Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.

ARBEJDSMARKED
Cirka 32.000 personer står til at ryge ud af dagpengesystemet, hvis dagpengeperioden sættes ned fra to til ét år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og registerdata fra Danmarks Statistik.
Liberal Alliance foreslog i marts at halvere dagpengeperioden til ét år.
Da partiets leder Alex Vanopslagh blev interviewet om forslaget, fremgik det af en artikel på TV2.dk, at forslaget ifølge partiet ville ramme i omegnen af 10.000 personer.
Tallet blev også refereret af andre landsdækkende medier, ligesom partiets finansordfører Ole Birk Olesen viderebragte tallet i et opslag på X.
Men tallet er altså reelt cirka tre gange højere end dét, viser AE’s analyse.
”Det er meget ærgerligt, at partiet har ladet det forkerte tal stå tilbage som en sandhed i den offentlige debat,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Cirka 32.000 personer står til at miste retten til dagpenge, hvis man halverer dagpengeperioden. Det er langt fra de 10.000 personer, som det fremgik af medierne og Ole Birk Olesens opslag på X i forbindelse med lanceringen af partiets forslag,” siger Emilie Damm Klarskov.
"Det er selvfølgelig et legitimt politisk forslag at halvere dagpengeperioden. Men den politiske debat bør tages på et oplyst grundlag," siger Emilie Damm Klarskov.
”En halvering af dagpengeperioden vil kraftigt svække den danske arbejdsmarkedsmodel, som virksomhederne ellers har stor glæde af. Og svækkelsen er voldsommere end det, der har været fremme,” siger Emilie Damm Klarskov.
Ole Birk Olesen taler om ”mange”, når det drejer sig om 30 personer
Analysen viser også, at en anden af partiets påstande i forbindelse med forslaget er forvrænget.
Til Berlingske sagde finansordfører Ole Birk Olesen i marts, at:
”Mange begynder først at søge arbejde, lige inden dagpengeperioden udløber. Så er det sådan set lige meget, hvor lang perioden er”.
AE har med beregninger også tjekket påstanden om, at det gælder mange. Det viser sig, at det drejer sig om cirka 30 personer.
Analysens hovedkonklusioner
- Cirka 32.000 personer står til at ryge ud af dagpengesystemet, hvis dagpengeperioden sættes ned fra to til ét år, sådan som Liberal Alliance foreslår det. Det er cirka tre gange mere, end det, partiet har kommunikeret.
- Langt størstedelen af de ledige, der kommer i arbejde, kommer i arbejde tidligt i deres dagpengeperiode. Liberal Alliance påstår, at ”folk pludselig og i stor stil finder arbejde lige inden”, dagpengeperioden er ved at udløbe. Men det gælder i virkeligheden meget få dagpengemodtagere. Det drejer sig om cirka 30 personer i enkelte uger.
- Med dagpengereformen (”Aftale om et tryggere dagpengesystem”), som trådte i kraft i 2017 er antallet af dagpengemodtagere, som falder ud af dagpengesystemet faldet markant. Hvis Liberal Alliances forslag bliver en realitet, vil flere lønmodtagere miste den tryghed som dagpengesystemet giver, og det sætter flexicurity-modellen under pres.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
Hver fjerde med hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forlader arbejdsmarkedet før tid29.10.2025 09:45:35 CET | Pressemeddelelse
Blandt lønmodtagere som er udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, ender hver fjerde på en tidlig tilbagetrækningsydelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er over dobbelt så mange som blandt lønmodtagere, der ikke har et hårdt arbejdsmiljø.
Tænketank: Vismændene er for pessimistiske21.10.2025 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi befinder sig ikke i en moderat højkonjunktur, som de økonomiske vismænd ellers anslår i deres nye rapport, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Konjunktursituationen er nærmere neutral, og den forskel betyder, at vismændenes konklusioner bliver for pessimistiske, både hvad angår beskæftigelsen, væksten og råderummet. AE kvitterer samtidig for vismændenes belysning af uligheden i pensionssystemet.
Over 100.000 flere seniorer er i job end i 2008 – se i hvilke brancher13.10.2025 11:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget blandt seniorerne de seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Siden 2008 er der kommet over 100.000 flere seniorer i beskæftigelse, så det nu er to ud af tre 60-64-årige, der er i job. Tidligere var det under halvdelen.
Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner – se tallene15.9.2025 08:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 45.000 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, men der er store kommunale forskelle, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen steget i 68 kommuner. Se tallene for hver kommune herunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum