Stor ros til regeringen for en ambitiøs AMR-handlingsplan
“Et afgørende skridt mod den sundhedstrussel, vi potentielt står overfor.” Sådan lyder modtagelsen af regeringens nye handlingsplan for antimirobiel resistens (AMR) fra Lif.

Forestil dig et scenarie, hvor en simpel infektion er dødbringende. Sådan ville verden se ud uden virksom antibiotika. Og desværre er det en verden, der ikke er så langt væk, som vi tror. Derfor er det nødvendigt med et større fokus på antimikrobiel restistens (AMR).
Det fokus har regeringen, der i dag har offentliggjort en national handlingsplan med 21 konkrete initiativer inden for fire indsatsområder for antimikrobiel resistens (AMR) hos mennesker.
Og planen fortjener ros for at være både grundig og ambitiøs. Det mener Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif og medlem af AMR-alliancens styregruppe.
”AMR er en alvorlig trussel, fordi forudsætningen for at andre behandlinger er effektive, er muligheden for at kunne bekæmpe infektioner. Undersøgelse viser, at hvert år dør én ud af 10 kræftpatienter af en infektion og ikke af selve kræftbehandlingen. Så vi har ekstremt meget behov for virksom antibiotika,” siger Anders Hoff.
De fire overordnede emner i planen er: resistensbekæmpelse, forsyningssikkerhed, infektionsforebyggelse og international engagement. Derudover er der 4 tværgående initiativer.
Særligt fremhæver Anders Hoff planens fokus på infektionsforebyggelse. Blandt andet vil regeringen indføre antimikrobiel resistens som et fast parameter fremover i Sundhedsstyrelsens faglige vurderinger af effekten af vacciner. Og samtidig vil praktiserende læger få bedre muligheder for at tilbyde vaccination til borgere i målgruppen.
“Vaccinationen kan forebygge alvorlige infektioner hos svage patienter, reducere hospitalsindlæggelser og mindske forbruget af antibiotika. Lif har længe talt for en mere systematisk tilgang til vurdering af vaccination, og det er positivt, at vacciner fylder så meget i den nye handlingsplan,” siger Anders Hoff:
Også regeringen fokus på et større internationalt samarbejde, herunder et nyt nordisk samarbejde om udviklingen af nye incitamentsmodeller til at styrke tilgængeligheden af smalspektret antibiotika er opløftende læsning for Lif.
“Når nye antibiotika udvikles, skal de helst bruges mindst muligt. Det betyder, at det ikke er økonomisk bæredygtigt at udvikle ny antibiotika, og derfor er det meget positivt med et øget internationalt samarbejde i EU, hvor man tænker i at prøve med nye betalingsmodeller”, siger Anders Hoff.
Lif er medlem af styregruppen i AMR-alliancen. AMR-Alliancen samler alle relevante aktører i en fælles kamp mod antimikrobiel resistens, og det forventes, at AMR-alliancen bliver en del af den nationale følgegruppe.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkAnders HoffPolitisk chef for forskning og innovation, Lif
Tlf:+45 51 21 80 32aho@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Ny aftale holder priserne i ro på apoteksmedicin30.9.2025 15:24:35 CEST | Pressemeddelelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen har indgået en ny aftale, der fastholder prisloftet på apoteksmedicin. Det skal skabe forudsigelighed for forbrugerne og begrænse væksten i regionernes udgifter til medicin.
Ét år efter Draghi-rapporten: Europa har ikke forstået alvoren18.9.2025 12:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Ét år efter anbefalingerne om at styrke EU’s konkurrenceevne er dommen over den faktiske fremgang nedslående. Europa bevæger sig alt for langsomt, og det mere end haster med flere investeringer i innovation og at sikre bedre vilkår for strategiske sektorer som lægemiddelindustrien, mener Lif.
Skal du spise medicin, selvom du er gravid?17.9.2025 14:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan hænger graviditet og medicin sammen? Og hvad når du ammer? Det prøver Komiteen for Sundhedsoplysning nu at udbrede viden om. Deres vigtigste budskab er, at beslutninger om, hvornår man skal tage medicin, ikke skal træffes alene.
Ida Sofie Jensen stopper efter 20 år som koncernchef i Lif2.9.2025 09:16:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter en imponerende karriere i spidsen for den forskende lægemiddelindustri, er bestyrelsen i Lif, Lægemiddelindustriforeningen, og koncernchef Ida Sofie Jensen blevet enige om, at hun stopper som koncernchef i Lif med udgangen af september.
Lif: Stor ros til ny strategi for personlig medicin31.8.2025 09:22:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioners nye nationale strategi for personlig medicin er ambitiøs og giver et vigtigt løft af området, mener Lif, som særligt glæder sig over strategiens fokus på at fremme avancerede terapier, styrke det offentlige-private samarbejde og forbedre brugen af sundhedsdata.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum