælg gerne flere svar)

 

Base: Har købt bolig inden for de seneste 12 måneder

394

Maling/tapetsering

30%

Nyt køkken/renovering af køkken

20%

Nyt bad/renovering af bad

20%

Oprydning/anlægsarbejde i haven

14%

Nyt tag/renovering af tag

13%

Ekstra isolering på loft/ i hulmur

10%

Lavenergivinduer/ruder

10%

Renovering af loft

9%

Tilbygning/ombygning

9%

Vandbesparende foranstaltninger fx nyt wc/brusehoved/blandingsbatteri

8%

Udskiftning af thermostater

8%

Renovering af kælder

8%

Nyt fyr / udskiftning af fyr med varmepumpe

4%

Isolering af rør i kolde rum

3%

Andet

5%

Har ikke lavet forbedringer/renoveringer

18%

Ved ikke

15%

Totalsum

203%

Kilde: YouGov for Home, april 2025

Nøgleord

Kontakter

Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent

Tlf:2043 3514hehj@home.dk

Billeder

Køkken-alrummet - omdrejningspunktet for det gode familieliv.
Køkken-alrummet - omdrejningspunktet for det gode familieliv.
Foto: Colourbox
Download
Badeværelset er et af hjemmets vigtigste rum for boligkøberne.
Badeværelset er et af hjemmets vigtigste rum for boligkøberne.
Foto: Colourbox
Download
Haven er en vigtig årsag til at at mange børnefamilier bytter lejligheden ud med et parcelhus.
Haven er en vigtig årsag til at at mange børnefamilier bytter lejligheden ud med et parcelhus.
Foto: Palle Skov
Download

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
  • home har ca. 900 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 184 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye