
Kjær & Sommerfeldt har skabt en online salgssucces til private – runder trecifret millionomsætning i 2025
Med en målrettet digital satsning har Danmarks ældste vinhandel, Kjær & Sommerfeldt, på få år forvandlet sin onlineforretning til private kunder fra en mindre salgskanal til en trecifret millionforretning. Investeringerne i E-commerce, teknologi og digital vinrådgivning har positioneret virksomheden stærkt i et konkurrencepræget marked, så den nu også er blandt de førende onlineforhandlere af vin til private i Danmark.

Strategisk skifte med ambitiøst mål
I 2020 udgjorde hovedparten af Kjær & Sommerfeldts forretning salg til erhvervskunder som restauranter og hoteller. Men Coronakrisen blev en gamechanger:
"Vi havde brug for flere ben at stå på. Jeg satte derfor et ambitiøst mål om, at vi i 2025 skulle nå en trecifret millionomsætning i vores online B2C-forretning. Det krævede en strategisk transformation og store investeringer," siger Mads Stensgaard, CEO hos Kjær & Sommerfeldt.
Massive investeringer og digital kultur
Transformationen blev ledet af Adam Brostrøm, E-commerce & Marketingdirektør, og har omfattet både teknologiske løft og organisationsopbygning. I dag tæller det digitale team 13 medarbejdere – op fra 5 i 2020 – og virksomheden har investeret et tocifret millionbeløb i nye IT-systemer, integrationer og personalisering.
"Vi har altid været vinrådgivere – både i vores fysiske butikker og blandt vores kørende konsulenter. Den samme rådgivningsambition skulle overføres digitalt. Derfor har vi bygget en onlineoplevelse, hvor kunderne får reel hjælp til at vælge den rigtige vin," siger Adam Brostrøm.
Teknologidrevet vinrådgivning
De digitale investeringer har ført til en række tiltag, der har styrket kundeoplevelsen og differentieret Kjær & Sommerfeldt fra konkurrenterne:
- Live shopping direkte fra vinhuse i udlandet
- Personlig vinrådgivning via nyhedsbreve baseret på data
- Smagninger og oplevelser koblet til onlineuniverset – over 15.000 deltagere årligt
- En ny webshop med fokus på brugervenlighed og rådgivningsfunktioner
Digital vækst og markedsandele
Den digitale satsning har båret frugt. Omsætningen til private kunder online er på bare fem år gået fra et mindre millionbeløb til nu at blive trecifret.
"Vi har i første halvår taget endnu et væksthop, så vi kan allerede nu se, at vi i år kommer til at nå vores målsætning: En trecifret millionomsætning online til private kunder i Danmark i 2025. Det er et marked med begrænset vækst, så vi har vundet markedsandele i en branche med stigende konkurrence. Det er resultatet af en klar strategi og en kompromisløs investering i teknologi, talent og rådgivning," forklarer Adam Brostrøm.
Omsætningen til private udgør nu en væsentlig andel af forretningen, selvom erhvervsdelen af virksomheden også er vokset sideløbende. Det er derfor et godt eksempel på, hvordan en traditionel B2B virksomhed kan vokse ved også at satse på private kunder.
150 års historie – og et digitalt forspring
Selvom Kjær & Sommerfeldt har over 150 års tradition bag sig og ikoniske fysiske butikker, har virksomheden i dag forvandlet sig til en moderne og digitalt funderet organisation.
"Bag facaden er vi ikke en klassisk vinhandel. Vi er en digitalt ambitiøs virksomhed med et avanceret IT-setup, der gør os i stand til at levere personlig rådgivning i stor skala – både online og offline," afslutter Adam Brostrøm.
Nøgleord
Kontakter
Adam BrostrømE-commerce & MarketingdirektørKjær & Sommerfeldt
Tlf:+45 3073 6079ab@kogs.dkMads StensgaardCEOKjær & Sommerfeldt
Tlf:+45 4076 0751ms@kogs.dkBilleder





Om Kjær & Sommerfeldt
Kjær & Sommerfeldt er Danmarks ældste vinhandel og Kongelige Hofleverandør. I dag finder du vores butikker i København, Aarhus og Odense, men du kan selvfølgelig også købe vin online og få leveret direkte til din hoveddør. Vi tilbyder nøje udvalgte vine fra vinhuse i hele verden til både privat og erhverv. Du finder både gode vintilbud og eksklusiv Fine Wine.
Følg pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.