Ny aftale baner vejen for EPX - men detaljer vækker bekymring hos DEG
Den første delaftale om et nyt institutionslandskab er landet. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier bliver aftalen både mødt med opbakning og bekymring.

Regeringen har sammen med SF og DF offentliggjort den første delaftale om det nye institutionslandskab. Dermed er der nu sat en vigtig retning for fremtidens ungdoms- og voksenuddannelser.
Aftalen fastlægger rammerne for placeringen af blandt andet EPX og bygger videre på tanken om et mere sammenhængende og bæredygtigt udbud af uddannelser i hele landet. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er der stor opbakning til målet – men også opmærksomhed på nogle af de centrale detaljer, som endnu mangler afklaring.
Allan Kortnum, der er forperson for DEG-L, fremhæver især de opstillede pejlemærker for EPX-udbuddet:
– Det er stærkt og gennemtænkt, at det er afgørende for placeringen af EPX, at man har fokus på skolernes erfaring med at kombinere teori og praksis, evnen til at skabe attraktive ungdomsmiljøer og adgang til relevante faciliteter såsom værksteder. Det er netop den kombination, der skal til, hvis EPX skal tilbyde et reelt alternativ, der styrker praksisfagligheden og klæder de unge godt på til videre uddannelse, siger han.
Samtidig påpeger DEG behovet for, at implementeringen af aftalen sker med blik for hele landet – og for alle typer institutioner og alle typer uddannelser.
– Aftalen varsler store ændringer i institutionslandskabet, men det er endnu uklart, hvordan det konkret kommer til at se ud. Djævlen ligger i detaljerne – og de mangler. Der er en reel risiko for, at især erhvervsuddannelserne i tyndtbefolkede områder kan blive klemt, hvis ikke der bliver fulgt tæt op på dette i implementeringen. Jeg er bekymret for, at det implementeret forkert, vil føre til lukning af erhvervsuddannelser i Provinsdanmark – stik imod hensigten af aftalen. Jeg håber, at dette har den største opmærksomhed i den kommende fase, siger Allan Kortnum.
Kritik af svækket partsindflydelse
Med aftalen ændres også sammensætningen af bestyrelserne på de institutioner, der udbyder ungdoms- og voksenuddannelser. Hvor arbejdsmarkedets parter pt. har en bred og fast repræsentation, lægger den nye model op til en mere differentieret tilgang.
Institutioner med EPX skal have to partsudpegede medlemmer i bestyrelsen, mens antallet af partsudpegede medlemmer i øvrigt afhænger af institutionens uddannelsesprofil – dog maksimalt seks medlemmer i alt. Det skaber bekymring for, om arbejdsmarkedets stemme fortsat får tilstrækkelig vægt i de strategiske beslutningsfora.
– Det er positivt, at der skal være partsudpegede medlemmer på institutioner med EPX. Men samlet set er det et tilbageskridt, at man generelt reducerer antallet af partsudpegede medlemmer i bestyrelserne. Det svækker det nødvendige arbejdsmarkedsblik og kan svække muligheden for at få udmøntet den store investering, som er afsat til at styrke erhvervsuddannelserne – netop der, hvor vi har mest brug for det, siger Bo Sejer Frandsen, bestyrelsesleder i DEG-B og fortsætter:
- Hvis vi vil skabe erhvervsrettede uddannelser, der matcher virkelighedens behov, skal både arbejdsgivere og arbejdstagere have en tydelig stemme ved bordet. Jeg er reelt bekymret for at samarbejdet med virksomhederne fremover bliver ladt i stikken, siger Bo Sejer Frandsen.
I aftalen lægges der op til, at man vil lave en række midlertidige værnsregler i forhold til økonomiske dispositioner for de selvejende institutioner.
– Vi håber ikke dette regelsæt bliver meget rigidt, og vi kan frygte meget snævre grænser og et rigidt administrationsgrundlag, som kan sætte arbejdet med at investere i erhvervsuddannelserne i stå, siger Bo Sejer Frandsen.
Uens vilkår for landbrugsskoler bør genovervejes
Af aftaleteksten fremgår det, at EPX-elever på de monofaglige landbrugsskoler får mulighed for at blive optaget på kostafdeling uden krav om lang transporttid – på linje med elever på landbrugsuddannelsen. Det gælder dog ikke for de landbrugsskoler, der er en del af større erhvervsskoler.
– Det er godt, at der skabes fleksibilitet, hvor det er fagligt begrundet. Men det giver ingen mening, at man skaber forskel på elever, der går på præcis samme uddannelse, bare fordi skolen organisatorisk er del af en større institution. Hvis man virkelig vil sikre lige adgang, så skal alle landbrugsskoler – også dem i fx Høng, Kalø og på Mors – have samme mulighed for at tilbyde kostafdeling til deres EPX-elever, siger Allan Kortnum.
Kontakter
Allan KortnumFormand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
Allan er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og direktør for Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier.
Bo Sejer FrandsenFormand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne
Bo Sejer Frandsen er formand for DEG-B. Han er desuden formand for bestyrelsen på AARHUS TECH.
Sofie LewringKommunikationskonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Tlf:51186213sol@deg.dkLinks
Om Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier:
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, i daglig tale DEG, er forening for de erhvervsrettede uddannelser, hhx, htx, eud, eux og amu. DEG består af de to foreninger DEG–Lederne og DEG–Bestyrelserne, som arbejder for at skabe de bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser til gavn for eleverne og kursisterne. DEG varetager medlemsskolernes uddannelsespolitiske interesser over for arbejdsmarkedets parter, øvrige interessenter og politikere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Poul Nyrup Rasmussen vinder prestigepris for arbejde med erhvervsuddannelserne7.5.2025 19:11:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 Poul Nyrup Rasmussen bliver hyldet for sin stærke indsats med at løfte erhvervsuddannelsernes status og synlighed.
Ventet EUD-aftale på plads: DEG glæder sig over større frihed og bedre rammer6.5.2025 20:56:52 CEST | Pressemeddelelse
DEG glæder sig over en ny politisk aftale, hvor erhvervsuddannelserne kan se frem til en millionindsprøjtning til at løse nogle af de vigtigste udfordringer. Midlerne gives med få bindinger, hvilket giver skolerne frihed til at bruge pengene bedst muligt efter lokale behov.
DEG glæder sig over ambitiøst udspil: Større frihed og bedre rammer for erhvervsuddannelserne5.3.2025 10:25:28 CET | Pressemeddelelse
Regeringens netop offentliggjorte udspil 'Forberedt på Fremtiden VII' afsætter over 350 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne. Med udspillet, der supplerer de allerede afsatte 300 millioner kroner til grøn omstilling og social- og sundhedsuddannelserne, sender regeringen et stærkt signal om, at erhvervsuddannelserne er en central del af Danmarks fremtid. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier glæder sig over initiativerne, der adresserer en række centrale temaer af stor betydning for erhvervsuddannelserne.
Fra klasselokale til byggeplads: hhx-elever udfordrer Davidsen med nytænkende idéer ved DM i Erhvervscase5.3.2025 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største konkurrence i forretningsudvikling, DM i Erhvervscase, sætter i år fokus på den danske byggebranche.
Ny politisk aftale om EPX: Et vigtigt skridt for fremtidens unge19.2.2025 09:41:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF og Dansk Folkeparti har indgået en politisk rammeaftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse – EPX. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) ser aftalen som et vigtigt og visionært skridt mod en stærkere kobling mellem teori og praksis i ungdomsuddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum