Forskere opdager musklernes ”kontrolcenter” – kan hjælpe ældre med bedre muskelheling
13.6.2025 10:21:16 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har fundet de celler, der fungerer som ”byggeledere” ved muskelskader. Resultatet kan føre til nye behandlinger for ældre og syge og kan være nøglen til at bekæmpe tab af muskelmasse.

Når huset bliver ramt af orkan, skal man først fjerne de ødelagte dele, før genopbygningen kan begynde.
Det samme gør sig gældende i vores muskler efter skader – og nu har forskere fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus opdaget, hvem der fungerer som koordinator for denne reparationsproces.
I et studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, har forskerne identificeret en helt ny form for cellulær kommunikation, der er afgørende for musklernes evne til at hele efter skader.
Opdagelsen kan få stor betydning for behandling af aldersbetinget tab af muskelmasse og andre tilstande, hvor muskelmasse går tabt.
”Vores primære fund er den udtalte inter-cellulære kommunikation mellem fibro-adipogene progenitors (FAPs) og immunceller, som er med til at sikre funktionen af immuncellerne og den vej igennem understøtte muskelregenerering,” forklarer lektor Jean Farup fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet.
Studiet viser, at FAPs – specialiserede celler, der sidder lokalt i muskelvævet – fungerer som en slags koordinator, der kommunikerer med kroppens ”reparationshold” af makrofager.
Disse immunceller har til opgave at fjerne beskadiget væv og hjælpe med helingsprocessen.
”FAPs er altså en slags koordinator, som bor i huset og ved, hvordan det skal genopbygges og kommunikerer med de forskellige håndværkere, som er nødvendige for genopbygningen,” forklarer Jean Farup.
Overraskende lokal produktion af signalstoffer
Et af de mest overraskende fund var, at FAPs producerer signalstoffet komplement C3 direkte i muskelvævet.
Hidtil har forskernes teori været, at komplement C3 blev produceret i leveren og derefter frigivet til cirkulation.
Den lokale produktion viser sig at være afgørende for at regulere den inflammation, der er nødvendig for effektiv genopbygning af musklerne.
Forskernes opdagelse giver nye muligheder for at hjælpe patientgrupper, der kæmper med tab af muskelmasse.
”Vi ved, at inflammation spiller en væsentlig rolle både i forhold til musklernes regenerering og i forbindelse med tab af muskelmasse hos patienter og ældre mennesker. Vores nye indsigt giver derfor nye muligheder for at kunne regulere inflammationen med for eksempel medicin, som påvirker FAPs,” forklarer Jean Farup.
Næste fase: kronisk inflammation
Næste skridt er at undersøge, hvilken rolle mekanismen spiller under andre omstændigheder, særligt når kronisk inflammation i muskelvævet fører til tab af muskelmasse.
”Vi har længe vidst, at kronisk inflammation er forbundet med en række sygdomme som type 2-diabetes, kardiovaskulære sygdomme og cancer, hvor der tabes muskelmasse, muskelkvalitet og muskelfunktion. Her tror vi, at vores nye forståelse af samspillet mellem FAPs og immunsystemet kan være vigtigt,” siger Jean Farup.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Randomiseret kontrolleret forsøg
Samarbejdspartnere: Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital
Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden, Danmark Frie Forsknings Fond og Lundbeck Fonden
Evt interessekonflikt: Ingen
Link til videnskabelig artikel: https://www.nature.com/articles/s41467-025-60627-2
Kontakter
Lektor Jean Farup
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin & Steno Diabetes Center Aarhus
Telefon: 22927972
Mail: jean@biomed.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
10.000 unge har svaret på spørgeskema om overgreb i barndommen – forskerne håber på mange flere7.8.2026 08:46:01 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 10.000 unge danskere har nu svaret på verdens hidtil største spørgeskemaundersøgelse om overgreb i barndommen. Men forskerne bag undersøgelsen har brug for flere besvarelser, inden undersøgelsen lukker den 15. oktober.
Stærk søgning til Hernings nye uddannelses- og sundhedshus SUND+6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september åbner SUND+ i Herning, hvor kommende sygeplejersker, radiografer og læger for første gang skal samles under ét tag.
Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression hos både piger og drenge2.7.2026 11:37:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun højden, brysterne og stemmen, der ændrer sig i puberteten. Tidspunktet for, hvornår puberteten begynder, kan også have betydning for børn og unges risiko for at udvikle depression, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Gigantiske ryghvirvler fra Gram Lergrav giver ny viden om forhistorisk kæmpehaj30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De største hajhvirvler, forskere nogensinde har set, er dukket op efter at have været væk i over 40 år. Nu kaster de nyt lys over den sagnomspundne Megalodon.
Kan tarmbakterier genoprette immunforsvaret ved skrumpelever?29.6.2026 13:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Adjunkt Sidsel Støy fra Institut for Klinisk Medicin modtager en Clinical Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning i tarmbakterier, immunforsvaret og skrumpelever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum