Ny kvælstofmodel er et angreb på ejendomsretten og dansk landbrug

Regeringens planlagte kvælstofreguleringsmodel (NRM), der skal træde i kraft i 2027, er ikke bare en teknisk justering. Det er et massivt indgreb i danske landmænds ejendomsret og eksistensgrundlag – med risiko for at sende mange ud over den økonomiske afgrund.

Den ”tekniske justering” er uden overgangsperiode og uden garanti for reel kompensation, og dermed risikerer landmænd at lide tab på op til 35 % af deres dækningsbidrag. Og det er uden, at det anerkendes som ekspropriation.

Ifølge den bagvedliggende redegørelse vurderes det, at så længe tabet begrænses og “afsættes over flere år”, kan det kaldes erstatningsfri regulering. Men det ændrer ikke ved, at konsekvenserne for den enkelte landmand kan være katastrofale.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at man politisk vil gennemføre et så voldsomt indgreb i landbrugets vilkår uden at sikre, at det sker efter grundlovens spilleregler. Der er tale om ekspropriation forklædt som regulering, og det vil vi ikke finde os i, siger Niels Hauge Mikkelsen, formand i Bæredygtigt Landbrug.

Ejendomsretten er ukrænkelig

Regeringens egne eksperter erkender, at det ikke er muligt at konstruere en praktisk kompensationsmodel, som reelt dækker landmændenes individuelle tab. Alligevel planlægger man at rulle modellen ud – uden overgangsordning, uden tilstrækkelig kompensation og uden retssikkerhed. 

Men hvorfor skal kreativ jura og politisk magt må sætte grundlovens § 73 ud af kraft? Ejendomsretten er ukrænkelig – også for landmænd. Det er ikke staten, der bærer risikoen ved dette eksperiment, men familierne på gårdene, deres ansatte og hele lokalsamfundet. Det virker politikerne fuldstændigt ligeglade med.

Vi vil ikke acceptere, at danske landmænd bliver reduceret til brikker i et politisk spil om grøn profilering. Der skal være styr på både juraen og økonomien – ellers må modellen droppes.