EIFO øger strategisk investering i Grønlands førende mineselskab
12.6.2025 08:16:16 CEST | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
Investeringen omfatter køb af yderligere aktier i Amaroq Minerals Ltd. for samlet 100 mio. kr. Det sker som led i en kapitaludvidelse, hvor Amaroq rejser 395 mio. kr.

EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) har købt yderligere aktier for 100 mio. kr. i det børsnoterede mineselskab Amaroq Minerals Ltd. (Amaroq), der udvinder guld, råstoffer og andre kritiske mineraler i Grønland.
Investeringen sker som led i en kapitaludvidelse, hvor Amaroq har rejst 45 mio. britiske pund, svarende til 395 mio. kr., fra en gruppe eksisterende og nye investorer.
EIFO har været investor i Amaroq siden 2019 via det dansk-grønlandske politiske samarbejde "Erhvervssamarbejdet", der er sat i søen af den danske regering og Naalakkersuisut for at fremme grønlandsk erhvervsliv.
EIFO har udover investeringen i Amaroq i forvejen investeret i to andre mineselskaber i Grønland samt lavet lån og garantier for knap 200 mio. kr. til 20 forskellige virksomheder i andre industrier.
Den nye investering understreger EIFOs ønske om at øge sit engagement yderligere i Grønland. Samtidig har Amaroq løbende udvidet sit potentiale ved opkøb af licenser i strategisk vigtige områder. Selskabet satte i 2024 Nalunaq-guldminen i produktion i Sydgrønland. Derudover kører selskabet avancerede efterforsikringsprogrammer i Stendalen og Sava Copper Belt i det sydlige Grønland, hvor der ledes efter strategiske metaller såsom kobber, nikkel, sjældne jordarter og andre mineraler.
”Grønland er et strategisk fokuspunkt for EIFO, og vi ønsker at øge vores aktivitet. Vi ser denne investering som en vigtig del af vores strategi om at bidrage til udviklingen af strategiske mineraler og økonomisk vækst i Grønland. Amaroq Minerals har vist stærke resultater, og vi er glade for at kunne bidrage til selskabets fortsatte udvikling,” siger Peder Lundquist, adm. direktør i EIFO.
Stor investor bakker op
Blandt de øvrige store strategiske investorer, der deltager i kapitaludvidelsen i Amaroq, er bl.a. Industriens Pension. Pensionsselskabet har tidligere deltaget i Amaroqs kapitaludvidelser og ser denne transaktion, som en oplagt mulighed for at øge sin ejerandel yderligere.
Det sydlige Grønland, hvor Amaroq opererer, er kendt for at rumme nogle af de mest betydningsfulde mineralforekomster i landet – især guld og strategiske mineraler, herunder sjældne jordarter. Der findes også betydelige forekomster i Vest-, Øst- og Nordgrønland. Selskabet har for nylig opkøbt licenser i Vestgrønland som led i sin strategi for udviklingen af strategiske mineraler.
Amaroq vil blandt andet anvende kapitaludvidelsen til at etablere et nyt ressourcecenter i Vestgrønland og accelerere efterforskningsboringerne i området. Derudover skal midlerne støtte den igangværende drift og udvidelse af produktionen på Nalunaq-guldminen.
Kontakter
Jeppe Maagaard HolmPressekonsulent
Tlf:23 61 10 19jemh@eifo.dkBilleder

Om EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO 78 gange i selskaber og 16 gange i fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Om Amaroq
Amaroq Minerals blev etableret i 2017 af adm. direktør Eldur Olafsson. Selskabet er børsnoteret i Storbritannien, Canada og Island.
Amaroqs primære forretningsområde er at identificere, erhverve, efterforske og udvinde guld- og strategiske metalforekomster i Sydgrønland. Selskabets hovedaktiv er en 100 pct. ejerandel i Nalunaq-guldminen, som gennemførte sin første guldudvinding i slutningen af 2024. Selskabet har en portefølje af guld- og strategiske metalaktiver i Sydgrønland, der dækker de to kendte guldbælter i regionen samt avancerede efterforskningsprojekter ved Stendalen og Sava Copper Belt, hvor der eftersøges strategiske metaller som kobber, nikkel, sjældne jordarter og andre mineraler.
Amaroq Minerals er registreret under Business Corporations Act (Ontario) og ejer fuldt ud Nalunaq A/S, som er stiftet under den grønlandske selskabslov.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Ny analyse: Slutspurt fra danske ventureinvestorer løfter 2025 mærkbart30.3.2026 09:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stille start tog ventureaktiviteten fart i årets sidste kvartal, og 2025 endte dermed næsten på niveau med 2024 målt på både investeret kapital og antal investeringer.
Markant flere danske iværksættere i 202525.3.2026 07:17:59 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med tilbagegang viser dansk iværksætteri igen vækst. Ifølge en ny analyse fra EIFO blev der i 2025 registreret knapt 38.000 nye virksomheder – det højeste niveau siden 2021.
Ny EIFO-kaution sætter tempo under SMV’ers leverancer til Forsvaret23.3.2026 12:33:31 CET | Pressemeddelelse
EIFO lancerer nu en ny ordning, der skal gøre det både lettere og hurtigere for landets største banker at stille garantier, når SMV’er får kontrakter med Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) eller Etablissements og Terrænkommandoen (ETK). Danske Bank er den første bank på ordningen.
Nyt EIFO‑produkt skal styrke bankernes udlån til virksomheder i hele landet17.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO sender et nyt kautionsprodukt på gaden, hvor dækningen hæves og porteføljekrav sløjfes. Med det nye produkt imødekommer EIFO bankernes behov for et mere anvendeligt produkt.
Milliongaranti styrker dansk satsning i Ukraines forsvarsindustri5.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO udsteder sin tredje investeringsgaranti i Ukraine. Den danske virksomhed Robotto etablerer sig i landet og investerer 4 mio. kr. i produktion af udstyr til elektronisk krigsførelse. Aftalen styrker det strategiske samarbejde mellem Danmark og Ukraine om udvikling af forsvarsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum