Vikingegravplads fundet nord for Aarhus
17.6.2025 06:30:00 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse
Arkæologer fra Moesgaard har fundet en gravplads fra vikingetiden ved Lisbjerg nord for Aarhus. I gravene er fundet en række spektakulære genstande, som kan tyde på forbindelser til den danske kongemagt.

Syv kilometer nord for Aarhus, ved byen Lisbjerg, er der fundet 30 grave fra vikingetiden. I flere af gravene er fundet gravgaver som perler, mønter, keramik, et usædvanligt skrin med perler, guldtråd, en saks og så er der fundet resterne af de afdøde i form af tænder og knogler.
”Gravpladsen er med stor sandsynlighed tilknyttet stormandsgården i Lisbjerg fra vikingetiden, der ligger under en kilometer fra gravpladsen. De genstande, vi har fundet i gravene, fortæller os, at de begravede er mennesker af høj status – det kunne være selve storfamilien fra gården, der ligger begravet her,” siger Mads Ravn, leder af lokal kulturarv på Moesgaard og ph.d. i arkæologi med speciale i vikingetid.
Skrinet, som er fundet i en af gravene, har sandsynligvis tilhørt en vigtig kvinde, som er blevet begravet med pyntegenstande og personligt udstyr. Skrinet er et af ganske få af sin slags, som vi kender til. Der er fundet et lignende i Haldum, ca. 12 kilometer fra Lisbjerg.
I oplandet, der omkranser Aarhus, er tidligere fundet en række markante genstande og bebyggelser fra vikingetiden. Aarhus var en af Danmarks vigtigste og ældste byer i vikingetiden, og fungerede som centrum for kongen og international handel. Aros og Lisbjerg har været tæt forbundne af den gamle hovedvej, som er gået fra vikingebyen og op til stormandsgården.
"Fundene i Lisbjerg skriver sig ind i en række af tidligere fine fund i Aarhus-området. Tilsammen tegner de billedet af et aristokratisk miljø, der var knyttet til kongemagten, og som var en del af vikingernes vidtstrakte og dynamiske verden,” fortæller Kasper H. Andersen, historiker på Moesgaard med speciale i vikingetid.
Fakta:
- Vikingegravene stammer sandsynligvis fra anden halvdel af 900-årene og vurderes at være hedenske grave.
- De er af forskellig størrelse og med forskellige gravgaver – det kunne tyde på, at personer af varierende social status ligger begravet her – det kunne være stormandsfamilien og deres trælle.
- Stormandsgården ved Lisbjerg blev første gang udgravet af arkæologer fra Moesgaard i 1989.
- Stormandsgården har været indhegnet af et markant palisadehegn med en tre meter bred indgangsportal der peger mod syd, hvorfra man har kunnet komme til Aros ad den gamle hovedvej.
- Det indhegnede areal har været på cirka 19.000m2 svarende til 2 hektar. Gravene er fundet cirka en kilometer herfra.
Nøgleord
Kontakter
Naja Kjærgård LaursenPresseansvarlig
Tlf:20447936nkl@moesgaardmuseum.dkBilleder














Links
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Ny særudstilling på Moesgaard: Træd ind i mayaernes rige29.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i Danmark præsenterer Moesgaard en stor samlet udstilling om den fascinerende mayakultur, der blomstrede i Mesoamerika igennem mere end 3000 år.
Skattejagt, vikinger og tv-magi i efterårsferien på Moesgaard24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan børn og familier gå på skattejagt med metaldetektor, møde skuespillere fra "Aros Skattens Hemmelighed" og opleve DR-seriens rekvisitter og kulisser på tæt hold.
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum