Sol over Danmark: Beskyt dine øjne i sommersolen
13.6.2025 09:29:30 CEST | Louis Nielsen | Pressemeddelelse
Solen har gjort sit indtog. Sammen med solcremen og solhatten skal solbrillerne på. Det anbefaler optikerkæden Louis Nielsen. En undersøgelse viser, at 84 procent af danskerne ikke kender CE-mærkningen, som er garanti for, at solbriller beskytter for solens uv-stråler

Sommersolen stråler kraftigt ned over Danmark og skaber høje temperaturer.
Ligesom du tager solcreme og solhat på, når du går udenfor, skal solbrillerne også være med i det kraftige solskin. De fungerer som beskyttelse for dine øjne i solen.
Det anbefaler optisk fagspecialist Pernille Lindhardt Steiness fra Louis Nielsen.
I de solrige sommermåneder i Danmark ligger UV-indekset typisk mellem 5 og 7, hvilket karakteriseres som et højt niveau, og her bliver det afgørende at sikre sig mod solens intense stråling. Dette gælder ligeledes for øjnene.
På samme måde som huden kræver beskyttelse gennem solhat og solcreme, har øjnene brug for deres egen form for solbeskyttelse i form af solbriller.
– Man skal huske at tage solbrillerne på, når solen skinner så kraftigt som nu, og UV-indekset derfor er meget højt, forklarer Pernille Lindhardt Steiness, som er uddannet optiker med kandidatgrad i Optometri og Synsvidenskab fra Aarhus Universitet.
Særlig mærkning
Pernille Lindhardt Steiness anbefaler at købe solbriller, der er CE- eller UV400-mærkede. Det er garanti for, at de beskytter mod solens UV-stråler.
En undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i juni 2024, viser, at 84 procent af danskerne ikke kender CE- eller UV-400-mærkerne eller ikke ved, hvad de står for.
– Det viser, at der er brug for rådgivning på området, så vi sikrer, at danskerne får anskaffet sig solbriller, der beskytter øjnene mod solens uv-stråler, fortæller Pernille Lindhardt Steiness.
Også fokus på børn
Det er ikke kun voksne, der skal være opmærksomme på øjenbeskyttelse i solen. Pernille Lindhardt Steiness pointerer, at det også er vigtigt at give børnene solbriller på.
Dette hænger blandt andet sammen med, at børns pupiller er større end voksnes.
– Større pupiller betyder, at flere UV-stråler når øjets nethinde og linse. Børn tilbringer også mere tid udendørs end voksne i løbet af sommerdagene, og derfor er det vigtigt, at de husker solbrillerne som beskyttelse mod UV-stråling.
Forebyg spændingshovedpine med solbriller
Solbriller beskytter mod solen, men de kan også afværge andre problemer. Du kan faktisk undgå spændingshovedpine ved at huske solbrillerne, fordi du ikke sammenkniber øjnene.
– Uden solbriller har man tilbøjelighed til at sammenklemme øjnene, og det kan udløse hovedpine. Dette undgår du ved at bruge solbriller, fordi musklerne omkring øjnene kan slappe af, siger Pernille Lindhardt Steiness.
5 anbefalinger til beskyttelse af dine øjne mod solen
-
Vælg solbriller med UV-beskyttelse. Sørg for solbriller med CE eller UV400-mærkning, som garanterer, at solbrillerne lever op til kravene for UV-beskyttelse.
-
Husk særligt solbrillerne ved strand eller vand. Sand og vand reflekterer solens stråler, som rammer dine øjne direkte.
-
Sørg for solbriller til børnene, hvis øjne er ekstra sårbare på grund af større pupiller og længere ophold udendørs sammenlignet med voksne.
-
Anvend også solbriller på overskyede dage. UV-strålerne kan sagtens trænge igennem selv på en dag med skyer.
-
Brug den kostnadsfrie "UV-INDEKS"-app. Appen er udviklet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen og gør det enkelt at følge UV-indekset og vide, hvornår du skal være ekstra forsigtig.
Kontakter
Julie Vinding BengtsonKommunikationskonsulent
Tlf:30107663julie.bengtson@louisnielsen.dkLouis Nielsen A/S
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Solformørkelsen 12. august: Almindelige solbriller beskytter ikke øjnene - kan give varige øjenskader7.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 12. august bliver himlen over Danmark mørkere og temperaturen køligere, når månen dækker op mod 88 procent af solen ved en usædvanligt kraftig delvis solformørkelse. Louis Nielsen rådgiver nu danskerne om, at almindelige solbriller ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, hvis man kigger direkte på fænomenet. Særligt børn er i risiko, hvis de ikke er forberedt på, hvordan de skal se sikkert på solformørkelsen
6 ud af 10 oplever øjengener ved skærmbrug. Få optikerens råd til, hvad du selv kan gøre efter ferien29.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten seks ud af ti voksne danskere oplever trætte eller generede øjne, når de bruger digitale skærme. Pernille Lindhardt Steiness, optisk fagekspert hos Louis Nielsen, rådgiver om, hvordan nye vaner efter sommerferien kan forebygge generne
Bommert på løbetur populær på sociale medier27.7.2026 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
En løbetur endte med en historie, der nu deles og kommenteres af mange danskere på sociale medier. Et ægte "sku' ha' gået til Louis Nielsen"-øjeblik. Opslages selvironi er grunden til opslagets store popularitet på sociale medier, ifølge LinkedIn-ekspert Tonny Mikkelsen
Millioner af briller samler støv i danske skuffer. Nu skal de hjælpe børn og voksne i Tanzania8.6.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire danske husstande har briller liggende, som de aldrig bruger. Louis Nielsen sætter nu gang i en landsdækkende indsamling og giver brillerne videre i Tanzania
Hylder medarbejderne med stor fest: Louis Nielsens butikker holder lukket i weekenden29.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. og søndag den 3. maj holder Louis Nielsens butikker i hele landet lukket. Alle medarbejderne er inviteret til seminar og fest i Herning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum