Ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
10.6.2025 15:00:00 CEST | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
Henrik Kjærgaard er udnævnt som ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Henrik Kjærgaard kommer fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor han har været afdelingschef siden 2020.
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen siger:
”På fødevare-, fiskeri- og veterinærområdet spiller den grønne omstilling en vigtig rolle. Som afdelingschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har Henrik i de seneste år haft stor indflydelse på den grønne omstilling i Danmark og har solid erfaring med rådgivning af ministre og udvikling af politik. Jeg er sikker på, at hans mange kvaliteter vil være en gevinst ikke blot for ministeriets ansatte, men også for ministeriets opgavevaretagelse til gavn for ikke mindst erhvervet og forbrugerne. Jeg glæder mig til samarbejdet.”
Tiltrædende departementschef Henrik Kjærgaard siger:
“Jeg er glad og stolt, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med ministeren og de mange vigtige samarbejdspartnere på området. Og så glæder jeg mig til arbejdet med at skabe en stærk og bæredygtig fødevaresektor i Danmark sammen med ministeriets mange dygtige ledere og medarbejdere.”
Henrik Kjærgaard er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Han har tidligere også været kontorchef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og var før dette ansat i Finansministeriet.
Henrik Kjærgaard afløser Morten Niels Jakobsen, der tiltræder en stilling som konstitueret landsdommer i Østre Landsret.
Henrik Kjærgaard tiltræder stillingen som departementschef den 10. juni 2025.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum