Fremtidens vejr stiller krav til danskernes klimasikring
Før århundredet er ovre, vil klimaforandringerne betyde mere regn, flere oversvømmelser og voldsommere vejr for danskerne, som kan risikere op til 33 procent flere døgn med over 20 mm nedbør. Heldigvis kan mange klimaskader på huset undgås, lyder det fra forsikringsselskab.

Det er ikke opløftende at læse om fremtidens vejrudsigter.
På tværs af forskellige fremskrivningsscenarier spås der om voldsommere vejr med storme og blæst, mere regn og oversvømmelser til følge.
- Jo voldsommere vejret bliver, desto større krav stiller det til den måde, vi klimasikrer vores huse. Det kan få store konsekvenser, hvis man helt ignorerer udviklingen i vejret. Heldigvis har vi stadig en del år til at gøre noget ved problemet, og samtidig er der tiltag, man kan sætte gang i her og nu uden større problemer, siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring.
At danskerne går en vådere fremtid i møde, understreges af data fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Afhængigt af udledningsscenarie kan visse dele af Danmark rammes af mellem 22 og 33 procent flere døgn med mere end 20 mm nedbør før århundredet er ovre. Det viser data om de danske vandoplande fra DMI Klimaatlas. Her ligger Bornholm Vandopland og Øresund Vandopland i top med henholdsvis 33 og 29 % flere døgn med meget nedbør, hvilket særligt bornholmerne og københavnerne vil kunne mærke i fremtiden.
Klimaulykker kan undgås
Fra i år er det muligt at få fradrag for håndværkerudgifter til klimasikring. Samtidig udvides Boligjobordningen til at omfatte mere klimasikring og grønne løsninger. I praksis betyder det, at tiltag som omfangsdræn og højvandslukke kan give fradrag i årsopgørelsen.
Det er netop nogle af de tiltag, som kan være med til at mindske risikoen for klimaulykker, lyder det fra Martin Rundager.
- Men hvis man ikke lige har råd til omfangsdræn her og nu, er der stadig mange andre ting, man selv kan gøre. Man kan for eksempel anskaffe sig en regnvandsbeholder, udgrave regnbed og sørge for at få renset tagrenderne, så vandet bliver ledt væk fra huset. Den slags små indgreb kan få en stor betydning og medvirke til at mindske risikoen og omfanget af skader, siger han.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring med opfordring til danskerne: Husk forsikringen før din 17-årige sætter sig bag rattet22.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1. juli har 17-årige med kørekort kunne sætte sig alene bag bilrattet i visse tidsrum. Det har medført øget frihed i de danske familier, men ifølge GF Forsikring er mange stadig i tvivl om forsikringsreglerne.
GF Forsikring advarer: Mange ved ikke, at de kører ulovligt på elcykel, og det kan blive dyrt8.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elcykler er blevet et populært alternativ til bilen – men mange danskere risikerer at køre rundt på en ulovlig model uden at vide det. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
GF Forsikring melder om relativt få skader efter Amy5.10.2025 08:29:46 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Lidt mere end 100 anmeldte skader. Sådan lyder status fra GF Forsikring, der gør skaderne op efter det seneste meget blæsende og regnfulde døgn i Danmark.
Stormende og våd weekend i vente: GF Forsikring giver gode råd til at forebygge skader3.10.2025 12:52:13 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Sæsonens første efterårsstorm er på vej. DMI varsler nemlig stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet hen over weekenden. Forebyggelse er vejen frem, lyder det fra GF Forsikring, der følger situationen nøje.
Når kulden kommer, rykker skadedyrene ind: Dette dyr frygtes af flest danskere30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De kolde måneder står for døren, og det betyder mus, rotter og andet utøj, som søger ind i dit hjem i ly for kulden udenfor. Ifølge ny undersøgelse har tæt på hver femte dansker fået synlige skader på deres ejendom forårsaget af skadedyr det seneste år. GF Forsikring anbefaler forebyggende tiltag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum