Fremgang i Nordens bilsalg, men usikkerhed lurer i Danmark
17.6.2025 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
De nordiske nyregistreringstal viste pæn fremgang i maj, særligt i Danmark og Norge. I Danmark skaber forhandlingerne om bilafgifterne dog usikkerhed for de kommende måneders salg.

Maj 2025 bød på fremgang i antallet af nye personbiler i store dele af Norden. I Danmark blev der indregistreret 17.952 nye personbiler, hvilket svarer til en stigning på 23,3 procent i forhold til samme måned sidste år. I Norge var der endnu højere vækst med 39,1 procent flere nyregistreringer, mens Sverige havde en mere moderat fremgang på 2 procent. Finland gik i modsætning til de øvrige lande tilbage med et fald på 11,9 procent sammenlignet med maj 2024.
"Det er positivt, at antallet af nyregistreringer samlet set ligger på et højt niveau i Norden. I Danmark ser vi stadig pæne stigninger, men forhandlerne oplever en vis usikkerhed, blandt andet i forhold til de kommende afgiftsforhandlinger og rammevilkår for især elbiler. Derfor er det vigtigt, at der snart skabes klarhed om bilbeskatningen efter 2025, så markedet kan få stabile rammer at arbejde under," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilerne udgjorde 61 procent af de nyregistrerede personbiler i Danmark i maj 2025, hvilket er en tydelig stigning sammenlignet med sidste år, hvor elbilandelen lå på 49,7 procent. Norge ligger fortsat helt i toppen i Norden med en elbilandel på 93,9 procent, mens Sverige og Finland i maj nåede op på henholdsvis 37,5 og 33,5 procent. Også når det gælder elbiler i den samlede bilpark er der fremgang, og i Danmark er elbilbestanden vokset med 67,2 procent det seneste år, viser tal fra bilstatistik.dk.
"De nordiske tal viser tydeligt, hvordan stabile rammevilkår og målrettede incitamenter har været afgørende for elbilernes vækst. Skal vi fastholde den positive udvikling, er det vigtigt, at kommende afgiftsmodeller fortsat understøtter udbredelsen af nulemissionsbiler og bidrager effektivt til at nå klimamålene," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det nordiske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.



Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkØyvind Solberg ThorsenDirektør, OFV
Tlf:+ 47 959 26 018ost@ofv.noAndrée PetersMarkedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Tlf:+46 730290096ap@bilstatistik.seTeemu RennolaCEO, Value Clinic Oy
Tlf:+358 50 564 1984teemu.rennola@valueclinic.fiMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:
Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:
Danske data: Bilstatistik.dk
Svenske data: Bilstatistik.se
Norske data: OFV.no
Finske data: Valueclinic.fi
Metode
På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se
Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.
Pressefoto
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Elbiler bag vækst i bilsalget i første kvartal1.4.2026 06:56:36 CEST | Pressemeddelelse
Knap 40.000 nye biler kom på vejene i de første tre måneder af 2026. Det er især elbilerne, der driver udviklingen og dominerer markedet: 80 procent af de nyregistrerede biler kørte på el i første kvartal.
EU’s bilmarked holder niveauet i februar24.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I februar var antallet af nyregistrerede biler i EU stort set uændret sammenlignet med februar sidste år. Sammenholdt med udviklingen i januar måned har bilsalget dermed fået en stabilt begyndelse på året.
Nu kører hver femte personbil i Danmark på el22.3.2026 09:40:42 CET | Pressemeddelelse
I dag runder vi endnu en milepæl i den grønne omstilling af bilparken: 20 procent af danske personbiler kører nu på el.
Politikere fra Københavns Storkreds på besøg hos Semler Mobility i København17.3.2026 10:31:08 CET | Pressemeddelelse
Folketingskandidater var den 13. marts 2026 på værkstedsbesøg i København. Her var fokus på samspillet mellem politiske rammevilkår og bilbranchens arbejde med den grønne omstilling.
Politikere fra Københavns Omegns Storkreds på værkstedsbesøg i Gladsaxe17.3.2026 10:23:37 CET | Pressemeddelelse
Folketingskandidater besøgte den 10. marts 2026 Audi i Gladsaxe. Her var fokus på samspillet mellem politiske rammevilkår og bilbranchens arbejde med den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum