Længere sagsbehandlingstider, længere leveringstider og stigende priser udfordrer fortsat Energinets anlægsprojekter

Energinet gav onsdag Folketingets klima- og energiordførere seneste status på udbygning af eltransmissionsnettet.

Danmark skal de kommende årtier mangedoble elproduktion og elforbrug for at gøre vores energi grønnere og mere uafhængig af lande og stater, vi ikke ønsker afhængighed af.

Derfor er en omfattende udbygning af elnettet i gang.

Store stigninger
Fx er antallet af solcelleparker, vindmølleparker, storforbrugere, der søger om tilslutning til Energinets del af elnettet, vokset fra 16 til 83 årligt i perioden 2020-2024 – det er en vækst på over 400 procent. I samme periode er antallet af Energinets anlægsprojekter vokset fra 64 i 2020 til nu knapt 200, svarende til en vækst på over 180 procent.

De store stigninger har betydet, at alle led i den værdikæde, der skal godkende projekter og forstærke højspændingsnettet, er presset. Bl.a. er sagsbehandlingstiderne på miljøgodkendelser steget markant. Også de fabrikker, der skal lave kabler, transformere og andre komponenter har fået længere leveringstider, og priserne på komponenter er steget, fordi den globale efterspørgsel efter råvarer og komponenter er eksploderet. Den stærkt voksende portefølje af nye projekter har også betydet, at Energinet over ganske kort tid har skullet skalere organisationen til en strukturelt højere efterspørgsel efter infrastruktur, og også det har givet udfordringer.

Mange tiltag
Omvendt er der også lavet rigtig mange tiltag for at holde dampen oppe og eksekveringstiden nede.
Bl.a. tager Energinet nu på samfundets vegne lidt større risici for at kunne sikre hurtigere udbygning. Fx køber vi nu kabler, transformere og andre komponenter til elnettet meget tidligere - også før projektplanerne er endeligt lagt og vedtaget - for at blive mindre sårbare overfor lange leveringstider.

Ligeledes er Energinets miljøansøgningsarbejde fremrykket - også her på et meget tidligere tidspunkt i projekternes levetid - for i videst muligt omfang at imødegå myndighedernes lange sagsbehandlingstider. 
De nyeste tiltag bygger oven på en stribe andre, som er iværksat over de senere år, fx et Netkundecenter med mere strømlinede processer for ansøgere, betaling til miljømyndighederne for at sikre tilstrækkelige sagsbehandlingsressourcer til miljøgodkendelser, tilbud til nye elproducenter om “midlertidige tilslutninger”, så nye solcelleparker og vindmøller kan blive tilsluttet hurtigere, og før elnettet er fuldt udbygget, osv.

Fremskyndelse
Og efter Den Nationale Energikrisestab, NEKST, sidste år lancerede en stribe anbefalinger til, hvordan Danmark kan sætte fart på udbygningen af elnettet, har et flertal i Folketinget bl.a. besluttet, at nogle af anbefalingerne skal omsættes til nye regler, fx er tre af Energinets anlægsprojekter blevet udpeget som såkaldte “fremskyndelsesområder”, og der vil derfor kunne skæres flere år af projektplanerne. 

”Der er sat mange ting i gang for at kunne udbygge elnettet hurtigere – nogle virker her og nu, andre ser vi først effekten af i de kommende måneder og år. Og fordi opgaveporteføljen fortætter med at vokse, er der også hele tiden brug for at se på, hvad der kan gøres yderligere for at sætte hastigheden op”, siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.

Tidsplaner rykker sig
Seneste status er, at 73 procent af Energinets anlægsprojekter er forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan i projekterne.

Samlet set viser en opgørelse fra første kvartal 2025, at 20 anlægsprojekter har ændret tidsplan det seneste kvartal. 15 bliver forsinket – i gennemsnit 5,4 måneder - og 5 fremrykkes. 
8 forsinkelser skyldes, at netkunden har ønsket at udskyde sit projekt – udskydelserne er i gennemsnit på 11 måneder – 4 udskydelser skyldes forsinkede miljøgodkendelser, 6 skyldes en validering og opdatering af hidtidige projektplaner.

Forventer færre udsving
Den seneste kvartalsstatus viser også, at udbygningen af eltransmissionsnettet bliver ca. 8,6 milliarder kroner (løbende priser) dyrere end det oprindeligt var forventet, da projekterne i sin tid blev vedtaget. Det svarer til en fordyrelse på ca. 13 procent. Stigningen skyldes både, at den generelle inflation har været højere end normalt i en periode, men også konkrete markedsprisstigninger på de komponenter og entreprenørydelser som Energinet bruger i udbygningen.

Mange projekter har været flere år undervejs – en del projekter blev oprindeligt besluttet før Ruslandskrig i Ukraine og voldsomt accelereret grøn omstilling i Europa. Derfor er der i mange tilfælde betydelig forskel på de priser, der var forventningen, da projekterne blev vedtaget, og den virkelighed, projekterne efterfølgende møder i markedet med stærkt stigende priser og meget længere leveringstider.

“Med en portefølje på ca. 200 projekter, er det naturligt, at der er udsving. Men det er min klare forventning, at de bliver mindre, og vi får færre udsving med tiden”, siger Søren Dupont Kristensen.

Kan ikke sidestilles
Statusopgørelsen herover er et øjebliksbillede - om få måneder kan tingene se anderledes ud. Og tallene kan ikke sammenlignes med den opgørelse over 98 ud af 174 anlægsprojekter, som de seneste måneder har været omtalt i mange medier. Dels dækkede opgørelsen med 174 projekter mange, men ikke alle Energinets anlægsprojekter, dels viste den opgørelse forsinkelser set i forhold til de seneste opdaterede tidsplaner og projektbudgetter – ikke forsinkelser og fordyrelser set i forhold til de oprindelige projektplaner. Derfor kan de to opgørelser ikke sidestilles.