Tolv lokale foreninger og initiativer modtager fondsmidler
Tolv lokale foreninger og initiativer i Viborg Kommune har modtaget 147.630 kr., som de kan bruge til aktiviteter til glæde for lokalsamfundene. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.

Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Fonden for Andelskasserne i område Nord har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd til tolv initiativer i Viborg Kommune.
Modtagerne er:
- SKF KFUM modtager 19.180 kr.
- Alhedens Idrætsforening modtager 25.000 kr.
- Danske Røde Kors, Karup modtager 15.000 kr.
- Hedens Golf Klub modtager 6.000 kr.
- Løvel og Omegns Seniorforening modtager 10.000 kr.
- KFUM Spejderne, Langsø Gruppe modtager 10.646 kr.
- Vammen Forsamlingshus modtager 9.054 kr.
- Tjele Vest Jagtforening modtager 6.500 kr.
- Nr. Søby Forsamlingshus 3.152 kr.
- Viborg Håndboldklub Stadionhallerne modtager 17.290 kr.
- Østfjendshallen modtager 15.808 kr.
- Bjerringbro MBX Klub modtager 10.000 kr.
Det glæder Pia Viller Arendt, som er næstformand for Fonden for Andelskasserne i område Nord, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.
”Sammen med resten af bestyrelsen i Fonden for Andelskasserne i område Nord glæder det mig at kunne bidrage til at understøtte initiativrige ildsjæle og deres spændende projekter i lokalområdet. Det er fantastisk at opleve, hvordan uddeling af fondsmidler kan være med til at fremme sociale, kulturelle og kreative fællesskaber – og forhåbentlig få flere med,” siger Pia Viller Arendt.
For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.
For nylig mødtes ildsjæle fra de lokale initiativer i Andelskassen i Viborg for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog centerdirektør i Andelskassen i Viborg, Lisbeth Dalum Hansen også.
”Vi er stolte over at være med, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. Det er dybt inspirerende at se den energi og kraft, som de her ildsjæle lægger i det lokale liv med deres projekter og aktiviteter, for det er med til at holde fællesskabet intakt – og det skaber og udbygger de gode relationer. Gode relationer betyder meget for os i Andelskassen, og jeg glæder mig over at se, hvordan fondsmidlerne bidrager til at give værdi for mange mennesker rundt i lokalsamfundene,” siger Lisbeth D. Hansen.
På Andelskassens hjemmeside andelskassen.dk/om-banken/organisation-og-ledelse/fonde/fonden-for-andelskasserne-i-omraade-nord/ kan man holde sig orienteret om ansøgningsfristen for næste uddeling af støttemidler. Her finder man også ansøgningsskema og yderligere information om, hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder












Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny storkundedirektør med stor passion for erhvervsrådgivning7.7.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Balling er udnævnt som storkundedirektør i Andelskassen. Han har arbejdet i Aarhus de sidste 18 år, heraf de sidste tre år som centerdirektør i Andelskassen Aarhus C, og har derfor et stort kendskab til både byen og erhvervslivet.
”For mig handler god rådgivning om relationer – ikke kun tal”1.7.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Sandra Skøtt Warberg er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Ribe. Hun vender hjem til området med stor erfaring inden for bank- og mæglerbranchen og glæder sig til at yde nærværende rådgivning og opbygge langvarige relationer med kunderne.
Andelskassen bliver en del af Letpension-samarbejdet1.7.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Letpension og PFA byder Andelskassen velkommen til kredsen af pengeinstitutter i Letpension-samarbejdet.
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum