

Presseinvitation: Kom med til første spadestik for 60 almene boliger i Mogenstrup
Torsdag den 19. juni går byggeriet af 60 almene lejeboliger officielt i gang, når første spadestik bliver taget. Pressen og samarbejdspartnere er inviteret med.
Der er lagt op til en festlig dag, når byggeriet af de nye almene boliger skydes i gang med første spadestik. Både borgmester Carsten Rasmussen, formand for Boligselskabet FlexBo Sjælland Tonny Ploug og formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen vil være tilstede og holde taler.
Bygherre på projektet er Boligselskabet FlexBo Sjælland, der har indgået entreprisekontrakt med CG Jensen. Byrådet i Næstved kunne i foråret godkende skema B, og i den forbindelse udtrykte borgmester Carsten Rasmussen glæde ved udsigten til nye almene boliger i kommunen, da der er stor efterspørgsel på den type boliger.
Projektet er udviklet i samarbejde med Kullegaard, Domus Arkitekter, Danakon Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter, og der bygges 60 rækkehuse i forskellige størrelser samt et fælleshus på 142 kvadratmeter.
Det nye boligområde får navnet Pederstrupparken og det forventes, at de første beboere kan flytte ind i sommeren 2026.
FlexBo Sjælland har i forvejen tre afdelinger med i alt 178 almene lejeboliger, der udlejes i samarbejde med Boligkontoret Danmark.
Pressen og samarbejdspartnere er inviteret til første spadestik. Offentligheden inviteres senere, når projektet er skredet længere frem.
Tid: Torsdag den 19. juni klokken 14.00-15.15
Sted: Stejlehøjen 3-123 i Mogenstrup, 4700 Næstved
Nøgleord
Kontakter
Tonny PlougFormandFlexBo Sjælland
Tlf:20 42 66 68topl@bdk.dkSøren Møgelgaard JensenProjektchef, Byggeafdelingen Øst
Boligkontoret Danmark
FlexBo Sjælland
FlexBo Sjælland er et alment boligselskab med mere end 200 lejeboliger fordelt på fire boligafdelinger beliggende i Næstved og Haslev. Boligerne består af både etageejendomme og rækkehuse og boligforeningens mål er at tilbyde boliger der er tilgængelige for alle.
FlexBo Sjælland administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 35.000 lejeboliger landet over for både boligselskaber og kommuner.
Følg pressemeddelelser fra FlexBo Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.