Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND
12.6.2025 14:54:53 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.

Mandag den 23. juni får LEGOLAND i Billund en ny attraktion, når transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier en 250 kvm. stor udstilling af byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland.
Femern-udstillingen ligger centralt i Miniland og er bygget af over 800.000 LEGO klodser med blandt andet tunnelfabrik, arbejdsfartøjer, nedsænkning af tunnelelementer og lokale kendetegn fra både Lolland-Falster og Nordtyskland.
Indvielsen af Femern-udstillingen sker ved et særligt arrangement i selve LEGOLAND mandag den 23. juni kl. 12.00-13.00, hvor alle er velkomne.
Der vil i forbindelse med arrangementet blandt andet være mulighed for at interviewe transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, samt adm. direktør Michael Ottesen, LEGOLAND, og adm. direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Sund & Bælt og LEGOLAND. Hensigten er blandt andet at gøre flere unge interesserede at tage en erhvervsuddannelse, og på sigt tiltrække flere lærlinge til byggebranchen.
TILMELDING
Medier kan tilmelde sig arrangementet, herunder aftale særlige ønsker om interviews, gennem Sund & Bælts presseteam eller ved at skrive til event@sbf.dk.
PROGRAM
Sted: LEGOLAND® Hotel & Conference, Åstvej 10, 7190 Billund
Kl. 12.00
Ankomst ved Femern-udstilling i Miniland
Kl. 12.15
Velkomst v/ LEGOLAND adm. direktør Michael Ottesen
Taler v/ transportministre Thomas Danielsen & Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten
Kl. 12.30
Indvielse af udstillingen. Derefter mulighed for interviews.
Kl. 13.00
Farvel og tak
Om LEGOLAND
- Den første LEGOLAND åbnede i Billund i 1968.
- Miniland var hele omdrejningspunktet i den originale plan for LEGOLAND.
- I Miniland kan man opleve storslåede bygninger fra hele verden lavet i LEGO.
- I dag er der 10 LEGOLAND parker forskellige steder i verden.
Om Femern Bælt-tunnelen
- Femern Bælt-tunnelen bygges som en 18 km lang sænketunnel til biler og tog mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn.
- Femern Link Contractors (FLC) er hovedentreprenør på byggeriet af tunnelfabrik og tunnel.
- De første 10 elementer af tunnelens i alt 89 tunnelelementer er støbt.
- Tunnelen vil gøre det muligt at køre i tog på 2,5 timer mellem København og Hamborg.
- Tunnelen bygges med en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog. Det vil tage 7 minutter at køre i tog fra Danmark til Tyskland og 10 minutter i bil.
- Sund & Bælt, der er bygherre på Femern Bælt-tunnelen, har stillet krav til entreprenørkonsortierne om, at der skal uddannes mindst 500 lærlingeårsværk i byggeperioden.
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum