Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.

Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen, har sammen med næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, netop uddelt HK’s HandleKraft-pris til organisationen Modstrøm. Modstrøm har siden 2019 kæmpet for et mere rummeligt samfund og uddannelsessystem og modtager prisen for sin vigtige indsats for at give FGU-elever og unge udenfor job og uddannelse stærke fællesskaber og et fælles talerør.
Lukas Grundahl, medlem af Modstrøms bestyrelse Ungerådet, tager imod prisen på vegne af organisationen:
- Vi er vildt stolte af prisen, for vores bevægelse lever og ånder for, at unge får stærke fællesskaber, og at Danmark får et uddannelsessystem og samfund, hvor unge har bedre plads til at stikke ud og gå mod strømmen. For vi passer ikke alle sammen ned i de samme kasser. Og det skal vi heller ikke.
HK’s forbundsformand er glad for at kunne sende Modstrøm hjem med 25.000 kroner til organisationens videre arbejde med at skabe bedre rammer for unge, der ikke går ”den lige vej”:
- Uddannelsesstederne er ikke fabrikker, hvor unge kan forprogrammeres som små støvsugerrobotter til at løse en helt bestemt opgave på et helt bestemt tidspunkt. Nej – de former unge mennesker med vidt forskellige drømme, temperamenter og tempi, der skal mødes og favnes. Også dem, der har brug for tid og rum til at finde deres rute gennem livet. Her gør Modstrøms indsats en kæmpe forskel. Og derfor er jeg stolt af, at HK har valgt dem som modtager af prisen.
Om HandleKraft-prisen
HK indstiftede i 2022 prisen HandleKraft, der hvert år på Folkemødet bliver overrakt til en person, forening, gruppe eller organisation, som sætter handling bag ordene om at ville hjælpe særlige grupper i det danske samfund. Prisen består af en kontant donation på 25.000 kr.
Kriterier for nominering:
• Initiativet skal være nonprofit.
• Initiativet skal gøre en konkret forskel gennem handling, dvs. aktiviteter, rådgivning, tilbud om tryghed, hjælp til udvikling eller lignende.
Tidligere modtagere af HandleKraft-prisen:
• 2024: Lærlingeoprøret
• 2023: headspace
• 2022: GirlTalk
Nøgleord
Kontakter
Anja BinderupKommunikations- og pressechefHK Danmark
Tlf:+45 3330 4177Tlf:+45 2566 6307Anja.Binderup@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Flere ældre bliver syge af stress: Det er på høje tid, at arbejdsgiverne tager ansvar18.12.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Risikoen for at få en stressrelateret erhvervssygdom stiger støt med alderen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen er en påmindelse om, at vi ikke må fastlåse blikket på de unge, mener HK.
HK: ’Gørelyst’ kan gøre epx til et reelt alternativ for unge, der vil lære gennem praksis15.12.2025 13:27:00 CET | Pressemeddelelse
HK tager konstruktivt imod epx-anbefalingerne og fremhæver ambitionen om en mere praksisnær ungdomsuddannelse.
Ny ledelse i HK A-kasse13.11.2025 11:32:57 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er genvalgt som formand for HK A-kasse, mens Sofie Berg Axelsen er valgt som ny næstformand. Sammen skal de stå i spidsen for knap 180.000 medlemmer og sikre tryghed i arbejdslivet.
Et stærkere HK med ny øverste administrativ ledelse10.11.2025 09:58:08 CET | Pressemeddelelse
HK har styrket sin øverste administrative ledelse med Rasmus Darling som forbundssekretær og Alexandra Gertov som viceforbundssekretær.
Ny forbundsledelse i HK Danmark5.11.2025 14:16:05 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er valgt som HK Danmarks forbundsformand, og Sofie Berg Axelsen er valgt som forbundsnæstformand. De to skal nu stå i spidsen for Danmarks næststørste fagforbund med over 200.000 medlemmer. Sammen skal de kæmpe for medlemmernes trivsel og tryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum