DI: Ny redegørelse viser markant stigning i erhvervslivets byrder
12.6.2025 20:15:06 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriets netop offentliggjorte redegørelse om bedre regulering viser en markant stigning i de administrative byrder, som danske virksomheder er pålagt – især som følge af EU-regulering. Det får Dansk Industri til at advare om konsekvenserne for konkurrenceevnen og opfordrer til omfattende forenklinger.

- 2024 har markeret et hidtil uset niveau af ny byrdefuld lovgivning for erhvervslivet, hvor man har pålagt virksomheder at skulle bruge omtrent 10 mia. kr. årligt fremadrettet for at skulle overholde ny lovgivning. Det er en mere end fire gange større omkostning end al lovgivning fra de sidste 5 år tilsammen. Det her helt vildt og det understreger i den grad behovet for regelforenkling, siger vicedirektør Kim Haggren, Dansk Industri.
I 2024 blev danske virksomheder ramt af nye regler, som samlet giver årlige byrder på knap 10 mia. kr. – heraf står EU-regulering alene for næsten 9,7 mia. kr. Den største enkeltstående byrde er de omfattende krav til bæredygtighedsrapportering under EU’s CSRD-direktiv.
Bureaukratisk monster
- Vi står 100 procent bag intentionerne om mere bæredygtighed. Men det er blevet et bureaukratisk monster. Virksomhederne bruger i dag milliarder på rapportering og systemer, som kunne være gået til grønne investeringer. Det er hverken klogt eller bæredygtigt, siger Kim Haggren.
Dansk Industri advarer mod, at udviklingen risikerer at svække virksomhedernes konkurrenceevne både i Danmark og i resten af EU.
- Vi ser en fare for, at Europa regulerer sig selv ud af det globale kapløb. Vi har brug for bedre regler – ikke bare flere regler. Hvis vi vil bevare arbejdspladser og investeringer i Danmark, skal byrderne ned og ikke op, siger Kim Haggren.
Vejen til lettelser
Redegørelsen viser dog også, at digitalisering kan være en vej til lettelser. Den nationale digitaliseringsindsats med blandt andet digital bogføring, MitID og elektronisk fakturering vurderes at kunne spare virksomhederne op mod 9 mia. kr. årligt ved fuld udbredelse.
- Her viser Danmark faktisk, at det kan lade sig gøre at lette byrderne markant med moderne digitale løsninger. Den vej skal vi gå meget mere målrettet – både herhjemme og i EU, siger Kim Haggren.
Dansk Industri ser nu frem til, at Danmark som EU-formandskab i anden halvdel af 2025 vil sætte byrdenedbringelse og forenkling højt på dagsordenen i EU.
- Det danske EU-formandskab er en gylden mulighed for at sætte gang i en reel regelforenkling i hele Europa. Vi har brug for færre, smartere og enklere regler, der fremmer vækst og grøn omstilling – ikke kvæler den, siger Kim Haggren.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Trods politisk uro - åbn døren for briterne23.6.2026 07:22:58 CEST | Pressemeddelelse
På ti-års-dagen for brexit-afstemningen opfordrer Dansk Industri EU til at søge et tættere samarbejde med Storbritannien. En ny DI-analyse viser, at brexit har kostet Danmark 27 mia. kr. i eksportindtægter. Og trods politisk uro efter Keir Starmers tilbagetræden fra premierminister-posten har Europa akut brug for Storbritannien som en stærk allieret - gammelt nag må træde til side.
DI: Fjern forældede regler, så datacentre kan bygge deres egen grønne strøm – så slipper vi for at vælge mellem elbiler og AI18.6.2026 20:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag starter de længe ventede og vanskelige politiske forhandlinger om en prioritering af den knappe kapacitet i det danske elnet. Nu kommer landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med et konkret forslag, der kan sikre den nødvendige opførelse af nye datacentre.
Danmark rykker ud af top-5 i global konkurrenceevne18.6.2026 09:05:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er ikke så konkurrencedygtigt som tidligere, og samtidig går Kina og USA frem og sætter Europa til vægs. Derfor er det så vigtigt og godt, at regeringsgrundlaget adresserer konkurrencekraften, siger Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen
DI: Aftale om Hormuzstrædet kan blive et gennembrud for verdenshandlen15.6.2026 09:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Genåbning af den vigtige sejlrute kan fjerne en af de største aktuelle risici for global handel, men virksomhederne må fortsat væbne sig med tålmodighed, indtil sejladsen er normaliseret.
DI: Virksomhederne kalder på fast kurs og klare rammer på vejen mod klimaneutralitet9.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris nye udspil Klimaneutral i 2045 samler erhvervslivets anbefalinger og markerer, at Danmark nu har under 20 år til at sikre klimaneutralitet. DI ønsker, at virksomhederne skal spille en endnu vigtigere rolle i omstillingen, at der skal flere midler til klimateknologier, og at kommende klimamål aftales sammen med finansiering og virkemidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum