Frivillige fra hele verden indtager ringborgene
12.6.2025 09:00:00 CEST | Trelleborg | Pressemeddelelse
Verdensomspændende UNESCO-initiativ samler udenlandske frivillige på Fyrkat og Trelleborg. I september 2023 udnævnte UNESCO de fem danske ringborge bygget af Harald Blåtand til Verdensarv. Nu to år senere bringer et særligt projekt en række udenlandske frivillige til de fem ringborge, hvor de skal lære om den danske verdensarv. Temaet for dette år er Working on The Future.

Formålet er, at verdensarvsstederne, de frivillige og lokalsamfundene skal udfolde kulturarvens potentialer sammen og derigennem fremme viden om disse helt enestående steder. Siden 2008 har unge fra hele verden haft mulighed for at blive en del af UNESCO World Heritage Volunteers Initiativ. Med årene har initiativet opnået større og større tilslutning, og i år er Danmark for første gang repræsenteret.
I september er alle fem danske ringborge vært for et to uger langt program, der inviterer 10 unge fra hele verden tæt på den danske kulturarv. Et program, der betyder, at de frivillige skal besøge alle ringeborge og møde personale og frivillige på de fem borge. På Fyrkat ved Hobro og Trelleborg ved Slagelse skal de unge tillige bo og arbejde i flere dage.
Samarbejde med lokale kræfter
”Udover at bo på ringborgene, skal de frivillige deltage i afvikling af en række nye og spændende events i lokalområderne. Ved Fyrkat er det blandt andet det store event Vølvens Verden, der kulminerer med et optog gennem Hobro og afsluttes med et storslået lysshow på Fyrkat sidste weekend i september”, fortæller verdensarvskoordinator for de danske ringborge, Mette Lykkegård-Maes.
Ligeledes vil de frivillige blive en del af et nyt tiltag på Fyrkat, Kulturarvens Dage, hvor besøgende og aktører kan få mulighed for at udfolde deres relation til kulturarv samt få et særligt indblik i hvordan der arbejdes med denne.
”På Trelleborg skal de unge deltage i hands-on vikingeaktiviteter og få viden om museets arbejde med verdensarven. De skal møde lokale frivillige og studerende og gennem workshops få mulighed for at skabe et netværk med fokus på kampagnens tema Working on the future. Desuden får de et unikt indblik i Trelleborgs spændende eksperimentalarkæologiske projekter, bl.a. Den Genskabte Borg – en rekonstruktion af et udsnit af den autentiske ringborg”, siger museumschef og site manager for Trelleborg, Anne-Christine Larsen.
Udover konkrete projekter ved Fyrkat og Trelleborg besøger de frivillige også de sidste tre ringborge – Aggersborg, Nonnebakken og Borgring. De bliver desuden præsenteret for Danmarks eneste nuværende immaterielle kulturarv: De klinkbyggede træbåde. De klinkbyggede bådtyper er rigt repræsenteret i stort set alle danske havne og store dele af Nordatlanten.
Med på udgravning i 50’erne
Selvom det er første gang, at et dansk verdensarvssted deltager i dette UNESCO-initiativ, så er det dog langt fra første gang, at ringborgene har åbnet porten op for unge internationale frivillige.
På både Fyrkat og Trelleborg inviterede man for mange år siden unge mennesker fra hele verden til at deltage i udgravningerne af ringborgene. Siden har udenlandske unge også kunnet deltage i formidling og forskningsprojekter på de forskellige borge. Dette bidrager til verdenssamfundets ambitioner om at skabe fred i verden gennem samarbejder på tværs af grænser og en styrket forståelse af verdens kulturer og diversitet.
Kontakter
Anne-Christine Frank LarsenMuseumschef og leder af Trelleborg
Tlf:41 20 63 90acl@natmus.dkBilleder
Om Trelleborg
Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.
Følg pressemeddelelser fra Trelleborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trelleborg
Dronning Margrethe begejstret for Verdensballetten - nu kommer den igen til Trelleborg ved Slagelse29.7.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Verdensballetten indleder Tour 2 på Trelleborg lørdag d. 1 august 2026 kl. 19, bliver det med mere end 1.000 års historie som kulisse. Den gamle vikingeborg, der blev UNESCO Verdensarv for få år siden, danner rammen om en sommeraften med ballet, opera og levende musik – og netop her venter en finale, som ikke kan opleves ved nogen af årets øvrige forestillinger.
Oplev over 200 frygtløse vikingekrigere i Slaget om Trelleborg16.7.2026 09:21:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 16. juli til søndag den 19. juli udkæmpes Slaget om Trelleborg. Trelleborgs årlige Vikingefestival spoler tiden tilbage til 980’erne, hvor Harald Blåtand og Svend Tveskægs jarler mødes og kæmper om magten. Den stærkeste hær og de stærkeste vikingekrigere vinder ’Slaget om Trelleborg’.
Vikingefestival 2026: Oplev Vikingekrigere, håndværkere, handelsfolk og tag gratis med bus 909 tilbage til vikingetiden10.7.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu slår Vikingeborgen Trelleborg igen portene op for en af sommerens helt store oplevelser, når Danmarks største vikingefestival løber af stablen fra lørdag den 11. til søndag den 19. juli. I år bliver det endnu nemmere at deltage, man kan nemlig hoppe på buslinje 909 helt gratis mellem Slagelse Station og festivalpladsen alle dage og undgå at finde p-plads.
Sommer på Trelleborg3.7.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Vikingeborgen Trelleborg inviterer eventyrlystne, videbegærlige og nysgerrige børn og barnlige sjæle til en spændende sommer fra i dag og til den 10. juli og igen fra den 21. juli til den 9. august 2026. Tag hele familien med til Vikingernes Verdensarv og prøv Vikingernes håndværk
Sankt Hans med vikingerne og Borgmester Knud Vincents19.6.2026 11:11:38 CEST | Pressemeddelelse
Syng midsommeren ind blandt vikinger, bål og verdensarv på Vikingeborgen Trelleborg. Den 23. juni fra kl. 18.00 til 22.00 inviterer Trelleborg og Slagelse Musikhus til en stemningsfuld Sankthansaften med båltale ved Borgmester Knud Vincents, koncert af Sorten Muld og fællesskab under åben himmel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


