DI: Brug for milliardinvestering i ny teknologi
12.6.2025 08:02:29 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Dansk Industri opfordrer Folketinget til at øremærke fem milliarder kroner årligt til fremtidens teknologier: - Danmark må ikke blive en tilskuer til næste teknologiske revolution, lyder det fra adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Danmark sakker bagud i det globale teknologikapløb. Derfor lancerer Dansk Industri (DI) i dag et politisk udspil med fem konkrete anbefalinger til, hvordan Folketinget bør investere fem milliarder kroner årligt i udviklingen af fremtidens teknologier.
- Vi står i en alvorlig situation geopolitisk. Samtidig taber vi terræn på det teknologiske område. Udviklingen af ny teknologi er helt afgørende på en række centrale områder. Det gælder vores sikkerhed, grøn omstilling, innovation, produktivitet og mangel på arbejdskraft. Og det gælder både i den offentlige sektor og i det private erhvervsliv, siger Lars Sandahl Sørensen.
En ny teknologisk hovedprioritet
DI foreslår bl.a., at der øremærkes:
• 1 mia. kr. årligt til målrettet teknologiforskning på danske universiteter,
• 3 mia. kr. til Innovationsfonden,
• 1 mia. kr. til udvikling af forsvarsteknologi,
• 200 mio. kr. årligt til kvanteteknologi,
• samt at EU etablerer et nyt agentur inspireret af amerikanske DARPA.
- Vi bruger hvert år milliarder på grøn forskning og velfærdsteknologi – og det skal vi fortsætte med. Vi har set mange gode og vigtige initiativer, men verden er på et helt andet sted i dag end for få år siden og derfor er tiden inde til at gøre teknologiudvikling til en af de absolutte hovedprioriteter, siger Lars Sandahl Sørensen.
Fokus på kritiske teknologier
DI lægger særlig vægt på at styrke områder som kunstig intelligens, cybersikkerhed, kvantealgoritmer, robotteknologi og biosolutions.
- Danmark har stærke forskningsmiljøer, men de er ofte for små og underfinansierede. Vi har brug for målrettede investeringer, der kan gøre danske miljøer verdensførende – ikke spredte midler uden retning, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ifølge DI kan milliardinvesteringerne findes inden for de eksisterende rammer, bl.a. ved en mere strategisk anvendelse af den såkaldte forskningsreserve, som i dag overstiger seks milliarder kroner årligt.
- I den nuværende situation bør vi bruge midlerne, så de bidrager til at styrke vores forskning i ny teknologi. I en verden præget af geopolitiske spændinger og teknologisk afhængighed er det vores pligt at investere strategisk og med rettidigt omhu, siger Lars Sandahl Sørensen.
Investeringer i forskning og udvikling (offentlig og privat):
2023 løbende priser (PPP):
- USA: 956 mia. USD
- Kina: 917 mia. USD
- EU:566 mia. USD
Ift BNP:
- USA: 3,45 pct.
- Kina: 2,58 pct.
- EU: 2,13 pct.
- Danmark: 3,1 pct.
Kilde: OECD Main science and technology indicators
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos underdirektør for forskning og videregående uddannelser Mikkel Haarder, tlf. 2577 9161, e-mail miha@di.dk eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
DI om 2035-plan: Fremtiden skal ikke betales af højere skatter24.2.2026 10:20:07 CET | Pressemeddelelse
Der er gode elementer i regeringens 2035-plan, men der mangler desværre fokus på, hvor pengene til fremtidens vækst og velfærd skal komme fra, lyder det fra Dansk Industri, der kritiserer, at flere partier i stedet vil hæve skatterne.
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum