Green Innovation Makers - Business Skive

Gamification med grøn mening –Merkura sætter bæredygtighed i spil

Del

Brætspil og konkurrencer erstatter kedelige PowerPoints, når Merkura sætter grøn forretningsforståelse på programmet ved Green Innovation Week 2025. Merkura - videnscenter for merkantil udvikling – inviterer nemlig til spilcafé, hvor deltagere får mulighed for at få bæredygtighed ind under huden gennem leg

Spilcaféen udvides til Green Innovation Week 2025
Spilcaféen udvides til Green Innovation Week 2025 Green Innovation Week

Når Green Innovation Week den 25. september samler over 4.000 elever, studerende, undervisere og virksomheder i Skive bruges brætspil, kort og pointtavler som didaktisk døråbner til at blive mere dus med begrebet bæredygtighed. Bæredygtighed kan nemlig opleves som både bøvlet og besværligt at gå til, og det vil Merkura gøre noget ved: 

"Vi bruger spil, fordi det virker. Når man spiller, engagerer man sig, reflekterer, konkurrerer og samarbejder. Det skaber motivation og læring på en måde, som PowerPoint sjældent kan," siger Pia Bødker, bæredygtighedskonsulent hos Merkura. 

To spil, to veje ind i grøn forretning 

I spilcaféen i temaområdet Form fremtidens bæredygtige forretning kan deltagerne prøve “Sikke et spild” og ”Værdig”.  

I ”Sikke et spild” får deltagerne syn for sagen, hvor meget spild vores samfund producerer og accepterer inden for brancher som fx mode, emballage og transport. Spillet lægger op til at se spild som forretningsmuligheder.  

Værdig” er en nyfortolkning af det elskede Matador-univers, hvor det nu ikke kun handler om at købe og sælge for at maksimere profitten, men i stedet om at skabe social og miljømæssig værdi. Vinderen er den, som formår at bygger den mest bæredygtige forretning.  

Spillene er målrettet merkantile erhvervsuddannelser, følger faglige mål og er udviklet til undervisningsbrug. 

På Merkuras stand er der også mulighed for at se på undervisningsmaterialer, få en snak med fagkonsulenter om værdien af gamification i undervisningen og flere måder at gøre undervisningen mere engagerende og grøn. 

Green Innovation Week er støttet af Tietgenfonden, Norlys Vækstpulje, Spar Vest Fonden og Skive Kommune. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Spilcaféen udvides til Green Innovation Week 2025
Spilcaféen udvides til Green Innovation Week 2025
Green Innovation Week
Download
Spillekort fra spillet Værdig
Spillekort fra spillet Værdig
Merkura
Download
Spillebræt fra spillet Værdig
Spillebræt fra spillet Værdig
Merkura
Download

Links

Samlingspunkt for grøn omstilling

Green Innovation Week er et projekt målrettet elever, studerende, undervisere, uddannelsesledere og virksomheder på tværs af fagligheder og brancher med formålet om at styrke den nødvendige bæredygtige omstilling og innovation i fødekæden fra uddannelse til erhverv. 

Vi arbejder året rundt med at fremme grønne initiativer, der kulminerer i et stort årligt bæredygtighedsevent i forbindelse med Green Innovation Week.

Green Innovation Week finder hvert år sted i uge 39 og kulminierer torsdag d. 25. september 2025 i Skive. 

Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive

Presseinvitation: Verdens første dør i mycelium præsenteres på GIW 202522.9.2025 13:00:12 CEST | Presseinvitation

Hvordan føles det at åbne døren til fremtidens byggeri, helt bogstaveligt talt? Det spørgsmål besvares på Green Innovation Week i Skive, når Naturpladen og arkitektfirmaet Det Levende Hus for første gang offentliggør prototypen på en fuldskala dør i mycelium. Døren markerer en milepæl i bæredygtigt design og materialeforskning og journalister og medier inviteres med til lanceringen.

Presseinvitation: Kan man bygge af det, der gror?21.9.2025 13:48:45 CEST | Presseinvitation

Fremtidens byggeri spirer frem under Green Innovation Week i Skive Hvordan forvandler man halm, hamp og elefantgræs til smukke og holdbare bygninger? På Temascene 4 til Green Innovation Week mødes landbrugselever, håndværkere, lærlinge, designere, virksomheder, videnscentre og undervisere for at vise, hvordan landbruget kan levere morgendagens byggematerialer, og hvorfor unge vil være med. Presse og medier inviteres til en række oplæg og debatter med stærke cases, visuelle materialer og adgang til frontløbere, der allerede bygger biogent i praksis.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye