Angreb på Læger uden Grænser er næsten fordoblet siden 2020: Danmark må kæmpe for krigens regler
I en ny rapport melder Læger uden Grænser, at angreb mod deres medarbejdere, patienter og faciliteter stiger år for år. Organisationen insisterer på, at den danske regering går forrest og sikrer, at lægehjælp beskyttes i krig og konflikt.

Inden for de sidste fem år har Læger uden Grænser oplevet alvorlige angreb mere end 1300 gange. Og fra 2020 til 2024 er angrebene blevet flere og flere for hvert år.
”Vi har næsten set en fordobling i angreb de sidste fem år. Det er alt fra røverier, overfald på personale og skader på medicinsk udstyr til beskydninger, bombninger og patienter, der bliver dræbt i deres senge. Det er voldsomme hændelser – deciderede angreb – og dermed en total foragt for lægehjælp. Det må stoppes,” siger Julia Raavad, analysechef i Læger uden Grænser.
Den store stigning i angreb får nu organisationen til at insistere på, at den danske regering gør endnu mere for at sikre, at krigens regler overholdes – og på den måde beskytter sundhedspersonale, patienter, hospitaler og klinikker.
I år har Danmark både en plads i FN’s Sikkerhedsråd og får EU-formandskabet fra juli og året ud. Danmark er allerede en fortaler for krigens regler, men der er brug for en endnu stærkere stemme. Og netop derfor opfordrer Læger uden Grænser den danske regering til at bruge de internationale platforme lige nu til at fordømme angreb mod lægehjælp, kæmpe for krigens regler og støtte initiativer, der forebygger og dokumenterer angreb mod lægehjælp.
”Danmark har en historisk mulighed for at sikre, at verdenssamfundet ikke accepterer, at angreb på lægehjælp bliver den nye normal. Det er en helt uacceptabel situation, vi ser lige nu. Hvis respekten for krigens regler skrider, hvor mange angreb kan vi så forvente i fremtiden?” siger Julia Raavad.
Angrebene har store konsekvenser for organisationen – og for de patienter i krise- og konfliktområder, der har hårdt brug for lægehjælp.
”Vi kan ikke gøre vores arbejde – at redde liv – hvis vi og vores patienter ikke er i sikkerhed. Hvis hospitaler ødelægges, og vores personale bliver slået ihjel, er vi nødt til at trække os,” fortæller Julia og fortsætter:
”Vi har desværre mange eksempler på, at vi har været nødt til at suspendere indsatser, fordi det simpelthen blev for farligt. Og fordi vi ofte er den eneste mulighed for lægehjælp, kan det have fatale følger for de mennesker, der har brug for os.”
Læger uden Grænser har nu startet en underskriftsindsamling. Sammen med underskriverne vil organisationen sætte fokus på angrebene på lægehjælp og kræve yderligere handling fra den danske regering. Underskrifterne skal afleveres sammen med rapporten og de politiske krav til regeringen omkring FN’s generalforsamling i slutningen september.
Kontakter
Pressetelefon, Læger uden Grænser
Tlf:29702979Billeder




Vedhæftede filer
Links
Om Læger uden Grænser
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Knap 68.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Læger uden Grænser hjælper mennesker, som har været udsat for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling.
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser: Gaza er blevet en massegrav for palæstinenserne – og for dem, der hjælper dem16.4.2025 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Palæstinensiske liv bliver endnu engang systematisk ødelagt, advarer Læger uden Grænser, tre uger efter våbenhvilens ophør. En række dødelige angreb viser igen en total mangel på respekt for menneskeliv og for humanitære og medicinske medarbejdere i Gaza.
Her er de kriser, vi glemte i 202429.12.2024 08:08:18 CET | Pressemeddelelse
Sygdomme, der koster liv i det globale syd, seksuel vold i flygtningelejre og én af verdens farligste flygtningeruter har fået meget lidt opmærksomhed det seneste år, selv om det er kriser, som foregår lige nu. Men vi skal insistere på ikke at glemme dem, mener Læger uden Grænser.
Læger uden Grænser indstiller redninger på Middelhavet i en periode13.12.2024 12:57:17 CET | Pressemeddelelse
Administrative benspænd i Italien gør det umuligt for Læger uden Grænser at fortsætte redningsaktionerne på Middelhavet med det nuværende skib, Geo Barents. Derfor indstiller organisationen driften af skibet, men forpligter sig på at vende tilbage til Middelhavet hurtigst muligt.
Blokade tvinger Læger uden Grænser til at standse behandling af underernærede børn i lejr i Sudan18.10.2024 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
5.000 børn med akut underernæring i Zamzam-lejren i det nordlige Darfur i Sudan kan ikke længere få behandling. Det er en konsekvens af, at landets stridende parter blokerer vejene til området, og derfor kan Læger uden Grænser og andre ikke få mad, medicin og andre vigtige forsyninger ind. I slutningen af september løb Læger uden Grænser tør for forsyninger, så blandt andre 2.900 børn med alvorlig akut underernæring nu må undvære behandling. Det er kun på organisationens hospital med 80 senge, at man fortsat kan tage imod patienter. Og det er begrænset til de børn, som er i størst risiko for at dø. ”Der er et meget presserende behov for, at der kommer langt flere forsyninger som mad og ernæringsbehandling ind til en befolkning, som i øjeblikket er i en katastrofal situation," siger Michel-Olivier Lacharité, som leder Læger uden Grænsers akutberedskab i Sudan. De seneste uger er der kommet begrænsede forsyninger ind, men det er alt for lidt til at kunne dække de massive behov hos de man
Læger uden Grænser: Uden hjælp dør tusinder af børn i blokeret lejr i Sudan inden for få uger19.9.2024 10:06:43 CEST | Pressemeddelelse
FN og andre internationale aktører må sætte alt ind på at få mad og livsvigtige forsyninger ind til den blokerede og sultende befolkning bl.a. i Zamzamlejren i Norddarfur nu og her, lyder det fra Læger uden Grænser. Ellers risikerer tusindvis af børn at miste livet til underernæring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum