Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.000
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
Antallet af unge mellem 15 og 24 år, der er uden job og uddannelse, er steget det seneste år.
Nu er der 44.600 unge i aldersgruppen, der hverken har gennemført en ungdomsuddannelse, er i gang med nogen form for uddannelse og heller ikke er i beskæftigelse.
Dermed er antallet af unge uden job og uddannelse steget med cirka 1.800 personer på et år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye registerdata fra Danmarks Statistisk. Antallet er opgjort per september 2024.
"Det er ret overraskende, at antallet er steget, så der nu er knap 45.000 unge uden job og uddannelse," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Politikerne får svært ved at nå deres eget mål
I 2017 indgik den daværende VLAK-regering en aftale med samtlige af de daværende partier i Folketinget under titlen ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”.
I aftalen var der formuleret en målsætning om, at andelen af unge uden job og uddannelse skal være halveret til 3,5 procent i 2030.
Men 44.600 unge svarer til, at 6,6 procent af de 15-24-årige er uden job og uddannelse. Året forinden var det 6,3 procent. I ingen af årene har andelen været under 6,0 procent.
”I en lang årrække har der været stort politisk fokus på netop denne gruppe af unge. Men vi må konstatere, at det går den forkerte vej. Ikke mindst under den nuværende regering bliver der talt meget om gruppen. Der er blevet søsat nye tiltag, men der er brug for mere, hvis de unge ikke skal efterlades på perronen,” siger Troels Lund Jensen.
Færre unge begynder på en uddannelse
Når der er sket en stigning, skyldes det primært, at lidt færre er i gang med eller har afsluttet en uddannelse.
”Der er færre unge, der begynder på en uddannelse. Det er et problem. En lang række analyser og undersøgelser viser, at det er uddannelse, der ruster dig bedst til at få en god, fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den ufaglærte vej er en usikker vej at gå," siger Troels Lund Jensen.
”Regeringen og Folketinget bør sætte alle sejl ind på at få uddannet flere unge,” siger Troels Lund Jensen.
Analysen viser også, at lidt flere unge 15-24-årige, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, er kommet i beskæftigelse. Alligevel er der altså sket en stigning i det samlede antal af unge uden job og uddannelse.
”Lige nu har vi højkonjunktur, hvor virksomhederne har brug for meget arbejdskraft. Derfor er der også bud efter de helt unge uden uddannelse. Det kan være fint at få noget praktisk erfaring i et ufaglært arbejde, men hvis det ikke følges op med en uddannelse, risikerer man en fremtid på arbejdsmarkedet med lavere indkomst og jobsikkerhed. Især når vi rammer en lavkonjunktur igen,” siger Troels Lund Jensen.
Fakta: Sådan fordeler de 15-24-årige sig
6,6 procent er uden job og uddannelse. Personer med beskæftigelse på under 18 timer om ugen tæller med. Det gælder lidt mere end en fjerdedel af de 44.600 unge uden job og uddannelse.
46,0 procent er i gang med en uddannelse (for eksempel 10. klasse, FGU, STU, erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse).
43,1 procent har gennemført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
3,6 procent er i beskæftigelse i mere end 18 timer om ugen.
0,7 procent er på førtidspension
Analysens hovedkonklusioner
- I september 2024 havde 44.600 unge mellem 15 og 24 år grundskolen som højest fuldførte uddannelse og var hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse.
- Det svarer til, at 6,6 procent af alle 15-24-årige var uden job og uddannelse i 2024. Det er en stigning på 0,3 procentpoint fra 2023 til 2024. På den lidt længere bane er der dog sket et lille fald siden 2016, hvor 7,0 procent af de 15-24-årige var uden job og uddannelse. Den politiske målsætning er, at højest 3,5 procent må være uden job og uddannelse.
- Stigningen på 0,3 procentpoint skyldes, at lidt færre er i gang med eller har afsluttet en uddannelse (-0,4 procentpoint), mens lidt flere unge med grundskolen som højeste uddannelse er i beskæftigelse (+0,1 procentpoint).
- De seneste år er andelen af unge uden job og uddannelse især steget blandt de 16-19-årige.
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
Hver fjerde med hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forlader arbejdsmarkedet før tid29.10.2025 09:45:35 CET | Pressemeddelelse
Blandt lønmodtagere som er udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, ender hver fjerde på en tidlig tilbagetrækningsydelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er over dobbelt så mange som blandt lønmodtagere, der ikke har et hårdt arbejdsmiljø.
Tænketank: Vismændene er for pessimistiske21.10.2025 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi befinder sig ikke i en moderat højkonjunktur, som de økonomiske vismænd ellers anslår i deres nye rapport, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Konjunktursituationen er nærmere neutral, og den forskel betyder, at vismændenes konklusioner bliver for pessimistiske, både hvad angår beskæftigelsen, væksten og råderummet. AE kvitterer samtidig for vismændenes belysning af uligheden i pensionssystemet.
Over 100.000 flere seniorer er i job end i 2008 – se i hvilke brancher13.10.2025 11:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget blandt seniorerne de seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Siden 2008 er der kommet over 100.000 flere seniorer i beskæftigelse, så det nu er to ud af tre 60-64-årige, der er i job. Tidligere var det under halvdelen.
Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner – se tallene15.9.2025 08:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 45.000 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, men der er store kommunale forskelle, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen steget i 68 kommuner. Se tallene for hver kommune herunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum