Danskerne dropper kirkebrylluppet: Knap to ud af tre par bliver nu borgerligt gift

Sommeren er højsæson for bryllupper i Danmark, og de danske ægteskabstraditioner undergår en fundamental forandring, hvor par i stigende grad siger ja til hinanden i en borgerlig ceremoni frem for ved alteret. Det viser en ny kortlægning fra Lavendla, der har analyseret udviklingen i danske vielser fra 2007 til 2024.

Tallene er markante: Andelen af borgerlige vielser er steget fra 53,4 % i 2007 til 64,1 % i 2024, mens andelen af kirkelige vielser er faldet tilsvarende fra 41 % til 29 %.

Store forskelle i borgernes vielsesvalg fra kommune til kommune
Kortlægningen afslører også markante geografiske forskelle i, hvordan borgerne vælger at blive viet på tværs af landet. Der er et spænd på næsten 25 procentpoint i andelen af borgerlige vielser blandt par bosat i de forskellige kommuner – fra cirka 52 % for indbyggere i Lolland Kommune til 77 % for indbyggere i Vallensbæk Kommune.

Årsagen til de geografiske forskelle skal ifølge Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark, findes i de lokale forskelle i demografi og kultur.

“Jeg tror i høj grad, at forskellen afspejler den lokale befolkningssammensætning. En fællesnævner for mange af de områder med flest borgerlige vielser er, at der er en lavere tilknytning til folkekirken og en høj andel af unge og borgere med en anden religiøs tilknytning. Det kan også være, at der i større byer er mere fokus på det personlige og uformelle end i andre dele, der er mere traditionsbundne, og her passer den enkle og fleksible borgerlige vielse ofte bedre ind”, siger hun.

Danskerne skaber deres egne vielsesceremonier og udfordrer folkekirkens rolle
Ifølge Henriette Rendbæk handler udviklingen ikke udelukkende om sekularisering. Danske pars vielsesvalg er også påvirket af praktiske og økonomiske overvejelser, som spiller en stigende rolle. Samtidig er det blevet muligt at afholde mere personlige ceremonier uden de traditionelle rammer, hvilket giver parrene større frihed til at skabe deres egen vielse efter egne ønsker og værdier.

Den faldende andel af kirkelige vielser stiller også spørgsmålstegn ved folkekirkens traditionelle rolle som ramme om danskernes store livsbegivenheder.

"Jeg tror de færreste i Danmark tænker på ægteskab som en religiøs institution. Min opfattelse er, at de fleste ved et ægteskab ønsker at vise og markere deres kærlighed overfor hinanden og andre, uanset om det er en kirkelig eller borgerlig vielse. Det udfordrer folkekirkens position som central aktør i livets overgange og stiller krav om nytænkning, hvis kirken fortsat skal spille en vigtig rolle i danskernes liv. Ellers risikerer folkekirken at miste sin rolle som samlende kraft i samfundet," siger Henriette Rendbæk

Ægteskabet mister terræn og kulturel betydning
Kortlægningen peger også på en bredere tendens: Antallet af vielser i Danmark har ikke fulgt med befolkningstilvæksten de sidste 35 år. Mens befolkningen er vokset med over 800.000 siden 1989, er det årlige antal vielser forblevet på samme niveau.

"Jeg tror, den primære årsag er et ændret livssyn. Desuden mister ægteskabet og ægteskabsløfterne måske deres kraft på grund af de mange skilsmisser, vi ser. Ægteskabet er gået fra at være en social forventning til at være et mere personligt tilvalg, som færre føler et behov for,” siger Henriette Rendbæk.

Spørgsmålet er, hvad udviklingen betyder for det danske samfunds sammenhængskraft. Når traditionelle ritualer som den kirkelige vielse mister sin status som norm, opstår der risiko for, at samfundet mister fælles kulturelle referencepunkter.

"Hvis ritualerne, som den kirkelige vielse, der ellers binder os sammen, forsvinder fra vores kultur, så kan vi opleve en tomhed. Spørgsmålet er, om der opstår nye, mere mangfoldige traditioner til at erstatte de gamle," siger Henriette Rendbæk.

OM KORTLÆGNINGEN
Alle beregnede tal og tendenser i denne kortlægning er baseret på data fra Danmarks Statistik. For at afdække de kulturelle præferencer hos de borgere, der rent faktisk bor i de enkelte kommuner, er analysen baseret på parrets bopælskommune ('Vielser efter tid, mandens eller ældste persons bopæl og vielsesmyndighed'). Denne metode giver det mest retvisende billede, da den effektivt "renser" tallene for 'bryllupsturisme', hvor par bliver gift i en anden kommune end den, de bor i.

Embed-kode til interaktivt danmarkskort: <iframe title="Andel af borgerlige vielser i kommunen" aria-label="Map" id="datawrapper-chart-kVQhN" src="https://datawrapper.dwcdn.net/kVQhN/2/" scrolling="no" frameborder="0" style="width: 0; min-width: 100% !important; border: none;" height="756" data-external="1"></iframe><script type="text/javascript">!function(){"use strict";window.addEventListener("message",(function(a){if(void 0!==a.data["datawrapper-height"]){var e=document.querySelectorAll("iframe");for(var t in a.data["datawrapper-height"])for(var r,i=0;r=e[i];i++)if(r.contentWindow===a.source){var d=a.data["datawrapper-height"][t]+"px";r.style.height=d}}}))}();
</script>

Komplet kommune-overblik

Andel af borgerlige vielser	Kommune
52,1	Lolland
56,7	Lyngby-Taarbæk
56,8	Billund
57,8	Lejre
57,9	Solrød
58,0	Kalundborg
58,2	Vesthimmerlands
58,3	Høje-Taastrup
58,3	Middelfart
58,9	Skive
59,1	Aabenraa
59,3	Hillerød
59,4	Brønderslev
59,4	Rebild
59,4	Favrskov
59,7	Jammerbugt
60,4	Fredericia
60,4	Guldborgsund
60,7	Stevns
60,8	Faaborg-Midtfyn
61,1	Struer
61,3	Esbjerg
61,4	Næstved
61,5	Gladsaxe
61,6	Nordfyns
61,8	Sorø
61,9	Ringsted
61,9	Varde
62,3	Gribskov
62,5	Ringkøbing-Skjern
62,7	Kerteminde
62,8	Holbæk
63,2	Tønder
63,3	Køge
63,3	Tårnby
63,3	Rødovre
63,5	Slagelse
63,5	Faxe
63,6	Kolding
63,6	Frederiksberg
63,6	Hørsholm
63,6	Samsø
63,9	Frederikssund
63,9	Skanderborg
64,0	Herning
64,0	Greve
64,1	Viborg
64,1	Aalborg
64,3	Dragør
64,3	Fredensborg
64,5	Vordingborg
64,8	Assens
64,8	Albertslund
65,0	Silkeborg
65,2	Rudersdal
65,3	Thisted
65,4	Vejle
65,6	Hjørring
65,8	Halsnæs
65,8	Mariagerfjord
66,0	København
66,3	Syddjurs
66,4	Gentofte
66,4	Aarhus
66,4	Frederikshavn
66,4	Odsherred
66,5	Hedensted
66,7	Bornholm
66,7	Svendborg
66,7	Fanø
66,7	Haderslev
66,7	Horsens
66,7	Norddjurs
66,7	Læsø
66,8	Brøndby
67,1	Vejen
67,3	Nyborg
67,4	Holstebro
67,5	Randers
67,6	Odense
68,4	Ikast-Brande
68,7	Glostrup
69,0	Sønderborg
69,9	Roskilde
70,3	Egedal
70,4	Helsingør
70,6	Ærø
71,0	Hvidovre
71,2	Ishøj
71,3	Allerød
71,8	Lemvig
71,9	Odder
72,1	Ballerup
73,2	Furesø
73,3	Herlev
74,4	Morsø
75,0	Langeland
77,0	Vallensbæk