Aktiesparekonto hos Arbejdernes Landsbank bliver endnu billigere
265.000 privatkunder har i dag samlet over 13 mia. kroner stående på en helt almindelig bankkonto i Arbejdernes Landsbank. Det peger på et potentiale for, at flere kan få deres penge ud at arbejde – fx via en aktiesparekonto, som har en enkel og lav beskatning. Derfor vil Arbejdernes Landsbank nu gøre det endnu mere attraktivt at investere ved at gøre aktiesparekontoen billigere.
Fra den 13. juni bliver det endnu billigere at investere via en aktiesparekonto hos Arbejdernes Landsbank. Banken fjerner nemlig depotomkostningerne på både danske og udenlandske værdipapirer på aktiesparekontoen. Det betyder, at både eksisterende og nye kunder fremover kun betaler kurtage og eventuel valutaveksling, når de handler via kontoen.
“Mange danskere har en stærk privatøkonomi og har været gode til at lægge penge til side. Men med det lave renteniveau, der gælder på langt de fleste bankkonti, er det værd at overveje, om ens opsparing ville have bedre vilkår ved at blive investeret. Har man nogle få tusinde kroner, som der ikke skal bruges i den nærmeste fremtid, er investering som regel en rigtig god idé,” siger Svend Randers, bankdirektør i Arbejdernes Landsbank.
En aktiesparekonto er en investeringskonto, som alle over 18 år kan oprette i deres bank og bruge til at investere i børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger. Man betaler kun 17 % i skat af afkastet – og kan frit sætte penge ind og hæve dem igen, så længe man holder sig inden for indskudsloftet på op til 166.200 kr.
“Det er både nemt og billigt at investere via en aktiesparekonto. Nu gør vi det endnu billigere, så endnu flere får mulighed for at få deres penge til at vokse. Man behøver hverken bruge hele sin opsparing eller have mange penge for at komme i gang,” siger Svend Randers og fortsætter:
“Selv om langsigtede investeringer historisk har givet positive afkast, er der selvfølgelig altid en risiko for tab, når man investerer i værdipapirer. Derfor opfordrer vi altid til, at man søger rådgivning hos os om sine investeringsmuligheder.”
Kontakter
Kristine RacinaPressechef
Tlf:21 26 34 71Tlf:21 26 34 71krra@al-bank.dkBilleder

Om Arbejdernes Landsbank:
Arbejdernes Landsbank er blandt Danmarks seks største banker med over 350.000 kunder. Vi er til stede i hele landet med mange lokale filialer og ca. 1.300 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore virksomheder samt foreninger og faglige organisationer.
Banken er 16 år i træk kåret til danskernes foretrukne bank i den største uafhængige tilfredshedsundersøgelse af danske banker (Voxmeter 2025). Vi er fokuserede på både etisk og fagligt at være et fyrtårn i vores sektor og har en stærk ambition om at drive en af landets bedste banker til gavn for både kunder og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Arbejdernes Landsbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdernes Landsbank
Et flertal af danskerne forventer højere boligpriser11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap 6 ud af 10 danskere forventer stigende boligpriser det kommende år. Det viser en ny måling foretaget af Voxmeter på vegne af Arbejdernes Landsbank Det er i den høje ende i undersøgelsens periode, som strækker sig tilbage til 2020. Samtidig forventer færre end 1 ud af 10 faldende boligpriser.
Trods aktiecomeback: Danskerne er stadig bekymrede for deres investeringer2.7.2025 08:52:19 CEST | Pressemeddelelse
Uroen på aktiemarkedet i foråret har gjort mange danskere mere bekymrede for deres opsparing. Knap hver anden er blevet mere bekymret for værdien af sin pensionsopsparing, mens 6 ud af 10 udtrykker større bekymring for deres aktieinvesteringer, viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Arbejdernes Landsbank.
Arbejdernes Landsbank har fået grønt lys til køb af PenSam Bank24.6.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Finanstilsynet har nu godkendt Arbejdernes Landsbanks køb af PenSam Bank. Opkøbet understøtter bankens vækststrategi – og betyder, at cirka 17.000 kunder og 40 medarbejdere bliver en del af Arbejdernes Landsbank Koncernen.
Arbejdernes Landsbank tilfreds med fortsat vækst23.5.2025 11:06:10 CEST | Pressemeddelelse
Trods et forventet fald i resultat og renteindtægter oplever Arbejdernes Landsbank Koncernen fortsat vækst i kundernes indlån, udlån og realkreditudlån i første kvartal.
Arbejdernes Landsbank ser stort potentiale på Bornholm23.5.2025 10:46:27 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdernes Landsbanks søger en ny leder af filialen i Rønne, der med titel af privatkundedirektør skal løfte bankens tilstedeværelse på Bornholm til nyt niveau
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum