Global March to Gaza: I dag tager over 60 danskere til Egypten for at bryde blokaden af Gaza
Overfor udsultningen af Gazas befolkning træder almindelige mennesker nu til. I dag rejser over 60 danskere til Egypten for at deltage i den internationale march mod Rafah-grænsen til Gaza.

De 60 danskere slutter sig dermed til de mere end 10.000 mennesker fra hele verden, som med marchen kræver menneskerettighederne overholdt og grænsen genåbnet. De deltager dermed i det internationale civile pres for at bryde blokaden af nødhjælp – samme pres, som blandt andet ses gennem initiativer som Freedom Flotilla og skibet med 12 aktivister, heriblandt Gretha Thunberg, som i sidste uge sejlede mod Gaza med nødhjælp.
Om sin deltagelse i marchen siger Bilal Al-issa: "Vi har en politisk ledelse i Danmark, som ikke kan sige entydigt fra overfor det folkedrab der er foregået i Gaza de seneste 19. måneder. Vi er i en situation hvor den israelske besættelsesmagt bruger sult som våben, og vi er midt i en menneskeskabt humanitær katastrofe. Derfor vil vi med vores march kræve at blokaden bliver brudt, og at de hundredvis af strandede lastbiler med nødhjælp ved grænsen, kan komme ind i Gaza til den udsultede civilbefolkning. Vi gør dette for at redde det sidste som er tilbage fra vores humanisme, for Gaza er humanismens moralske kompas."
Isaac Twomey, som ligeledes er på vej til Kairo, udtaler:
"Når jeg drager mod Rafah, er det for at sige fra overfor vor tids største forbrydelse mod menneskeheden. Med mit rødbedefarvede pas følger visse rettigheder og en vis værdighed, som er blevet nægtet de over 18.000 børn dræbt i Gaza og de to millioner palæstinensere, som sulter bag blokaden i dag. Det er et vanvittigt projekt at forsøge at bryde blokaden på civil manér, men det er endnu mere vanvittigt at lade være. Gazas befolkning fortjener vores tilstedeværelse."
Marchen organiseres af Global March to Gaza-initiativet – et internationalt netværk af civilsamfundsaktører, menneskerettighedsforkæmpere og frivillige. Den 50 km lange march med deltagelse fra mere end 56 lande er første gang en stor international march drager til Gazas grænse. Delegationerne fra de deltagende lande vil mødes i Kairo og den 13. juni tage til Al-Arish, hvorfra de vil vandre til Rafah grænseovergangen. Den samlede koalition har repræsentanter fra lande fra hele verden, i et udtryk for global mobilisering omkring den Palæstinensiske sag. Den danske delegation er koordineret i samarbejde med den internationale koordinatorgruppe.
Foreløbigt program for marchen:
12. juni: Ankomst til Kairo
13. juni: Afgang med bus til Al-Arish. Start på den fredelige march mod Rafah.
14. juni: Verdensfredsmarch
15. juni: Ankomst til Rafah
Kontakt:
Bilal Al-issa (del af koordinatorgruppe og den danske delegation):
Tlf: +45 28 89 98 61
Isaac Twomey-Madsen (del af koordinatorgruppe og den danske delegation):
tlf: +45 22 90 02 07
Freya Skriver (del af koordinatorgruppen i Danmark):
tlf: +45 51 82 46 16
Fælles e-mail: GMTGdenmark@gmail.com
International hjemmeside: https://marchtogaza.net/
Instagram for den danske delegation: globalmarchtogaza.denmark
Instagram for den internationale koalition: https://www.instagram.com/globalmarchtogaza/
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Global March to Gaza - Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Global March to Gaza - Denmark
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum